Samfundet sparer på de ældres mad og bruger millioner på kriminelle som Danny Abdalla

Collage

En uge gammel rugbrødsmad bliver serveret for ældre i Danmark. I et land med et af verdens højeste skattetryk og den største offentlig sektor pr. indbygger.

 

En offentlig sektor, der bliver større og større for hvert år, der går, og hvor de svageste og mest udsatte i samfundet bliver mere og mere forsømt.

 

Det er så pinligt at læse og høre om, at de ældre, syge og svage gang på gang skal bøde for politikernes latterlige overforbrug af skattekroner.

 

Penge, som hårdt arbejdende folk netop indbetaler for at sikre sig ordentlige vilkår i tilfældet af, at man ikke længere kan klare sig selv.

 

Bruger penge på nytteløse aktiviteter

Og mens de ældre skal kæmpe sig igennem vakuumpakket, gammel mad, og står til at vinke farvel til julemaden og kun må gå i bad 2 gange om ugen, så ansætter regeringen flere og flere konsulenter og spindoktorer, som hver især koster det samme som minimum 3 plejere.

 

Kommunerne ansætter clairvoyante, nummerologer, cyklende julemænd, køber el-cykler, bygger skibakker, betaler taxaer til dovne elever, køber EU-mærkater til sin hjemmeside, bruger millioner på mislykkede integrationsprojekter og masse andet unødvendigt crap, der ikke har noget med kerneydelser at gøre.

 

Jeg bliver rasende, når jeg ser hvordan folk – på hvis skuldre dette samfund blev bygget – bliver behandlet, mens man tager en ekstra kærlig hånd om hårdkogte forbrydere.

 

Forbrydere får luksus vilkår

Disse har adgang til bedre mad, bade- og træningsfaciliteter, adgang til læge, psykolog, uddannelse, rehabilitering, telefon, internet og meget mere, end folk, der har knoklet hele deres liv og betalt deres skat, så forbryderne kan få sig et luksus ophold. Det samme gælder udenlandske kriminelle.

 

Danny Abdalla kostede Danmark 7 mio. om året blot i personlig mandsopdækning, mens han hyggede sig og stiftede bande i Sandholmlejren. Levakovic-klanen koster samfundet over 30 mio. om året i sociale ydelser alene og FisFis og hans familie ligger et sted midt imellem de to andre tilfælde.

 

Læs også
Sådan får I en vellykket parmiddag med hjemmelavet mad

Jeg har boet i Danmark de sidste 22 år og jeg har altid fulgt med i politik. Men jeg tror aldrig, jeg har oplevet så arrogant en forsamling under Christiansborgs tag, som den, der sidder i nuværende regering og dennes støttepartier.

 

Politikerne er uden forbindelse til virkeligheden, hårdt arbejde og uden så meget som et spor af ydmyghed. Bedrevidende, diktatoriske, respektløse. Alene antallet af og udgifter til deres spindoktorer vidner om, hvor ligeglade de er med, hvordan deres politik påvirker borgerne, så længe de køber den.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…