Omtalen af au pair afslører groft sprog og nedsættende menneskesyn hos S og Enhedslisten

Tal pænt, venstrefløj!

 

Forleden debatterede jeg au pair-ordningen med Johanne Schmidt-Nielsen, og vi to ser mildest talt forskelligt på den ordning.

 

Således vil Enhedslisten helt afskaffe den, mens vi i Liberal Alliance ønsker at forbedre den. Hvad det ender med, sidder alle Folketingets partier for tiden at forhandler om, så det må tiden vise. Men uanset hvad, så er det ikke klædeligt at være vidne til, hvordan venstrefløjen taler nedsættende om au pairs og au pair-familier.

 

Et godt eksempel på dette kommer fra socialdemokraten Mette Reismann, som forleden benyttede et blog-indlæg til at fastslå, at ”au pair er blevet slang for slave”.

 

Og det stopper ikke her, for Reissmann fortsætter sin svada ved at tale om, at nogle au pairs står seksuelt til rådighed for værtsfamilierne, og at de lever under slavelignende arbejdsforhold, som om det er helt almindeligt forekommende – uden at dokumentere noget som helst.

 

Og længere ude på venstrefløjen taler Johanne Schmidt-Nielsen om ”import” af au pairs, som hun i øvrigt betegner som ”tyende”.

 

Det er en ærlig sag at være uenig i, hvordan au pair-ordningen skal indrettes – og hvorvidt vi skal have denne ordning. Men det er ikke rimeligt over for hårdtarbejdende, veluddannede unge mennesker som kommer til Danmark fra især Fillipinerne, at de på den måde skal udstilles.

 

For selvom venstrefløjen forsøger at sælge de nedsættende bemærkninger som omsorg, så er de det modsatte. De er nemlig et udtryk for en grundlæggende mangel på respekt for, at hårdtarbejdende, veluddannede unge mennesker frivilligt rejser til Danmark uden at ligge landet til last.

 

Derfor blev Liberal Alliances forslag om midlertidig opholdstilladelse til au pairs, der har arbejdet to år i Danmark, lært dansk og skaffet sig et ordinært arbejde, også mødt med larmende tavshed på venstrefløjen. For her ved man nemlig godt, at det billede, man forsøger at fremmane af kuede, ressourcesvage kvinder er meget langt fra virkeligheden, og at mange af dem godt vil kunne indtræde på det danske arbejdsmarked.

 

I stedet for at tale om au pairs som ofre og au pair-familier sex-monstre og slavepiskere, burde venstrefløjen stramme op og bidrage til en saglig debat om ordningen som det, den er – en mulighed for samarbejde mellem hårdt pressede børnefamilier og unge, der aldrig ville kunne rejse til Danmark uden denne ordning.

 

Læs også
Industriens mangel på medarbejdere overgår tiden før finanskrisen

Og måske Johanne og Reissmann skulle besøge nogle flere au pair-familier, så de kan få øjnene op for, at det stadig er mor og far, der læser lektier, ordner bilen, betaler regninger, reparerer vandhanen og alt det andet, der hører til en almindelig families hverdag. Eller at au pairs langt de fleste steder integrerer sig i familien på forskellig vis.

 

Og så har au pairs i øvrigt kontrakt, rammer for deres opgaver, forsikring og klagemuligheder m.v. Hvis en au pair oplever lovbrud, er det naturligvis muligt at klage og skifte familie, mens familier, der bryder reglerne, kan få karantæne, miste retten til at have en au pair eller straffes ud fra den gældende  retspraksis.

 

Sådan skal det være, for au pairs skal som alle andre behandles ordentligt. Det kan alle partier i Folketinget forhåbentligt blive enige om, men vi burde til gengæld også kunne blive enige om at tale ordentligt om dem, der rejser hertil for at bo og arbejde som au pairs.

 

 

Merete Riisager er MF, Liberal Alliance

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…