Da regeringen blev til, udarbejdede den et regeringsgrundlag. Et af de vigtige afsnit i dette grundlag hed ”God regeringsførelse”. Med mange fine formuleringer.
Men næsten hver uge bliver regeringen taget i, at dens mere eller mindre skjulte gerninger er langt fra de fine ord. Denne uge er ingen undtagelse.
De røde skeletter vælter ud af skabene.
Zornig-sagen
I regeringsgrundlaget formulerer man den overordnede målsætning, at man vil ”sikre en bedre lovkvalitet og forbedre de generelle muligheder for at kontrollere regeringens embedsførelse”.
Men tag nu socialminister Annette Vilhelmsen, som i dag bliver konfronteret med nye belastende oplysninger om håndteringen af den såkaldte Zornig-sag.
Vilhelmsen lovede uden om alle procedurer 1 mio. kr. væk til Lisbeth Zornig. Bagefter havde hun og hendes embedsmænd drøftelser med Zornig, der gav hende en særlig gunstig behandling i forhold til de andre ansøgere til støttemidlerne.
Samtidig blev der lagt 1 mio. kr. ekstra af skatteborgernes penge i støttepuljen, så man kunne tilgodese både Zornig og andre ansøgere. Til slut vildledte ministeren Folketinget ved at hævde, at alle ansøgere var blevet behandlet helt lige.
Men Enhedslisten sørgede for, at Annette Vilhelmsen kun fik en næse for disse forseelser. For at slippe af krogen, måtte socialministeren dog foreslå en uafhængig advokatundersøgelse af hele forløbet.
Ingen referater
I dag afsløres det så, at Socialministeriet har gjort arbejdet meget vanskeligt for en sådan advokatundersøgelse. (Berlingske)
Der er nemlig ikke udarbejdet referat eller deltagerlister fra vigtige interne møder i sagen. Herunder de møder, der er blevet holdt med Huset Zornig.
Dette er i sig selv stærkt problematisk. Flere af disse møder havde væsentlig betydning for de beslutninger, der blev truffet i sagen, og derfor burde der have været ført referat.
Samtidig gør de manglende referater advokatundersøgelsen meget vanskelig. En sådan undersøgelse har nemlig kun det skriftlige materiale at bygge på, man kan ikke afhøre vidner.
Så Annette Vilhelmsen bliver svær at kigge i kortene. God regeringsførelse?
Flekslån
I disse dage kører også en sag, som har en helt anden karakter, men som også handler om regeringsførelse:
Erhvervsminister Henrik Sass Larsen har sammen med Nationalbanken fremlagt et forslag til at løse problemerne med flekslånene, der er blevet kritiseret af de internationale kreditvurderingsbureauer.
Meget kort fortalt går løsningen ud på, at hvis renten pludselig stiger 5 procent på et år, så bliver lånet frosset fast og forlænget, så boligejerne ikke bliver for hårdt ramt.
Intentionen er den bedste af verden. Men der rejses nu alvorlig tvivl om denne ordning. Blandt andet professor Jesper Rangvid ser en betydelig risiko for, at den tværtimod kan give et alvorligt rentesmæk til boligejerne. Andre røster har fremført lignende advarsler.
Henrik Sass har allerede undervejs måttet ændre flere gange på sit forslag. Noget tyder på, at der er tale om politisk hastværksarbejde. Det lever så langt fra op til regeringsgrundlagets ord om ”en bedre lovkvalitet”. God regeringsførelse?
Rigsrevisionen
Mandag i denne uge fik regeringen, nærmere bestemt Udenrigsministeriet, kritik fra Rigrevisionen. Det drejer sig endnu engang om GGGI-sagen. (Information)
I november 2012 kom der en meget kritisk rapport om GGGI fra den sydkoreanske rigsrevision. Udenrigsministeriet blev orienteret om rapporten, men gav ikke Rigsrevisionen besked om forholdene.
Det havde ministeriet ikke pligt til, erklærede daværende udviklingsminister Christian Friis Bach i et samråd. For sagen var ikke defineret som ”korruption”.
Men det var kritisabelt, siger Rigsrevisionen nu. Alle uregelmæssigheder i en sådan sag skal indberettes.
Udenrigsministeriet forbrød sig dermed mod et løfte i regeringsgrundlaget: ”Regeringen vil sikre, at Ombudsmanden og Rigsrevisor har adgang til relevante dokumenter.” God regeringsførelse?
I et meget omtalt brev til Folketingets formand har regeringen også forsøgt at lægge generelle begrænsninger på, hvilke dokumenter Rigsrevisionen skal have adgang til.
Hvad Thorning vidste
I den senere tid har regeringsgrundlagets ord om god regeringsførelse jo ellers været undergravet af de alvorlige sager om ministres vildledning af Folketinget.
For mindre end en uge siden sad statsministeren selv i samråd om, hvad hun vidste og gjorde i forhold til Morten Bødskovs berømte løgn om Christiania-besøget.
Thorning vidste i november sidste år, at Bødskov havde ført Folketinget bag lyset. Alligevel lod hun ham blive siddende som minister, og hun erklærede ham endda sin fulde tillid.
Samtidig kom det frem på samrådet, at Thorning dengang havde set et udkast til en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, som indrømmede, at Bødskov aktivt konstruerede en falsk historie for at dække over, hvad der foregik. Men Thorning reagerede ikke. God regeringsførelse?
Ophobningen af sager gør, at man sidder og venter på, hvor og hvornår det næste skelet falder ud.
