Thulesen Dahl: Sådan ser Dansk Folkeparti på afstemningen i Schweiz

Luzern, Vierwaldstättersee, Fabrice Blanc, Wikimedia

Søndag aften stod det klart, at schweizerne havde stemt ”ja” til at begrænse indvandringen. Landets indbyggere vil nu selv bestemme landets indvandringspolitik.

 

Befolkningen ønsker ikke den massive indvandring til landet, der har betydet, at omkring hver fjerde indbygger er født i et andet land.

 

Det er i grunden ikke overraskende, idet samme tendens gør sig gældende i indvandringslandet Canada. Blandt borgere i Canada, der er født i et andet land, ønsker 58 procent således mindre indvandring, mens tallet for den samlede befolkning er 70 procent. Antallet betyder noget!

 

Chokbølger gennem EU-systemet

Det er næppe for meget at sige, at valgresultatet sendte chokbølger gennem EU-systemet.

 

Formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso har længe skældt ud over det schweiziske ønske om en sikring af landets egne indbyggere.

 

Det vil fra EUs side betyde en genovervejelse af handelsaftaler med EU, lyder truslen.

 

Nu er Schweiz ikke medlem af EU, men vi ser her endnu et klart eksempel på EU-systemets altid stærke reaktioner på nationale ønsker om at begrænse skadevirkningerne af arbejdskraftens frie bevægelighed, de åbne grænser mv. Set derfra er det altid EU-systemet, der ved bedst. Ikke nationalstaterne og disses befolkninger.

 

Indbyggerne bestemmer

I Schweiz har man en god tradition for folkeafstemninger. De er et rodfæstet element i det schweiziske demokrati. Hvis der bliver samlet 100.000 underskrifter for en afstemning om et bestemt emne, ja, så skal schweizerne til stemmeurnerne.

 

I landet har der derfor i nyere tid været afstemninger om minareter, borgerløn, direktørlønninger og nu altså indvandringen fra andre EU-lande.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Det er komplicerede emner, men i Alpelandet er det indbyggerne, der bestemmer.

 

Her ser man ikke folkeafstemninger som et problem, der helst skal undgås, idet der jo er en risiko for, at borgerne stemmer ”forkert”. Her er det helt naturligt, at folket stemmer og bestemmer.

 

Her lyder det næppe i debatten, at emner som for eksempel tilslutningen til EUs patentdomstol og dermed afgivelse af dansk suverænitet til EU er et kompliceret detailspørgsmål, der ikke egner sig til en folkeafstemning.

 

Lyt til borgerne

I det hele taget kunne EU-systemet og en del danske politikere snildt lade sig inspirere af den schweiziske model.

 

For hvis EU-landenes befolkninger i højere grad var blevet lyttet til og taget med på råd via for eksempel folkeafstemninger, så stod vi næppe i den situation, som vi står i pt. En situation, hvor der er en kæmpemæssig skepsis over for EU blandt tyskerne, franskmændene, englænderne, danskerne og mange andre folk i EU-landene.

 

Ja, en meningsmåling viste for under et halvt år siden eksempelvis, at halvdelen af tyskerne ønsker, at den næste tyske kansler forsøger at decentralisere magten tilbage til det nationale, regionale og lokale niveau. Kun en fjerdedel af tyskerne mente, at EUs nuværende magt er ok.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

EU for borgerne

Befolkningerne ønsker ikke mere EU. Men EU-systemet reagerer uklogt med at gå uforsonligt til angreb på ethvert tilløb til en tilbagerulning af den magt, som EU efterhånden har taget. Der stejles også over ethvert spørgsmålstegn, der bliver stillet ved for eksempel de åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed, selv om det i praksis har vist sig, at netop disse volder store kvaler for mange EU-lande.

 

EU-systemet burde vide, at EU eksisterer på baggrund og på grund af nationalstaternes borgere og ikke omvendt. Og derfor bør EU-toppen indgå i en reel og bred dialog om EUs fremtid.

 

Thorning

Det samme bør statsminister Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen. Men ethvert tilløb til en debat om for eksempel et mere fleksibelt EU, som den britiske premierminister David Cameron har slået til lyd for, bliver mødt med nøjagtig de samme toner fra Helle Thorning-Schmidt, som vi hører fra EU-systemet: EU er ikke noget tag-selv-bord, lyder det. Briterne og Danmark har valgt forskelligt spor, lyder det.

 

Ingen dialog, ingen debat.

 

Kommende EU-afstemning

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Man kan håbe, at maj måneds EU-afstemninger vil give næring til denne nødvendige debat. Men uviljen til at forholde sig til et mere fleksibelt Europa har allerede vist sig stor. Hvorfor mon?

 

Det kan være, at Thorning og regeringen frygter, at en diskussion om den britiske model vil vise, at danskerne vil det fleksible EU. Det tror jeg, danskerne gør! Men det kan også være, at Helle Thorning-Schmidt holder døren åben for at søge en toppost inden for hendes elskede EU-system nu til sommer.

 

I så fald er det svært at se mod Schweiz og Storbritannien, selv om man burde. Men trist, hvis det er et personligt ønske om en EU-toppost, der forhindrer en nødvendig debat om Danmarks fremtid i EU.

 

Kristian Thulesen Dahl er formand for Dansk Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…