De fleste af de nye super-sygehuse får ikke noget køkken!

Supersygehus, CuraVita

Der er behov for en grundig diskussion af sammenhængen i vores sundhedsvæsen. Hvad forebyggelse og helbredelse handler om. Hvad andre ting end selve behandlingen betyder for hurtig helbredelse,

 

Det var nok ikke alle, der lige opdagede det. Men Danske Regioner havde generalforsamling i Aalborg i sidste uge. Her var der naturlig stor debat om vores sundhedsvæsen, som jo er regionernes hovedopgave. Der er nemlig mange ting, som halter og som trænger til at blive diskuteret. Særligt er der behov for en grundigere diskussion om sammenhængen i vores sundhedsvæsen. Hvad forebyggelse og helbredelse handler om. Hvad andre ting end selve behandlingen betyder for hurtig helbredelse.

 

 

Supersygehuse

Et eksempel på dette er de nye supersygehuse, der for de flestes vedkommende bygges uden egne produktionskøkkener. Maden skal derfor transporteres andre steder fra, og det fjerner naturligt nok fleksibiliteten for sygehuset i forhold til at kunne levere den mad, som patienten har ønske om. Dermed ignorerer man desværre kostens betydning for patientens helbredelse. Fire ud af seks planlagte supersygehuse kommer således til at mangle køkkenfaciliteter.

 

Etableringen af de såkaldte supersygehuse blev introduceret i 2007 som led i Sygehusplan 2020 i de fem regioner. De skal udgøre rygraden i det danske sygehusvæsen. Det er her, at fagligheden og ekspertisen skal samles. Men der er allerede blevet spildt mange penge.

 

Et godt eksempel er de 25 millioner, som nye arkitekttegninger kostede skatteyderne, fordi Region Midtjylland planlagde et alt for dyrt sygehus i udgangspunktet. Regionsrådsformand Bent Hansen gjorde regning uden vært og ignorerede Sundhedsministeriets retningslinjer om, at sygehuset ikke måtte koste ni milliarder kroner, men kun ca. seks milliarder.

 

Nu skal der spares

I dag står regionerne generelt med et trængt sygehusbudget. Det betyder, at der skal spares. Derfor har man valgt at spare på bl.a. køkkenerne, men det er grundlæggende en helt forkert beslutning.

 

Hvad er i grunden formålet med et sygehus? Helbredelsen af menneskers sygdomme, vil de fleste svare. Rigtigt nok – men det er ikke hele svaret. Det er i høj grad også afgørende, at patienten dels hurtigt efter behandlingen genetablerer sin styrke, dels ikke bliver syg igen. At patienten således ikke alene bliver behandlet for sin sygdom, men også at kræfterne genvindes og nye sygdomme eller tilbagefald dermed bliver forebygget.

 

I denne forbindelse spiller en fornuftig og varieret kost selvsagt en meget stor rolle. Kosten udgør en helt væsentlig bestanddel i vores velbefindende som menneske. Dette gælder i endnu højere grad en patient, som er under behandling for en sygdom. De skal have et grundlag for helbredelse udover selve behandlingen.

 

Det er værd at nævne, at man på Herlev Sygehus i et stykke tid har gennemført forsøg med ”gourmet-mad”, rig på proteiner. Det har vist sig at være en stor succes i forhold til underernærede patienter med mangel på muskelmasse. Ja, maden er blevet en integreret del af deres behandling. Det viser, at maden gør en forskel og at den naturligvis skal tilpasses den enkelte patients behov.

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

 

En underernæret patient skal man kunne tilbyde ”ønske-kost” – for det kan jo være afgørende for, at patienten kommer i gang igen. Så nytter det ikke noget, at køkkenet ligger mange kilometer væk og at der er et krav om bestilling af mad flere dage i forvejen.

 

Arkitektur og kunst

Jeg forstår godt, hvis danskerne ofte har svært ved at følge prioriteringerne på sundhedsområdet og jeg tror, at mange danskere er uvidende om problematikken omkring de nye supersygehuse. Der er tilsyneladende godt med penge til arkitektfirmaer og kunst på sygehusene. Men de basale opgaver, som et velfungerende sundhedsvæsen er baseret på, spares der så på.

 

Det virker, som om den økonomiske styring af sygehus-byggeriet er så rigidt, at man ikke kan gøre det fornuftige. På Skejby har man således sparet en hel etage væk i forhold til den oprindelige plan. Det betyder jo selvsagt færre sengepladser og risikoen er, at folk sendes hjem, før de er klar. Det kræver så igen mere af kommunerne, som mange steder kan have svært ved at leve op til deres rolle i sundhedskæden.

 

Ernæring kan ikke adskilles

Supersygehusene har en lang række fordele – ikke mindst i forhold til fagligheden. Men vi skal sikre, at de nye sygehuse rent faktisk også kommer til at helbrede og forebygge. Et væsentligt aspekt som ernæring kan ikke adskilles fra den øvrige behandling. Det skal fastholdes, at det også er sygehusenes opgave undervejs i behandlingen at styrke patienten, så nye problemer forebygges.

 

Hvis patienter er underernæret efter ophold på sygehuset, er det sværere for patienten at komme til hægterne igen og kommunerne kommer til at stå med en urimelig opgave, som kunne være undgået. Det duer ikke – det skal vi undgå. Blandt andet ved at genoverveje den tossede beslutning om at bygge nye supersygehuse uden produktionskøkkener.

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

 

Kristian Thulesen Dahl er formand for Dansk Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…