Medens landets kommuner år efter år har haft travlt med at skære i de sociale udgifter, er de samme udgifter til indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere, det vil sige asylansøgere med opholdstilladelse, eksploderet.
De udgør nu en stærkt stigende belastning på de sociale budgetter.
Sidste år nåede antallet af indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster således op på 88.000 personer mod i alt 68.000 i 2008. Det vil sige en stigning på 20.000.
Det fremgår af en analyse, som analysebureauet LG Insight har foretaget for ugemagasinet Mandag Morgen.
Er steget med næsten fire milliarder kroner
Beløbsmæssigt har udviklingen været en dyr omgang for statskassen og dermed skatteborgerne.
Medens udgifterne til danskere på overførselsindkomster ifølge analysen er faldet med små tre milliarder kroner fra 2009 til 2013, er de for ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere steget fra 11,07 milliarder kroner i 2009 til 14,9 milliarder kroner i 2013.
Ifølge analysen, som er gengivet i Mandag Morgen, er det især udgifterne til kontanthjælp, dagpenge og førtidspension, der er steget. Til gengæld er udgifterne til for eksempel sygedagpenge og efterløn faldet.
En fjerdedel af alt kontanthjælp går til ikke-vestlige indvandrere
Sidste år løb de samlede udgifter til kontanthjælp op på næsten 19 milliarder kroner, og heraf gik næsten 25 procent af pengene til forsørgelse af indvandrere fra ikke-vestlige lande på trods af, at denne gruppe kun udgjorde syv procent af den erhvervsaktive gruppe.
Samme forhold gør sig gældende på området førtidspension, hvor indvandrere fra ikke-vestlige lande tegner sig for 12 procent af de samlede udbetalinger.
Her er det ifølge analysen især indvandrere fra Libanon (primært statsløse palæstinensere, red.) og Bosnien-Hercegovina, der topper listen med henholdsvis 30 og 38 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder på førtidspension.
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet har forværret situationen
Grunden til de stigende socialudgifter til indvandrere fra ikke-vestlige lande skyldes af naturlige grunde den høje arbejdsløshed i denne gruppe.
Medens arbejdsløsheden blandt etniske danskere falder, er den blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere siden 2008 steget med 39.600 personer eller 45 procent, og stigningen kan således ikke forklares med, at denne gruppe siden 2008 er steget med 20 procent.
En af forklaringerne skal ifølge undersøgelsen søges i regeringens afskaffelse af kontanthjælpsloftet, starthjælpen, introduktionsydelsen og de såkaldte fattigdomsydelser.
Det koster også penge, skriver Mandag Morgen. Regeringen har selv skønnet, at beslutningen om at afskaffe de lave ydelser og erstatte dem med typisk fuld kontanthjælp sammen med et fald i beskæftigelsen koster godt 800 millioner kroner om året.
Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Mette Fredriksen (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Hvis de arbejdede lige så meget som danskerne
I analysen har LG Insigt opstillet en række scenarier for, hvor mange flere ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der skulle i arbejde, hvis deres arbejdsløshedsprocent skulle modsvare andre gruppers.
Hvis eksempelvis arbejdsløshedsprocenten blandt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere skulle modsvare arbejdsløsheden blandt etniske danskere, ville det betyde, at omkring 80.000 flere indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande nu skulle være på arbejdsmarkedet.
Og det ville ifølge analysen samtidig betyde en økonomisk gevinst på 27 milliarder kroner.
Men det bliver værre fremover
Fortsætter denne udvikling med manglende beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, vil den økonomiske belastning på det danske socialbudget fremover blive endnu større.
Det skyldes de mange asylansøgere, som nu strømmer ind i landet, og hvoraf en stor del af dem vil få opholdstilladelse og dermed komme ind under det danske socialsystem.
Sidste år modtog Danmark 7.557 asylansøgere. I de første otte måneder af i år har lidt over 7.500 søgt asyl i Danmark, og regeringen regner i øjeblikket med, at Danmark alt i alt vil komme til at modtage omkring 10.000 asylansøgere i år.
