Den tyske økonom og samfundsdebattør Thilo Sarrazin har netop udgivet sin tredje bog. Den hedder: ”Der neue Tugendterror. Über die Grenzen der Meinungsfreiheit in Deutschland” – på dansk: ”Den nye dydsterror. Om ytringsfrihedens grænser i Tyskland”.
Bogen er en indædt kritik af den politiske korrekthed, der forhindrer en fri debat om vigtige samfundsspørgsmål.
Et møde i Berlin
I søndags skulle Sarrazin have forsvaret sine synspunkter på et debatmøde i Berlin. Men det kunne han ikke komme til. De politisk korrekte ville nemlig ikke høre på hans forsvar for ytringsfriheden og hans kritik af den politiske korrekthed.
En flok demonstranter, der overværede mødet gav sig til at ”brøle venstreradikale paroler” (Die Welt) og benyttede sig af højlydte fløjter, buhråb og ”Ud med Sarrazin”-slagsange. Så det var umuligt for forfatteren at komme til orde.
Efter en times venstreorienteret ”dydsterror” måtte han give op, og mødet blev afblæst.
Modstanderne gik efter manden
Sarrazin er vant til at vække voldsomt røre. Tidligere fungerede han ellers som en af samfundets støtter. Han var finansrådmand i Berlin, medlem af direktionen for Bundesbank (den tyske nationalbank) og i øvrigt mangeårigt medlem af Socialdemokratiet (SPD).
Men så udgav han bogen: ”Deutschland schafft sich ab” (”Tyskland afskaffer sig selv”) i 2010, og så blev der ballade. Bogen er en hård kritik af den tyske indvandringspolitik, der ifølge Sarrazin har ganske alvorlige konsekvenser.
De politisk korrekte kredse faldt over Sarrazin. De gik kun sjældent ind i en konkret diskussion af hans synspunkter, men sendte en byge af forargede reaktioner mod ham, fordi han overhovedet tillod sig at føre en frisproget debat om et tema, som i høj grad har været tabu i Tyskland.
Mange af hans modstandere gik efter manden og ikke efter bolden. Og bogen fik da også personlige konsekvenser for ham. Han måtte forlade Bundesbank, der var forslag om at ekskludere ham fra SPD, og han blev lagt for had i store dele af medierne.
Siden fulgte en kritisk bog om euroen. Og nu altså bogen om den politiske korrektheds ”dydsterror”.
”Forsvind! Forsvind!”
Mødet i søndags var arrangeret af det politiske magasin Cicero, og det var henlagt til foyeren på Berliner Ensemble – Bertolt Brechts gamle teater.
De fleste fremmødte var opsatte på at høre Sarrazin. Men det syntes de venstreradikale ikke, at de skulle have lov til.
Så de rullede bannere ud med slogans mod ham og råbte taktfast: ”Forsvind! Forsvind!” Han blev selvfølgelig beskyldt for at være racist. Demonstranterne mente åbenbart også, at de var omgivet af nazister, så de råbte i kor: ”Nazis raus!”
Tilsyneladende fik de ikke den tanke, at den eneste adfærd ved denne lejlighed, der kunne give visse mindelser om nazistiske eller fascistiske metoder, var deres egen.
Det hjalp ikke, at arrangørerne dekreterede en pause for at dæmpe gemytterne. På et tidspunkt opstod der endda håndgemæng, da demonstranter i flere omgange forsøgte at storme podiet.
En repræsentant for teateret tog en afstemning ved håndsoprækning for at finde ud af, om publikum ønskede at fortsætte mødet. Langt de fleste svarede ja. De ville faktisk gerne høre, hvad Sarrazin havde at sige.
Kun de venstreradikale kom til orde
Men de venstreradikale råbte så højt, at de forhindrede Sarrazin i at sige noget. Til gengæld tiltvang de sig med deres larmende adfærd adgang til mikrofonen og holde et indlæg på tre minutter.
Med dirrende hænder stod en ung kvinde og råbte ind i mikrofonen: ”Vi er dydsterroren”. Og det havde hun jo ret i, men det var nok sarkastisk ment.
Så det eneste indlæg på det møde kom fra fredsforstyrrerne, mens Thilo Sarrazin ikke kunne gøre andet end at se til med korslagte arme.
Teatrets repræsentant på mødet indrømmede bagefter: ”Vi bøjede os for meningsterroren.” (Die Welt)
En ledende socialdemokrat imod ytringsfrihed
En af demonstranternes ledere, Hilmi Kaya, der er med i ledelsen for Tyrkisk Forbund i Berlin, skrev senere om forløbet. Her forklarede hun, at forsamlingen tilhørte en hvid tysk elite, der opførte sig racistisk, i og med at de ville gennemføre arrangementet.
Nok så bemærkelsesværdig var en kommentar på Twitter fra Jan Löss, der er formand for SPD i Berlin og socialdemokraternes borgmesterkandidat. Her gav han sin støtte til demonstranterne med ordene:
”Selv om vi ikke bliver af med ham (Sarrazin), så burde af alle steder Berliner Ensemble ikke have åbnet døren for ham.”
Det er da rene ord for pengene fra en fremtrædende repræsentant for et parti, der i dag sidder i den tyske forbundsregering: Vi kan ikke lide mandens meninger, så derfor bør han ikke komme til orde.
Én ting opnåede Thilo Sarrazin i hvert fald med det afbrudte møde: Det blev skåret ud i pap, hvad han mener med ”dydsterror”.
