Det giver ingen mening!
Denne sætning dukker konstant op i mit hoved når mennesker og institutioner hele tiden dæmoniserer, boykotter og angriber Israel.
Her er tale om mennesker, der uden tvivl anser sig selv for at have “de rigtige meninger”, men som i virkeligheden opildner utrolig meget had til dette lille land i Mellemøsten, som er endnu mindre end Jylland.
Disse mennesker taler om tolerance og retfærdighed, og gør et stort nummer ud af anklagerne omkring brudte menneskerettigheder og resolutioner, der pumpes ud af det ahistoriske og hykleriske FN, som angriber Israel konstant, men som samtidig vender det blinde øje til andre lande i området.
Hvad er grunden til, at disse mennesker, som faktisk er blandt de mest intolerante, vrede fundamentalister i verden, er så fokuserede på Israel? Hvad er grunden til deres boykotbevægelser og antizionisme?
Det giver ingen mening, at BDS (Boycotts, Divestments and Sanctions)-aktivister siger, at disse boykot er til fordel for “de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem til områder, som de blev fordrevet fra i 1948”.
Grunden til, at mange palæstinensere blev flygtninge til at begynde med,er, at de valgte at slutte sig til de omkringliggende arabiske landes side i en krig, der havde til hensigt, at udslette den nyoprettede israelske stat fra verdenskortet i 1948.
Det var en krig, som de tabte. Israel fik herredømme over Vestbredden som følge af endnu en udslettelseskrig, som tre arabiske stater indledte mod Israel i 1967, og som araberne igen tabte.
Det giver ingen mening, at palæstinenserne er den eneste gruppe i verden, hvis flygtningestatus kan fortsætte op gennem nye generationer, og at den specielle FN-institution, UNRWA (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees) udelukkenede arbejder for dem. Der er ingen anden flygtningegruppe i verden der modtager denne specielle service fra FN.
Det giver ingen mening, at milliarder og atter milliarder af dollars, euro og kroner sendes til det Palæstinensiske Selvstyre år efter år fra hele verden, indirekte fra os allesammen, uden at der opnås noget egentligt fremskridt.
Enorme – seriøst enorme – beløb er forsvundet fra regnskabet. Disse gigantiske pengebeløb gives betingelsesløst og uden krav om at palæstinenserne gør noget ved deres løgne og hadfulde ytringer mod Israel, som fortsat fylder utroligt meget i deres radioudsendelser, TV, aviser og endda skolebøger, eller den fortsatte forgudelse af selvmordsbombemænd, som endda kommer fra embedsfolk i form af at man opkalder sportscentre, skoler og pladser efter dem.
Det giver ingen mening, at medierne i Danmark ganske enkelt ignorerer historier, som ellers bringes i andre lande, som for eksempel at Israel behandler hundredevis af patienter i felthospitaler ved grænsen til Syrien, at over 120.000 palæstinensere behandles på israelske hospitaler hvert år, at hundredevis af palæstinensiske læger uddannes i Israel hvert år, at israelske forsyninger, vand, gas og elektricitet overførers til Gaza og det Palæstinensiske Selvstyre – meget af det betalt af den israelske skatteyder.
Det giver ingen mening, at der skabes myter omkring at Israel skulle bryde “internationale love”, samtidig med at de anklagende stemmer vrøvler rundt i udtryk som “FN-normer”, Genevekonventionen, FN-resulotioner om menneskrerettigheder, EU-udtalelser og udtalelser fra regeringer og parlamenter. Én ting hører man dog aldrig fra dem; nemelig hvilken international lov der rent faktisk er blevet brudt. Gentag en løgn nok gange, og folk vil begynde at tro på den. International lov? Nej! International løgn.
Hvor er konteksten? Hvor er proportionaliteten? Mellemøsten bobler med brændende antivestlig, antidemokratisk og antihumanitær barbarisme, tortur og anarki, og alligevel fremstilles det som om Israel er årsagen til al verdens ondskab, og den primære fokus for de, som ellers påstår at være fortalere for sandhed, menneskerettigheder og næstekærlighed.
Det giver ingen mening.
Yvette Espersen er webredaktør for www.israel-info.dk og www.support-israel.dk
