Islamisk Stat planlagde offentlig henrettelse af tilfældig borger i Australien – stor politiaktion i gang

swh

15 mænd er anholdt under en stor politiaktion i flere byer i Australien.

 

Mændene er mistænkt for at være tilknyttet den rabiate terrororganisation Islamisk Stat.

 

Ifølge politiet skulle de planlægge at kidnappe en tilfældig autralier, svøbe ham i Islamisk Stats flag og skære halsen over på ham i al offentlighed. Det hele skulle optages på en video, skriver flere internationale medier.

 

Hundredevis af betjente har været involveret i denne aktion, der bliver kaldt den største terroraktion i Australiens historie.

 

Den 22-årig Omarjan Azari, er den mand, som er anklaget for at være hovedmanden bag den planlagte terror.

 

Han skulle være afsløret af et telefonopkald, som politiet havde aflyttet.

 

Oplysninger om den offentlige halshugning blev dog ikke bekræftet på dagens retsmøde.

 

Men Australiens premierminister, Tony Abbott, bekræftede planerne om offentlig halshugning på et pressemøde torsdag.

 

Ideen til aktionen skulle komme fra en australier, som befinder sig i Islamisk Stat.

 

Men der findes hundredevis af mennesker i Australien, som sympatiserer med Islamisk Stat.

 

Desværre er de imod os, selv om de bor her og nyder godt af vores livsstil, sagde premierministeren.

 

En af de anholdte

 

En kvinde i det område, hvor nogle af de arresterede bor, viser politiet vej

Del på Facebook