Da jeg vandt over Nationalmuseets fordrejning af historien

natmus.dk

Jeg har haft en fantastisk succes-oplevelse for nylig.

 

Jeg har fået et brev fra Nationalmuseet, hvori det lyder, at museet vil ændre sin middelalder-udstilling på et punkt.

 

Jeg havde nemlig skrevet til museet og brokket mig over en del af udstillingen i middelalderafdelingen.

 

Museet udstillede en symbolsk skitse over kristenheden, som de i en medfølgende tekst skriver viser, at man i middelalderen troede, at jorden var flad. Men det har historikere gang på gang påvist ikke er i overensstemmelse med sandheden.

 

Man kendte ikke hele jordkloden og slet ikke Amerika i middelalderen, men man havde faktisk en ret god forståelse af geografien. De kort, som en senere tid har misforstået som et bevis på, at man troede, at jorden var flad er ikke geografiske kort, men derimod symbolske skitser over kristenheden.

 

Den falske myte om dumheden i middelalderen gentages i mange skolebøger.

 

Men hvorfor fortsatte oplyste historikere så med at udbrede usandheder om middelalderen?

 

Det er der faktisk en god forklaring på.

 

Myten om “den mørke middelalder”

Myten om dumheden i middelalderen indgår i den generelle myte om den “mørke middelalder”, der blev lanceret i renæssancen. Denne myte blev gentaget af oplysningsfilosofferne i 1700-tallet.

 

Myten går ud på, at skildre middelalderen – det vil sige mellemtiden – mellem den klassiske storhedstid og den nye oplyste tid – som fyldt med dumhed, religion og snæversyn. Men så blev lyset fra den klassiske oldtid genfundet og dumheden, religiøsiteten og uvidenheden overvundet. Mellemtiden var altså et sort intermezzo, hvor lyset gik tabt, men senere genfundet.

Læs også
Boganmeldelse: Flot, informationssprængfyldt bog om menneskets grundfortællinger

 

Det er lettere at være en lysets helt på en sort baggrund. Myten om middelalderen har dermed en funktion ved at skabe baggrund og drama for den nye oplysning fra renæssancen og frem. Samtidig giver myten indhold. For myten viser, hvad der skal bekæmpes: uvidenhed, religiøsitet og snæversyn.

 

Hvis man aflivede myten og accepterede den sande historie om, at renæssancen blot er en naturlig følge af middelalderen, hvor der blev lagt en mængde grundsten til det, der senere kom til blomstring som den europæiske kultur og den moderne verden, – ja, så kommer man til at savne drama, men også mål med sit eget virke.

 

Myten giver dermed – sådan som alle myter til enhver tid har gjort – en verdensforståelse og en mening med tilværelsen. Myten er dermed, – sådan som alle myter til enhver tid har været – FORKYNDELSE!

 

Nationalmuseet forkyndte en sekulær myte, som moderne mennesker hylder. Og skolernes historiebøger forkynder den sekulære myte, som moderne mennesker tror på. Troen er så stærk, at den fastholdes, selvom det gang på gang påvises, at middelalderen slet ikke lever op til sin rolle i myten.

 

Jeg er så glad for, at Nationalmuseet nu vil holde inde med sin sekulære forkyndelse på dette punkt. Jeg håber, at det samme snart vil ske med skolernes historiebøger. For jeg er for nylig blevet belært om, at skolernes undervisning ikke må være forkyndende. Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad den 18. december.

 

Avisen skrev, at Undervisningsministeriet har besluttet, at konfirmationsundervisning ikke kan blive del af helhedsskolens “understøttende undervisning”, fordi  konfirmationsundervisning er “forkyndende”. Understøttende undervisning er den nyskabelse, der fylder så meget tid i den nye skolereform, at det bliver en heldagsskole.

Læs også
Liselund på Møn – lyt til fri tanker i den romantiske have

 

Understøttende undervisning rummer til gengæld musik og sport og alle de andre ting, som børnene før brugte deres fritid på, men som nu trækkes ind i heldagsskolen. Men konfirmationsundervisning må altså ikke indgå, fordi folkeskolens undervisning ikke må være forkyndende.

 

Sådan. Nu skal børnene altså gå til konfirmationsundervisning i de sene eftermiddagstimer, hvor de naturligvis er trætte og hellere vil hjem.

 

Et spørgsmål om hvilken forkyndelse

Skal jeg vælge mellem kristen eller sekulær forkyndelse i skolen, så foretrækker jeg langt den kristne forkyndelse.  Af to årsager: den er sand og den er indskrevet i vores grundlov i paragraf 4. Tolkningen af paragraf 4 (Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten) kan sagtens være, at kristen forkyndelse kan ske i statens skoler.

 

Derimod har jeg svært ved at se, hvordan man kan tillade for eksempel muslimsk, sekulær eller asa-forkyndelse i den danske folkeskole.

 

Kort sagt: selvfølgelig skal der være plads til konfirmationsforberedelse i skoletiden, – og selvfølgelig skal skolerne holde op med at forkynde den sekulære myte! Nationalmuseet er gået foran med et godt eksempel.

 

Læs også
DR gengiver ukritisk myten om et ”andalusisk paradis” under det islamiske kalifat i Middelalderens Spanien
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…