Nets, der står for Dankortet, NemID og Betalingsservice, skal sælges.
I modsætning til DONG er Nets ikke en statsejet virksomhed. Den ejes fortrinsvis af private pengeinstitutter, herunder Danske Bank og Nordea. Nationalbanken har en mindre andel.
Bankerne vil sælge Nets, blandt andet fordi det er en meget stor og kompleks IT-virksomhed, som ikke er bankernes egentlige kompetence. Desuden kan et salg af Nets frigøre en stor kapital. Virksomheden kan være 12-15 mia. kr. værd. (Berlingske). Virksomheden er så attraktiv, fordi markedet for disse ydelser vokser voldsomt. Flere kapitalfonden er interesseret i at købe Nets.
Men selv om Nets overvejende er på private hænder, risikerer sagen at udvikle sig til et stort politisk drama. Salget af Nets kan blive en ny DONG-katastrofe.
Betingelser
Særlig Socialdemokraterne kan blive hårdt ramt. Partiet tabte mange vælgere på DONG-sagen. Det gjorde SF også. Men denne gang befinder SF sig i opposition, og alt tyder på, at dets nye leder Pia Olsen Dyhr vil køre hårdt og kritisk på i forhold til Nets.
Det er ikke staten, der bestemmer, hvem Nets skal sælges til. Men staten kan sætte betingelser for salget for eksempel ved at stille krav til den datasikkerhed, som de nye ejere skal garantere.
Netop det gør, at Nets-salget kan eksplodere mellem hænderne på regeringen.
Flertal uden om regeringen
Et flertal uden om regeringen kræver, at regeringen nedsætter et ekspertudvalg til at undersøge konsekvenserne af salget for blandt andet datasikkerhed. Dette flertal består af Enhedslisten, SF. Venstre. De Konservative og Dansk Folkeparti.
Flertallets krav er blevet ekstra varmt, fordi det er kommet frem, at en eventuel amerikansk køber kan blive tvunget til at udlevere personlige data, der er beskyttet af dansk lov, til de amerikanske myndigheder. Det ligger i den amerikanske Patriot Act. (Berlingske)
Denne mulighed er bestemt ikke bare teoretisk. To af de fem konsortier, der er mulige købere af Nets, er nemlig amerikanske.
Ganske vist er det Digitaliseringsstyrelsen i Danmark, der ejer de mange følsomme data i Nets. Men styrelsen kan reelt ikke kontrollere disse data ude i den store verden. Og efter afsløringerne af de kolossalt omfattende amerikanske NSA-aflytninger står det klart, at sådanne data kan blive brugt i andre sammenhænge end for eksempel danske betalingstransaktioner.
Venstre
Det får nu flertallet uden om regeringen på barrikaderne:
Venstres IT-ordfører, Michael Aastrup Jensen siger til Den Korte Avis:
”Jeg er ligeglad, om det er firma X eller Y som ejer Nets i fremtiden, men jeg er nervøs for datasikkerheden, hvis for eksempel et firma fra USA køber det. Amerikansk lovgivning er nemlig sådan (ifølge IT eksperter!), at lige meget om selve dataen er placeret på servere i Danmark og EU, så kan de stadigvæk godt få adgang til den, hvis firmaets ejer er fra USA.”
”Dermed kan noget af vores mest følsomme data blive udleveret til andre landes myndigheder – endda måske også i så ekstreme tilfælde, at danske myndigheder slet ikke får noget at vide, når det sker.
”For vi skal ikke glemme, at Nets har ansvaret for vores Dankort-oplysninger, E-boks og NemID, så derfor må regeringen på banen nu, så vi kan få en uvildig ekspertgennemgang af det hele, så vi ved, hvad konsekvenserne af det hele bliver.”
”Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at regeringen ikke tager det mere alvorligt, når IT- eksperterne er så nervøse for det, som de faktisk er. Det virker desværre på mig, som om regeringen bare er ligeglad. Det er jeg ikke, så derfor må vi kunne stille krav til datasikkerheden i fremtiden fra Nets”, slutter Michael Aastrup Jensen.
Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti
Mike Legarth fra De Konservative slår ligeledes fast: ”Vi skal have sikkerhed for, at der som en selvfølgelighed er styr på personfølsomme oplysninger.” Enhedslistens Frank Aaen er på samme linje: ”Uanset hvad, er det derfor et krav, at konsekvenserne belyses fuldt ud, før ejerskiftet sker.” (Berlingske)
Mogens Camre fra Dansk Folkeparti fremhæver over for Den Korte Avis, at Christiansborg må undersøge muligheden for en løsning, som sikrer den danske stat afgørende kontrol med disse samfundsfunktioner.
Camre foreslår en opsplitning af Nets, så NemID, der ikke giver overskud, placeres i et dansk selskab, der kunne bestå af staten og de store pensionsselskaber. Spørgsmålet er ifølge Camre yderligere, om Dankort og Betalingsservice ikke er så centrale dele af bankdrift, at staten kunne pålægge bankerne at drive begge dele.
Ekstremt følsom
Justitsminister Karen Hækkerup skal snart svare Folketingets retsudvalg på flere spørgsmål i sagen – blandt andet, om man har nogen mulighed for at forhindre amerikanske virksomheder i at videregive data til amerikanske myndigheder i strid med dansk lov.
Sagen er politisk ekstremt følsom for regeringen. Det skyldes ikke bare selve spørgsmålet om databeskyttelse. Efter afsløringerne af NSA’s aktiviteter er de fleste danskere vist ret illusionsløse på det punkt. Debatten om, hvad NSA foretager sig i Danmark, har da heller ikke skabt alvorlige problemer for regeringen.
Men det kan blive en virkelig eksplosiv sag for regeringen, hvis befolkningen får indtrykket af, at den passivt ser til, mens Danmark mister sin kontrol over vigtige dele af den nationale infrastruktur til kræfter i udlandet, som ikke er specielt optaget af danske regler, normer og interesser.
Her ligger parallellen til Dong-sagen, der ramte regeringen så hårdt. Nets-sagen kan blive mindst lige så slem for den.
