Nikolai bliver passet i gæstepleje tre uger i sommerferien.
I de 14 af ud af 21 dage er han det eneste barn i gæsteplejen, så han går alene med en fremmed i ni timer om dagen.
Selvom dagplejeren forsøger at lave mange spændende ting med Nikolai, er det tydeligt, at han er ked af det og savner sin mor.
Familien har ikke rigtigt brug for tilbuddet, mor går hjemme, men hun vil gerne slappe af og holde ferie. Uden Nikolai.
Børn, der ikke holder fri
Nikolai har aldrig haft ferie eller en fridag, han bliver afleveret hver eneste dag fra 7-16 på alle de dage, hvor der er et pasningstilbud.
Hans mor siger, at hun jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så hun kan ikke have ham hjemme.
Sofie holder heller aldrig ferie eller fri, hendes forældre arbejder mange timer om ugen, og nu trænger de sådan til ferie og ro, så de kan få lavet lidt derhjemme uden Sofie.
Pædagogerne i pasningstilbuddene mener, at så er det jo også bedst at børnene er hos os, når nu forældrene ikke gider være sammen med deres børn og ikke kan rumme dem.
Men er det nu rigtigt?
Hvad har et lille barn allermest brug for?
Sine forældre naturligvis, og det kan nok så mange pædagogiske læreplaner og gode intentioner aldrig ændre på.
Pasningstilbud som opbevaring af børn
Børn har behov for sine forældre og for, at forældrene rent faktisk gerne vil være sammen med deres børn, i stedet for at være i opbevaring 48 timer om ugen hele året rundt.
Hvordan er det gået til, at vi har fået lavet et samfund, hvor det er holdningen at børn har det bedst i pasningstilbud?
Forældre har et ansvar, som de må tage på sig. Flotte negle og perfekt hår, kæreste ferier og afslapning må jo være anden prioritet modsat i dag, hvor det er barnet der bliver til anden prioritet, fordi forældrene hellere vil sig selv.
Pædagogerne har også et ansvar i, at de er medvirkende til at se sig selv som bedre egnede til at passe børn end børnenes egen forældre.
Børn, der bliver passet, har en lige så hård dag, som voksne der er på arbejde. Hvor mange forældre, både på og uden for arbejdsmarkedet holder aldrig fri eller ferie?
Og hvordan kan man i det hele taget vælge at få et barn eller flere, når det grundlæggende kun er et problem, at de er der?
