Sund julemad: Salt æbletrifli med rødkål og peberrodscreme

Foto: Sæson for god smag

En alternativ salat, som giver den perfekt kombination af æbler, rødkål og peberrod.

 

Opskriften er til 4 personer. Varighed 30 minutter.

 

Ingredienser

2 dl syrnet fløde 9% eller cremefraiche 18%
3-4 tsk fintrevet peberrod
Salt og friskkværnet peber
æbler, fx. Rød Ingrid MarieElstar eller Cox Orange
1 tsk fennikelfrø
250 g rødkål
Karse

 

Tilberedning

Rør den syrnede fløde eller cremefraiche med peberrod og smag til med salt og peber. Brug et lille stykke rødkål til at smage til med i stedet for en ske, så kan du bedre bedømme om cremen er stærk og salt nok.

 

Skær rødkålen i små tern, ca. ½ x ½ cm. Skær æblerne i meget tynde stave eller riv dem groft. Hak fennikelfrøene på skærebrættet og bland med æblerne.

 

Læg æbler i lag med rødkål og peberrodscreme på samme måde som en trifli, enten i en stor glasskål eller i portionsglas. Slut af med creme og pynt med karse på toppen.

 

Velegnet som tilbehør til svinekød og and, sprængt og kogt kød.

 

Opskrifter og styling: Christine Bille
Foto: Henrik Freek

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…