Myter og fakta om patentdomstolen

Samtidig med at der søndag den 25, maj er valg til Europaparlamentet i hele EU, afholder vi i Danmark folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal tilslutte sig den europæiske patentdomstol.

 

Med en fælles patentdomstol og den såkaldte enhedspatentbeskyttelse vil virksomheder kun skulle søge om patentering et enkelt sted for at få deres opfindelse beskyttet i alle de 25 deltagende lande.

 

I debatten om hvorvidt vi skal stemme ja eller nej, får vi mange oplysninger, der fremstilles som fakta. Men i virkeligheden er det myter.

At de 25 deltagende lande (24 hvis Danmark stemmer nej), i forvejen er medlem af EU samt at den europæiske patentdomstol og enhedspatentet ofte omtales som ”EU-patentdomstolen” og ”EU-patentet” er muligvis være ophav til den første af myte:

Myte: Patentdomstolen er en del af EU

 

Fakta: Patentdomstolen er principielt IKKE en del af EU-systemet. Det er en mellemstatslig traktat der dækker 25 ud af det europæiske patentsamarbejdes 38 tilsluttede lande.

Selve patentet udstedes af den europæiske patentmyndighed, der ligeledes er en mellemstatslig organisation. Hverken retsgrundlaget for patentudstedelse eller patentmyndighedens procedurer berøres af de nye patentmuligheder.

 

Myte: Et ja til patentdomstolen indebærer, at der afgives yderligere suverænitet til EU

 

Fakta: Der afgives IKKE suverænitet til EU, men til den fælles patentdomstol, som er etableret på grundlag af en mellemstatslig aftale. Det europæiske patentsamarbejde er ligeledes mellemstatsligt. Det betyder, at det ikke kan tiltrædes eller ændres uden samtykke fra det danske Folketing. Det er grunden til at man tre gange tidligere i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 20 har stemt om at give samtykke til dansk deltagelse i det europæiske patentsamarbejde. Det skete senest ved enstemmighed i 2006, hvor altså både DF og EL, som denne gang stemmer nej, også gav deres tilslutning.

 

MYTE: Bl.a. Morten Messerschmidt problematiserer, at EU-domstolen og EU-retten har forrang i forbindelse med den fælles patentdomstol.

 

Fakta: EU-retten har allerede i dag forrang i forhold til den danske patentdomstol.

 

Myte: Et ja til en fælles patentdomstol indebærer at danske patenter afskaffes.

 

Fakta: Der vil fortsat være mulighed for sideløbende eller alene at udtage et nationalt patent, hvor tvister afgøres ved de nationale patentdomstole, også i Danmark. Patentreformens nye muligheder berører ikke adgangen til det danske patentsystem og til de danske domstole når dette patent skal forsvares.

 

Myte: Bl.a. dansk Folkeparti har fremført, at det er til gavn for især små og mellemstore virksomheder, hvis Danmark ikke bliver del af den fælles patentdomstol.

 

Fakta: Patentreformen (med eller uden dansk ja) gør det lettere, billigere og mere effektivt at opnå og beskytte patenter i Europa. Danmark har en patentaktivitet en del over det europæiske gennemsnit.

 

88 procent af danske virksomheder, som i dag bruger patentsystemet, er enten mikro-, mindre- eller mellemstore virksomheder.

Deres erhvervsorganisationer bakker da også alle op bag et ja til patentdomstolen, på trods af Dansk Folkepartis bekymring på deres vegne. En bekymring de altså ikke deler selv.

 

Hvis en virksomhed mener at der er en risiko forbundet med at udtage et enhedspatent, kan de ydermere fortsat udtage nationale patenter.

Myte: Et ja til patentdomstolen vil øge omkostningerne for danske virksomheder, som kan blive tvunget til at forsvare patentrettighederne i udlandet.

Fakta: Sådan forholder det sig allerede i dag, hvor danske virksomheder risikerer at føre flere retssager parallelt i flere lande mod samme modpart, med deraf følgende omkostninger.

Med den fælles domstol slipper man ikke for at blive part i retssager, der føres i andre lande. Men man kan få afgjort flere parallelle tvister i én proces ved en fælles domstol, hvor sagerne alle steder afgøres efter samme retsregler og føres efter samme spilleregler. Det er langt billigere, hurtigere og mere effektiv end det, man oplever i dag. Samtidig er det en væsentlig forbedring af virksomhedernes retsstilling og retssikkerhed i forhold til at sagerne føres ved nationale domstole, der i en række lande er af ringe kvalitet.

 

Myte: Enhedspatentet og patentdomstolen kan medføre at der indføres software patenter.

 

Fakta: Enhedspatentet ændrer intet ved grundlaget for patentudstedelse. Det er fastsat i den europæiske patentkonvention, som er en mellemstatslig traktat. Den kan IKKE ændres uden samtykke fra hvert enkelt af de 38 lande, heriblandt Danmark, som har tilsluttet sig konventionen. Det samme går sig gældende for patentering af gener mv., der i Europa ikke anses for at være opfindelser men opdagelser og derfor ikke kan patenteres.

 

Endelig vil fremtidige ændringer kræve folketingets samtykke, med eller uden enhedspatent og patentdomstol.

 

Patentdomstolen er en ting, holdningen til EU en anden

 

Der er mange gode grunde til at være skeptisk over for EU. Vi har gennem de seneste årtier set hvorledes nationalstaternes selvbestemmelse og demokratier har været under pres. I stedet har vi fået et EU der fylder mere og mere, og som er præget af centralisering, overstatslig styring, ensretning, harmonisering og standardisering, bureaukrati, kontrol, formynderi, regulering, planøkonomiske tendenser og demokratisk underskud.

Derfor er vi en del, som ønsker et EU præget af decentralisering, lokalt selvstyre, national selvstændighed, forskellighed, mangfoldighed, individualitet, selvforvaltning, demokrati, frihed under ansvar, tillid, og en fri markedsøkonomi.

Det kan man sagtens arbejde for selv om man stemmer ja til patentdomstolen.

 

Niels Westy Munch-Holbek er kandidat til EP-valget for Liberal Alliance

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…