Begrundelserne for ikke at udvise Said Mansour holder ikke

Said Mansour (You Tube)

I 1993 kaldte daværende justitsminister Erling Olsen (S) på TV – der også blev citeret i medierne – en frifindelse, afsagt af byretten i Holstebro for hustruvold og mordforsøg, for umoralsk.

 

Han udtalte endvidere, at såfremt ægtemanden også blev frifundet i Vestre Landsret måtte politikerne skærpe loven. Jeg erindrer ingen politianmeldelse af justitsministeren dengang, men forsvarsadvokater er måske blevet lidt mere ømskindede på deres klienters vegne over årene.

 

Seks folketingsmedlemmer politianmeldt

For da seks folketingspolitikere harcelerede over, at den for anden gang dømte terrorist Said Mansour får lov til at beholde sit danske statsborgerskab, fór Mansours forsvarsadvokat Thorkild Høyer i blækhuset, fordi politikerne gav udtryk for deres forargelse over dommen, inden ankefristen er udløbet. Derfor politianmeldte han alle seks.

 

Mansours danske statsborgerskab, børn og Marokko 

Allerede første gang Mansour blev dømt for terrorisme, krævede anklageren ham frataget sit danske statsborgerskab i henhold til indfødsretslovens § 8B. Kravet blev ikke imødekommet. Dette er også sket under denne anden terrorsag. Heller ikke nu er anklagerens krav blevet imødekommet.

 

Mansour havde mange forklaringer på, hvorfor han ikke skulle miste sit danske statsborgerskab. Han har børn i Danmark. ”Børnene” nærmer sig 30 år og kan tage på en charterrejse til Marokko og besøge far dér.

 

Og så er der – ifølge pressen – en lille ny på vej, efter sigende med en ung kone, der mødte op i retten i en dehumaniserende klædedragt. Babyen giver ham tilknytning til Danmark. Men der bor jo også børn i Marokko, så der er vel intet i vejen for, at familien kan følge med.

 

Åh jo, så havde han også generet den marokkanske konge. Men han søgte skam ikke asyl, da han i 1983  som 23-årig forlod Marokko, efter at være blevet jagtet af kongen, men blev familiesammenført med sin søster i Danmark (måske som ”uledsaget mindreårig”?). Da den daværende konge senere er død og en ny konge sidder på tronen, har Mansour, som tilfældet var i 1983, næppe noget at frygte.

 

Mansours generhvervelse af sit marokkanske statsborgerskb

Hvis disse forklaringer ikke gik rent ind hos dommeren under retssagen, kunne Mansour sætte trumf på: Hvis han fik frataget sit danske statsborgerskab, ville han blive gjort statsløs.

 

Tja måske, udsagnet er dog nok værd at undersøge nærmere. Men Mansour er så heldig, at modsat de, der aldrig har haft et statsborgerskab, kan han generhverve sit marokkanske. Det har nok de fleste lande i verden regler for, således også Marokko:

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

Moroccan nationality

The law on citizenship has known a significant step forward since 2007 with further reforms in order to harmonize it with the family code following  law ……..  like FRANCE, MOROCCO has many ways to obtain nationality:

Citizenship by descent or by parental filiation;

Citizenship by birth in Morocco;

The acquisition of Moroccan nationality;

Acquisition of Moroccan nationality by Kafala;

Acquisition of Moroccan nationality by marriage;

Naturalization;

Exemptions for the foreigner who has rendered outstanding service to Morocco or whose naturalization represents an exceptional interest for Morocco;

Reintegration, loss or forfeiture of the nationality.

 

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

Politikerne må simpelthen erkende, at ingen terrorist, uanset hvor farlig han er for befolkningen, vil blive frataget sit danske statsborgerskab og sendt tilbage, hvor han kom fra, før et lillebitte ord i loven ændres i indfødsretslovens § 8B, nemlig at ”kan” udskiftes med ”skal”:

 

”Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 [forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed hhv. statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. – min tilføjelse], kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.”

 

Denne ændring haster, for det er ikke første gang, en terrordømt har fået lov til at beholde sit danske statsborgerskab. I 2009 lod Østre Landsret Abdul Basit Abu-Lifa beholde sit.

 

Og når Mansour har udstået sin straf, viser erfaringen, at han – som efter sin tidligere dom – sandsynligvis fortsætter, hvor han slap.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…