I dag er der omkring 50 skoler med 40 procent tosprogede elever. Det er skoler, som ofte har et ret lavt karaktergennemsnit. Og det er skoler, der som helhed er på vej til at få endnu færre danske elever. Og flere er på vej. (BT).
De tosprogede elever på skolerne er ofte vokset op i en slags parallesamfund, hvor levevisen og normerne er præget af oprindelseslandets kultur, der hyppigt er muslimsk. Mange af børnene taler arabisk, tyrkisk, urdu eller et andet sprog i hjemmet, og det betyder, at de er usikre til det danske sprog, og at de ikke er fortrolige med dansk kultur og normer.
Det præger skolerne hverdag, hvor eksempelvis nogle af børnene ikke vil gå i bad uden tøj på. Kun spise halalmad. Og hvor en del piger skal gå med tørklæde og være underlagt en streng social kontrol, så de ikke må deltage i for eksempel lejrskoler.
Det kan være svært for den enkelte skole at lave om på, da det er en del af hjemmets kultur. Men hvordan tackles det i hverdagen? Hvor meget bøjer man sig for forældrenes krav? Hvor meget holder man fast i danske regler og normer?
Og hvordan sikrer skolen, at børnenes faglige niveau er på højde med danske skoleelever, på trods af at mange har et usikkert forhold til det danske sprog.
Det Korte Avis har besøgt en af de skoler med mange tosprogede elever, der har været inde i en positiv udvikling, hvad angår karaktergennemsnittet.
Søndervangskolen
Søndervangskolen i Viby syd for Aarhus var en skole i ”frit fald” med et karaktergennemsnit under 3. Nu har skolen et gennemsnit på 4,7 i 2013. Desuden har skolen kommunens højeste forældre- og elevtilfredshed, er der et stykke vej.
Den Korte Avis har besøgt skolen for at spørge skolens leder Rani Bødstrup Hørlyck om årsager til den positive udvikling.
Skolen har været heldagsskole siden 2006, og har omkring 350 elever. Af dem er 91 procent såkaldt tosprogede. Der er 70 ansatte.
”For mig handler dét at gå i skole, om at blive dygtig, men også om at have det godt”, siger Rani Hørlyck.
Ifølge Rani Hørlyck er det centralt at have ambitioner på elevernes vegne. Det er utroligt vigtigt at skabe en atmosfære, for at man kan og skal blive til noget, samt at der skal arbejdes for at opnå det. Men det handler ikke kun om faglige kompetencer.
Elever skal også trives, de skal være skoleparate og de skal glæde sig til hver ny skoledag.
Forældreinddragelse og forældresamarbejde er derfor grundlæggende i Søndervangsskolens pædagogiske tilgang.
”Vi har høje forventninger til deltagelse. Og vi har valgt, at det er mig, der skaber den indledende kontakt til forældrene, jeg holder altid møde med nye forældre, men også med dem, der rejser.”
På Søndervangskolen kan forældrene forvente, at børnene kommer til at ”stå på tæer”.
Skolelederen fortæller, at det handler om stædighed og vedholdenhed. Ledelsen holder for eksempel selv rigtig mange forældresamtaler, fordi det er vigtigt med opfølgning.
Men ledelsen arbejder også meget med lærerne og pædagogerne, som er dem, der har det daglige samarbejde med forældrene, men skolen har fx ikke en fast standard for forældremøder. Personalet er fritstillet til at vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt, måske skal et møde holdes i hjemmet, og så er det fint med det.
”Det tredje ben er kommet til, det er samarbejdet mellem elever, lærere og forældre det handler om nu. Derfor er det også vigtigt, at forældrene føler sig velkomne, når de kommer på skolen. Forældrene skal opdage, at vi er her for at hjælpe dem, og derfor kan vi også tillade os at stille krav.”
Rani Hørlyck fortæller, at hun ofte møder forældre, som ikke rigtig ved, hvad de skal, når de bliver bedt om at hjælpe skolen, ud over at børnene er friske og klare til skoledagen.
Det er vigtigt at få fortalt, at det gør en kæmpe forskel, når man interesserer sig for børnenes skoleliv. ”Det kunne fx være noget så simpelt som at spørge ind til, hvad man har lavet henne i skolen i dag.”
Vi har mindsket fraværet
Vi har 200 skoledage om året, og der er vi her for fuld skrue, både elever og personale.
”Noget andet vi har arbejdet meget med er fravær, både for elever og for medarbejdere. Udgangspunktet er jo, at det er en god ting, at vi er her samtidigt!
Et område hvor vi især har haft succes, er i forhold til elevernes fravær omkring de store ferier. Nu er det kun i meget specielle tilfælde, at man kan få fri. Forældrene siger de simpelthen ikke vidste, at det måtte man ikke!”
Men man forsøger også at inddrage forældrenes ressourcer på andre måder, fx i skolens drift. To somaliske kvinder arbejder i kantinen, her laves hver dag et varmt måltid mad til eleverne, foruden den faste salatbar. Næsten alle elever er tilmeldt kostordningen, som forældrene betaler 5 kr. for pr måltid. Ordningen er støttet af landsbyggefonden og kunne sagtens være gratis, men for Rani Hørlyck er det vigtigt med en egenbetaling, for ikke at tage al værdighed fra forældrene.
Forældrene
”Det er kombinationen af de klare forventninger og anerkendelsen af dem, og man kan hjælpe med meget selvom man som forældre kommer til kort efter 3. klasses niveau. ”
”Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, men dét der er vigtigt for mig handler om at kunne se at der er opdrift, at det går den rigtige vej. Højdespringeren i år er ”forældretrivsel”.
Sidste skoletilfredshedsundersøgelse viste, at 84 procent af forældrene er tilfreds eller meget tilfreds med skolen, gennemsnittet for Aarhus Kommune er på 56.
Rani Hørlyck forklarer, at forældretrivsel også handler om anerkendelse af den kulturelle bagage som de kommer med.
På Søndervangskolen er det fx tilladt, at blufærdige elever kan medbringe et par ekstra underbukser, så de kan beholde disse på, når de står under bruseren.
”Vi har ikke opsat særlige regler for hvad man skal gøre, vi forventer som udgangspunkt, at man deltager i undervisningen i alle fag, er med. Vi har nogle principper man kan arbejde efter, man må fx have badehat på. Vi oplever ikke et større problem end andre steder, når man får at vide, hvad det handler om.”
I børnehaveklassen er der god plads. Skolen kunne sagtens huse 100 flere elever.
Modersmålet er somalisk, pashto og dari
Flertallet af de tosprogede elever på Søndervangskolen er somaliske og afghanske børn og skolen har ansat to modersmålslærere i somalisk og pashto og dari, som er de to hovedsprog i Afghanistan.
Aarhus Kommune er en af de få kommuner, der fortsat tilbyder ’sprogstøtte på modersmål’. På Søndervangskolen er der derfor ansat 4 tosprogede lærere, der forestår dette. Det har i øvrigt også været et forældreønske som skolen har valgt at imødekomme. Aarhus Stiftstidende 2012.
Rani Hørlyck fortæller om undervisningen i modersmål:
”Det er ikke noget, der tyder på, at undervisningen i modersmål, i den klassiske forstand, har betydning for børnenes faglige resultater. Det har sprogstøtten på modersmålet i klassen, derimod. Når vi stadig tilbyder modersmålsundervisningen, så er det dels fordi vi har muligheden, qua den længere skoledag, og dels fordi det har været et ønske fra forældrene.” Vibysyd.dk 2012
Man skal ikke lade sig slå ud
Med egne erfaringer fra en skole som Søndervangskolen kan jeg kun bekræfte, at det er særdeles fornuftigt at prioritere forældresamarbejdet, spørgsmålet er hvad der er den bedste tilgang?
Heldigvis er der også flere fornuftige familier, som trodser de ortodokse sharia-regler, og det er glædeligt at se. På Søndervangskolen er der plads til dem alle.
Rani Hørlyck mener ikke man skal lade sig slå ud af, at det er svært.
”Vi kan ikke hver gang der er nogen samfundskrav sige, at det kan vi ikke, fx med den nye digitalisering. Det har været lidt op af bakke og særdeles ´håndholdt´. Via forældre-intra kan vi jo se hvilke forældrepar som aldrig er inde at tjekke oplysninger mellem skole og hjem. Nu har vi så udleveret iPads til alle elever, og vi håber, at det også kan være et bindeled.”
I klasserne er der opsat 72” store fladskærme.
Opskriften
Opskriften på en tosproget skole i moderat opdrift er altså: Længere skoledag/heldagsskole; ambitioner; forældreinddragelse; anerkendelse af forældrenes kulturelle bagage; modersmålsundervisning; kostordning med gratis morgenmad; nul-tolerance for pjæk; it i undervisningen, iPads til alle elever.
Rani Hørlyck fortæller at hun oplever en stor taknemmelighed blandt forældrene, når de opdager at vi kun vil deres børn det bedste.
Udefra betragtet må man da også sige, at der ER meget at være taknemmelig for, som elev og forældre på Søndervangskolen. Og så er det jo bare at komme op på tæerne og se at få overhalet gennemsnittet for tosprogede elever i Aarhus Kommune, i 2013 var det 5,19. Landsgennemsnittet var samme år 6,7.
Skolegården hvor pædagogerne tilbyder eleverne forebyggende aktiviteter.
Ny-renoveret udskoling
