Der var i går travlt ved håndvasken i Folketinget, da ordførerne for de to partier Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti skulle forklare, hvorfor de forkastede et forslag fra Dansk Folkeparti om en stramning af udvisningsreglerne for kriminelle udlændinge.
I 2011 var de to partier ellers selv med til at vedtage denne stramning. Men i 2012, efter at de var kommet i regering med de radikale, blev stramningen fjernet.
Besked til domstolene: I skal gå lige til grænsen
Det drejer sig om udvisningsreglerne i Udlændingelovens paragraf 26, stk. 2. Den drejer sig om udvisning af udlændinge, der har begået kriminalitet.
VK-regeringen ændrede den oprindelige formulering, der lød, at der kun kan ske udvisning, ”medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser”. Det blev strammet til denne formulering: ”medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”
Det skete med støtte fra blandt andre Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.
Formålet med at indsætte ordlyden ”med sikkerhed” var at præcisere over for domstolene, at de skulle gå lige til grænsen. Samtidig blev reglerne for udlændinge fra EU ændret således, at de også blev omfattet af reglerne om betinget udvisning.
Morten Bødskov til EU: nu bliver det sværere at udvise
Disse ændringer afskaffede Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti straks efter, at de i 2012 var kommet i regeringen med Det Radikale Venstre. De førte blandt andet udvisningsreglerne tilbage til den oprindelige ordlyd.
Forinden havde daværende justitsminister Morten Bødskov i en skrivelse forsikret EU-Kommissær for indre anliggender, Viviane Reding, at:
”Dette vil blandt andet indebære, at den eksisterende ordlyd ”med sikkerhed” vil blive slettet for at give en forbedret beskyttelse mod udvisning.”
Over for Folketinget forsikrede Morten Bødskov derimod, at lovændringen intet ændrede ved den stramme udvisningspolitik, hvilket dengang fik Venstres Søren Pind til at beskylde ham for ”dobbeltspil af værste skuffe”.
Danmark skal ikke være et helle for udenlandske kriminelle
Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der i al sin enkelhed går ud på at føre lovgivningen tilbage til den stramning, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti selv havde været med til at vedtage i 2011.
forslaget blev i går behandlet af Folketinget. Og her var der klar og entydig støtte fra Venstre, Det Konservative Folkepar og Liberal Alliance.
Venstre integrationsordfører, Inger Støjberg, takkede Dansk Folkeparti for at have fremsat forslaget, som efter Venstres mening trækker i den rigtige retning, og ”trods alt retter lidt op på regeringens slappe udlændingepolitik.”
Hos Det Konservative Folkeparti erklærede integrationsordfører Tom Behnke kort og godt, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil blive gennemført, så snart landet får en ny regering.
Liberal Alliances ordfører, Merete Riisager, var forhindret i at være til stede, men i en tale, som Ole Birk Olsen oplæste, erklærede hun, at ”Det skal tilbage til det, vi vedtog i 2011, hvis ikke Danmark skal være et helle for udenlandske kriminelle.”
Socialistisk Folkepartis Pernille Vigsø Bagge holdt sig væk
På regeringssiden var forsvaret overladt til justitsminister Karen Hækkerup (S) og Socialdemokratiets integrationsordfører, Mette Reissmann.
Socialistisk Folkepartis integrationsordfører Pernille Vigsø Bagge var fraværende.
Partifællen Eigil Andersen oplæste i stedet en tale, hun havde skrevet, og hvoraf det fremgik, at Socialistisk Folkeparti lægger vægt på både at overholde internationale konventioner og udvise kriminelle, og derfor kunne partiet af samme grund ikke tilslutte sig Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
Det kunne justitsminister Karen Hækkerup heller ikke. Hun understregede tværtimod, at regeringens lovændring ingen betydning har haft for udvisningerne. Regeringen fører en stram udlændingepolitik, sagde hun.
Domstolene dømmer i dag på det samme grundlag som i 2011, og dem, der blev udvist efter reglerne i 2011, ville også blive udvist i dag, erklærede hun.
På den baggrund forstod hverken Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, som havde fremsat beslutningsforslaget, eller Tom Behnke, hvordan det så kunne gå til, at tidligere justitsminister Morten Bødskov over for EU-Kommissær Viviane Reding havde erklæret, at det efter lovændringen ville blive sværere for Danmark at udvise udenlandske kriminelle.
Skriv til EU-Kommissionen og fortæl sandheden
De fik de aldrig noget klart svar fra hverken Karen Hækkerup elle den socialdemokratiske integrationsordfører, Mette Reissmann, ud over gentagne forsikringer om, at ændringen i lovgivningen intet har betydet, og at regeringen fører en både konsekvent og stram udvisningspolitik.
Det fik til sidt Martin Henriksen til at foreslå Karen Hækkerup, at hun i så fald skulle tage og skrive til Viviane Reding og forklare hende, at Morten Bødskovs forsikringer om, at lovændringen gør der sværere at udvise kriminelle fra Danmark, ikke har hold i virkeligheden.
Ligeledes mente Tom Behnke, at når nu Karen Hækkerup står og hævder, at lovændringen ingen betydning har haft, så kan det jo kun have betydet, at Morten Bødskov direkte løj over for EU-Kommissionen, og det måtte der jo gives en forklaring på.
Tre grove sager, der ikke gav udvisning
I sine afsluttende bemærkninger henviste forslagsstilleren, Martin Henriksen, til tre grove sager, som formentlig ville have medført udvisning, hvis reglerne fra 2011 havde været i kraft.
Det drejede sig blandt andet somalieren, som først voldtog en ti-årig pige og derpå forsøgte voldtægt mod en ni-årig plus et voldtægtsforsøg mod en 17-årig pige, som han hev ned i en kælderskakt og med en kniv tvang til oralsex.
Somalieren fik ved byretten seks års fængsel plus en udvisningsdom, men den annullerede Vestre Landsret. Ifølge somalierens forsvar med den begrundelse, han havde taget en 9.-klasseafgangseksamen. Siden har anklagemyndigheden fået afslag på at få udvisningsdelen prøvet ved Højesteret.
Desuden nævnte Martin Henriksen sagen om en 27-årig Loyal To Familia bandeleder, der to gange er sluppet for udvisning til Pakistan. Første gang efter otte års fængsel for dødsvold og i december sidste år efter yderligere fik en dom på tre og et halvt års fængsel for et ualmindeligt brutalt overfald.
Endelig nævnte Martin Henriksen sagen om den 34-årige Rani Abdul-Karim, som den 10. februar i år ved Retten på Frederiksberg slap med en betinget udvisning og en dom på tre år og seks måneder for overfald og voldtægt mod sin ekskæreste.
Ud over voldtægten, hvor han bagefter urinerede på hende, blev hun sparket og slået. Han viklede en bruserslange om hendes hals og strammede til. Ude på gaden så forbipasserende, der alarmerede politiet, hvordan han sparkede den blødende kvinde og tak hende i håret.
Efter oplæsningen fra Folketingets talerstol af disse sager understregede Martin Henriksen, at han selvfølgelig ikke kunne give nogen garanti for, at der ville være sket udvisning i de tre sager, hvis de skærpede regler fra 2011 med besked til domstolene at gå til grænsen af konventionerne havde været i kraft.
Han mente på den anden side, at sagerne var så grove, at der burde være sket udvisning og anbefalede regeringsflertallet at tænke sig om endnu engang. Forslaget er nu sendt i udvalgsbehandling.
Udover Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, erklærede også Det Radikale Venstre og Enhedsliste sig som modstandere af Dansk Folkepartis forslag. Enhedslisten med den begrundelse, at Danmark skal udvise langt færre og ikke flere udenlandske kriminelle.
Martin Henriksen: Der er et spillerum, vi ikke udnytter i dag
Efter afslutningen af debatten i går var Martin Henriksen tilfreds med, at de tre ørige partier i blå blok støtter Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
”Det vil vi hænge dem op på, hvis regeringsflertallet skifter efter et valg,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis.
Han begriber ikke, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har skiftet politik på dette område.
”Helle Thorning sagde jo inden valget, at hun ikke ville lade De Radikale styre udlændingepolitikken, men det er jo det, som er sket,” siger Martin Henriksen og fortsætter:
”Jeg er overbevist om, at Danmark kunne udvise flere, også inden for rammerne af for eksempel menneskerettighedskonventionen. Det er et spørgsmål om at turde,” understreger Martin Henriksen og henviser til de erfaringer, han har gjort som medlem af Europarådet.
”Efter at jeg igennem et stykke tid har fulgt Europarådets arbejde, tror jeg på, at der er et spillerum, som vi ikke udnytter i dag. Der er også brug for at revidere visse konventioner, men det er tosset, at vi ikke kan bruge det rum, der rent faktisk er,” siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, til Den Korte Avis.
