Politisamarbejde er afgørende for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet

Colourbox

På en og samme uge har Morten Messerschmidt på disse sider skrevet, at jeg og Venstre svigter i kampen mod kriminelle udlændinge, fordi vil vi ifølge Messerschmidt er for EU-begejstrede, når vi vil tilpasse retsforbeholdet frem for at lukke Danmark inde bag en grænsebom.

 

Samtidig har Morten Helveg i et andet medie kritiseret Venstre og jeg for at svigte EU, og for at vi er blevet for EU-skeptiske.

 

Den kritik tager jeg med ophøjet ro. Når jeg både bliver kritiseret af føderalisten Helveg og EU-skeptikeren Messerschmidt, ligger jeg godt placeret midt imellem de to yderpoler.

 

Morten Messerschmidt tror, at vi ”åbner helvedes porte”, hvis vi tilpasser retsforbeholdet, så vi fortsat kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.

 

Jeg mener, at det forholder sig omvendt.

 

Allerede i 2015 vil vores retsforbehold betyde, at dansk politi ikke længere kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i samarbejde med deres europæiske kolleger. Det vil være en katastrofe for dansk politis indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. Justitsministeriet såvel som Rigspolitiet vurderer, at deltagelse i Europol-samarbejdet er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at varetage sine opgaver inden for bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet.

 

Og danskerne er enige.

 

Flere meningsmålinger har nu vist, at opbakningen til at tilpasse retsforbeholdet lige så stille bliver større.

 

Venstre står vagt om en fast men fair udlændingepolitik. Det gjorde vi i 10 år under VK-regeringen, og det kan vælgerne regne med, at vi vil gøre igen. Derfor er det også vigtigt for os, at vi sammen med de andre EU-positive partier i en aftale om at tilpasse retsforbeholdet til en tilvalgsordning, giver hinanden håndslag på, at vi i Danmark til hver en tid har fuld råderet over vores udlændinge- og indvandrepolitik.

 

I Morten Messerschmidts drømmeverden er Danmark er en øde ø, hvor vi kan lukke havelågen og tro, at tyvebander, menneske-, narkotika-, og våbensmuglere ikke kravler under hækken, når vi har travlt med at passe grænsebommen.

 

Læs også
Effektiv kamp mod kriminelle

Det er ikke kun forsimplet, men direkte uansvarligt at tro, at grænsebomme og udtræden af Europol er vejen mod en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Hvis Messerschmidt bekymrede sig så meget om danskernes tryghed, som han påstår, ville han lukke øjnene op og se ud i virkeligheden og se, at samarbejdet i Europol er afgørende for dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…