Onsdag den 18. juni deltog vi i en høring om radikalisering og ekstremisme iværksat af Folketingets integrationsudvalg. Et væsentligt og dybt alvorligt emne set i lyset af, at danske borgere (!) er taget til Syrien for at kæmpe hellig krig, bl.a. inspireret af Grimhøj-moskeen i Aarhus.
Formålet med høringen var at klæde nogle af de politiske ordførere bedre på i forhold til at forstå og fatte omfanget af de udfordringer, der aktuelt tegner sig ift. ekstremistiske miljøer i Danmark, og hvordan radikalisering bedst muligt forebygges.
Til det formål havde Integrationsudvalget inviteret en række oplægsholdere til at belyse, hvilke ekstremistiske grupperinger, der er de mest markante i Danmark. Endvidere skulle de give et bud på, hvordan radikalisering konkret foregår.
Endelig skulle justitsminister Karen Hækkerup og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen redegøre for, hvad der fra regeringens side gøres for at forebygge, at visse personer bliver tiltrukket af ekstremistiske miljøer og gennemgår en radikaliseringsproces.
Rystende uvidenhed
Til trods for et godt udgangspunkt var det en nedslående høring, fordi politikerne og de indbudte eksperter med få undtagelser demonstrerede en rystende mangel på viden om islam, islamisme og islamiseringen af det danske samfund.
Lad os lægge ud med den største katastrofe blandt oplægsholderne: Chris Holmsted Larsen, RUC, der skulle tale under overskriften ”Politisk ekstremisme i Danmark” (højre og venstre).
Det lykkedes ham i sit oplæg at sidestille venstre- og højreekstremisme i en lind pærevælling, til trods for at EUROPOL’s terrorrapport fra 2014 fortæller, at religiøst (skulle det monstro være islamistisk?) inspirerede terrorsager dominerer og på fem år er næsten fordoblet.
Højreorienterede terrorister er der så få af, at Holmsted Larsen med fordel kunne spørge sig selv, om han er i gang med at politisere for ikke at sige manipulere ud fra eget politisk ståsted? Vi slap ikke for at få Anders Behring Breivik trukket af stalden; en galning, der af forskeren blev brugt til at insinuere toppen af det højreekstreme miljø, Breivik påstås at være vokset ud af.
Uden sammenligning i øvrigt kan interesserede google Chris Holmsted Larsens eget navn på bloggen URIASPOSTEN, hvor der dokumenteret står hyggelige ting at læse om Holmsted Larsen og hans egen placering på venstrefløjen. Ja, den korrekte betegnelse i dette tilfælde må vel siges at være den ekstreme venstrefløj?
Med andre ord har Folketingets integrationsudvalg inviteret ikke en forsker, men en stærkt venstreorienteret ideolog til høring. Helt i orden, men at lade Holmsted Larsen fremstå som en afbalanceret ekspert og forsker kalder på smilet – gennem tårerne.
Akkari og Manu Sareen
En veloplagt Ahmed Akkari, der har gået bodsgang og udgivet en meget anbefalelsesværdig bog om sin egen vej ind og ud af islamismen, gjorde klart i hvor høj grad danske venstreorienterede og velmenende politikere til og med de radikale går de religiøse lederes ærinde og lader de mange demokratisk sindede muslimer, som lederne ikke engang kan kalde sig talsmænd for, i stikken.
Manu Sareen tog prisen for tomgangssnak: I et sædvanlig ’radikalt’ forsvar for fortsat dialog, satspuljefinansierede handlingsplaner og tværfaglige netværk forsøgte han at komme uden om essensen: Danmark har skaffet sig et mega problem på halsen på grund af masseindvandring fra 3. og 4. verdenslande.
Når de sociale problemer opstår (især i de muslimske miljøer) skal der betales folk, såkaldte ressourcepersoner, til at forsøge at løse dem – og gæt hvor, de bliver hentet? Rigtigt. I indvandrernes egne rækker og finansieret af de danske skatteborgere.
Kynikeren
Karen Hækkerup får prisen for kynisme. Hun er flintrende ligeglad med, hvor mange indvandrere, der kommer til landet, for hun er rigtig glad for åbne grænser. Men i Dragør, det fredelige og charmerende hjørne af Amager, hvor hun selv har slået sig ned med mand og børn, er ghettoerne også på behagelig afstand.
Hendes tolerante ligegladhed udspringer tydeligvis af en manglende erkendelse af den markante forskel på kristendom og islam, at sidstnævnte ikke er en religion, men derimod en aggressiv, missionerende politisk ideologi forklædt som religion. ”Vores værdier er meget bedre,” hævdede hun kry og åbenbarede dermed den overfladiske og bagatelliserende opfattelse af kultur som noget, alle indvandrere lægger fra sig i ankomsthallen i Kastrup for helt selvfølgeligt at tilegne sig vores demokratiske værdier.
Kæmp for vores værdier
Hovedparten af vores politikere har ikke fattet, at der skal kæmpes hårdt for vores værdier – og at der netop skal kæmpes ekstra hårdt for dem i en globaliseret verden, hvor folk krydser landegrænser konstant. Dermed ligger en stor del af problemet med ekstremisme og radikalisme hos os selv:
Vi skal på baggrund af empiri turde sortere, stille krav, sætte foden ned og følge alle de mennesker ud, der tydeligvis ikke kan begå sig indenfor demokratiske rammer. Fire konkrete forslag kunne passende lyde:
1: Stop for indvandring fra 3.og 4. verdenslande og fratag statsborgerskaber om nødvendigt,
2: Undgå eller begræns visum-imamer,
3: Stop for den naive tildeling af støtte til diverse kultur- og idrætsforeninger i islamisk regi,
4: Fjern §140 og 266b, der giver alle sarte mimoser en legitim ret til at føle sig krænkede og til at vende det danske samfund ryggen.
Om vi helt kan undgå at se unge mænd med muslimsk baggrund drage af sted for at ”gøre en forskel” og i værste fald vende radikaliserede hjem er tvivlsomt, men med ovenstående forslag burde vi dog kunne forebygge betragteligt bedre end nu.
Se eller gense høringen her.
