Socialt taxameter retter ikke op på balladen i gymnasiet

Undervisningsministeren er kommet med et tosset forslag til et socialt taxameter for ungdomsuddannelserne.

 

Hun foreslår, at de gymnasier, der optager flest elever med et lavt gennemsnit fra folkeskolen, skal have flest penge. Hvis skolen optager mere end 50% elever med en afgangskarakter under gennemsnittet for den pågældende uddannelse, så får skolen flere penge for alle eleverne på skolen. På det almene gymnasium er gennemsnittet udregnet til 6,75.

 

Flere penge er ikke løsningen

Mange undersøgelser har vist at frafald fra gymnasiet i høj grad hænger sammen med den karakter, man har med fra folkeskolen. Jo lavere karakter jo større sandsynlighed for, at man falder fra. Undervisningsministeriet kalder derfor alle, der har en lavere gennemsnitskarakter fra folkeskolen for “frafaldstruede” på det almene gymnasium. Og derfor skal de skoler, der optager mere end 50 % “frafaldstruede” elever have flere penge.

 

Men hvor er det bevist, at flere penge giver bedre resultater?

 

Faktisk har Rockwool-fonden netop udgivet en forskningsrapport, der viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem flere penge og bedre resultater på ungdomsuddannelserne. Så hvis en skole får flere penge, er det ikke sikkert, at den bliver bedre.

 

Hvorfor så skrue et socialt taxameter sammen, der giver flere penge til gymnasier, der går efter at optage flest muligt elever med dårlige karakterer?

 

Det virker helt hovedløst.

 

For det første giver det gymnasierne nogle forkerte incitamenter til at optage flere med dårlige karakterer. For det andet giver det folkeskole-eleverne forkerte incitamenter til ikke at stræbe efter de bedst mulige resultater. Hvorfor skulle de dog det, hvis de nemmere kommer ind på ønskegymnasiet, hvis de har en lav karakter?

 

Det er kort sagt et tosset forslag, Undervisningsministeren er kommet med.

 

Indfør adgangskrav og undervisning, der kan forstås

Læs også
Lektor om Tommy Ahlers spørgeskema: Han lefler for de studerende og svigter det danske samfund

Ministeren burde i stedet indføre adgangskrav til gymnasiet. Derudover kan man tildele de gymnasier, der kan dokumentere gode resultater med elever fra ikke-boglige hjem flere penge til konkrete projekter, hvis de søger om det. For nogle gange er det en god idé at bruge ekstra timer til at forklare nogle ting til elever, der ikke har det hele med hjemmefra. Og det kan godt koste noget ekstra lærer-løn.

 

Men allerhelst skulle ministeren bruge kræfterne på at se på gymnasiets indhold, når hun er bekymret for den sociale skævvridning. Det er nemlig rigtigt, at det er vanskeligt for begavede børn fra ikke-boglige hjem at forstå de abstrakte tankegange i nogle af gymnasiet nye tværfaglige fag. Det kan forekomme børn fra ikke-akademiske hjem, at der tales i hemmelige koder i sådanne fag. Det er naturligvis ikke godt nok at have fag, der har en jargon, der kun forstås i akademiker-hjem, og dermed gør det meget svært for børn fra ikke-akademiske hjem at være med.

 

Det ville være en meget bedre ide at indføre adgangskrav og samtidig rydde op i det akademiske kodesprog, der har inficeret gymnasiet og de nye tværfaglige fag i stedet for at belønne skoler, der optager elever med dårlige karakterer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…