Strømmen fra Syrien vokser så meget, at Danmark nu må overveje at træde ud af FN’s Flygtningekonvention

Udskriv

Tilstrømningen af asylansøgere fra især Syrien er ved at sprænge alle rammer.

 

Der kommer nu op mod 200 asylansøgere om dagen. Og det er vurderigen at det samlede antal i år kommer op på 14.000. (TV2 onsdag aften)

 

Denne udvikling kan meget vel kun være begyndelsen til en eksplosiv udvikling.

 

Man må derfor stile følgende spørgsmål:

 

Skal Danmark holde op med at modtage en ukontrollerbar tilstrømning af spontane asylansøgere – og i stedet for styre antallet med en årlig kvote af flygtninge, som vi selv udvælger?

 

Lad os se på baggrunden og udvejene.

 

Læs også
Donald Trumps tale i FN om Nordkorea, Iran og FN

FN’s flygtningekonvention

De seneste års og da i særdeleshed de seneste måneders udvikling i den internationale flygtningesituation har i allerhøjeste grad aktualiseret spørgsmålet om, hvor længe endnu Danmark og andre vestlige lande kan blive ved med at leve op til deres stadigt mere urealiserbare forpligtelser i henhold til de gældende internationale konventioner.

 

Det gælder især FN’s Flygtningekonvention af 1951.

 

Oprindeligt gjaldt konventionen kun for flygtninge fra Europa, men i 1967 udstraktes den til at gælde flygtninge fra hele verden.

 

Inden man ser på, om konventionen skal erstattes af mere tidssvarende regler, kan det være nyttigt at se kort på, hvordan det er kommet så vidt.

 

I mange år kom flygtningene til Danmark og andre vestlige lande fra de kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. Selv i perioder, hvor der var en særlig stor tilstrømning, voldte den ingen nævneværdige problemer med modtagelse og integration.

Læs også
UNESCO vedtager resolutioner, som svigter Israels kamp for demokrati i Mellemøsten

 

Det gjaldt f.eks. de ungarske flygtninge i 1956 og de jødiske flygtninge fra Polen i 1968. Det var jo mennesker fra vores egen kulturkreds, som flygtede fra diktatur og forfølgelse, og som først og fremmest ønskede at leve i en demokratisk retsstat.

 

Det samme var også tilfældet med de mange, der i 1970’erne og 80’erne kom fra Sydamerika.

 

Men med den udvikling, vi har set i de sidste 30 år, har alt dette ændret sig:

 

Flygtningestrømmen er blevet mangedoblet, det store flertal af asylansøgerne kommer fra lande udenfor den vestlige kulturkreds, hovedparten af dem er i virkeligheden motiveret af ønsket om bedre økonomiske og sociale forhold.

 

Alt dette er oven i købet sat i ”system” af en international menneskesmuglingsindustri, som er meget velinformeret om, hvilke lande, der især er attraktive. Det er almindeligt kendt inden for ”branchen”, i hvilke modtagerlande, der er særligt gunstige vilkår og hurtig sagsbehandling.

Læs også
Asylansøgere gik amok under fodboldkamp: Dommeren: “Jeg har aldrig set noget lignende”

 

Fra en række lande og områder er der kommet befolkningsgrupper til os, der ”udmærker” sig ved lav deltagelse på arbejdsmarkedet, stor andel i de sociale ydelser, høj kriminalitet, udpræget afstandtagen fra danske og vestlige normer m.h.t. demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene o.s.v. Antisemitisme er de ikke fremmede overfor. Og problemerne er ikke blevet mindre i 2. eller 3. generation.

 

Der er ingen grund til at skjule, at det især er tilvandrere fra klan- og stammesamfund, hvor forældede machoidealer og islam dominerer, der skaber disse problemer.

 

Nej, det gælder selvfølgelig ikke dem alle sammen, men i politiske spørgsmål er man nu engang nødt til at generalisere for at drøfte problemer og løsninger. Det er jo ikke Sverige, vi befinder os i.

 

Kort sagt: Vi står ikke alene overfor men midt i en tilstrømning, der i omfang og karakter truer med at ændre vores samfund på en måde, som de fleste danskere ikke ønsker.

 

Flygtninge- og udvandringsproblemerne ude i verden har antaget et omfang, som ikke kan løses ved flugt eller udvandring til Vesten. Det er derfor meningsløst at blive ved med at bygge bevidstløst alene på Flygtningekonventionen. Den er jo ikke en selvmordspagt.

 

Presset fra befolkningen

Men hvad så?

 

Konventionen kan opsiges med et års varsel. Det ville utvivlsomt fremkalde stærk international kritik, hvis Danmark gik enegang. Men nogen skal af og til være foregangsland.

 

Og enhver regering, der som i Danmark står med udfordringer, som ikke kan skjules eller undertrykkes overfor en bramfri befolkning, må selvfølgelig afveje en international kritik overfor en hjemlig opinion, som med stadigt stigende styrke forlanger, at der skiftes spor.

 

Det er vel heller ikke utænkeligt, at andre vestlige lande meget snart ville følge efter – og efterlade lande som Sverige i deres egen suppedas.

 

Hvis Danmark skulle overveje at udtræde af flygtningekonventionen, så burde vi samtidigt præcisere, at vi selvfølgelig fortsat vil stå ved vort internationale ansvar, men blot med andre midler end de hidtidige.

 

Alternativet: En årlig kvote

Vi kunne navnlig erstatte det nuværende asylbegreb med et, hvor vi hvert år tilbød at tage f.eks. 5.000 kvoteflygtninge i stedet for de nuværende spontane asylansøgere og deres mange efterfølgende familiesammenførte.

 

For de 5.000 skulle naturligvis omfatte hele familier, således at der ikke bag efter bliver tale om et stort antal familiesammenførte.

 

Vi ville så også selv kunne udvælge de 5.000, f.eks. i øjeblikket blandt kristne fra Irak, Syrien og andre lande, hvor de er udsat for forfølgelse.

 

Et sådant system – tallet 5.000 kan selvfølgelig diskuteres, det kan være højere eller lavere – ville medføre, at vi selv bestemte tilstrømningens omfang og, hvilke befolkningsgrupper vi ønskede at tilbyde asyl, ikke mindst ud fra deres beskyttelsesbehov og deres integrationsegnethed.

 

Desuden skulle vi selvfølgelig fortsat yde betydelige finansielle bidrag til FN og andre til afhjælpning af flygtningeproblemerne ude i verden.

 

Jeg gør mig ingen illusioner om, at en så grundlæggende ændring af asylpolitikken ville være ukompliceret eller ukontroversiel; men er der nogen (bortset fra De radikale, SF og Enhedslisten), som seriøst kan mene, at vi kan fortætte som hidtil?

 

Det er ikke længere nok at lappe videre på det nuværende regelsæt. Som den amerikanske talemåde siger: ”Hvis det er gået i stykker, så lad være med at reparere det” (”If it is broken, don’t fix it”). Der skal sættes noget helt nyt i stedet.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ