Jeg fik et nyt knæ på et fransk hospital: Hver aften kom kirurgen forbi og spurgte, hvordan det gik

Jeg læste med interesse artiklen af Henrik Stein om det franske sundhedsvæsen i DEN KORTE AVIS om en dansk knæoperation, som startede med en diagnose i Frankrig.

 

Min egen operation både startede og sluttede i Frankrig, og det er jeg meget glad for.

 

Det franske sundhedsvæsen

I Frankrig har vi et offentligt sundhedsvæsen, som nærmest kan betegnes som en Sygekasse. Det hedder da også Caisse Maladi, næsten direkte oversat fra dansk.

 

Dertil kommer, at mange mennesker har en tillægs sundhedsforsikring. En såkaldt ”Mutuelle”. Disse forsikringer er et supplement til den offentlige sundhedsforsikring. Som regel er alle medicinudgifter dækket af sundhedsforsikringen.

 

Den enkelte forsikringstager kan selv vælge hvilken dækning man vil have, og det har selvfølgelig indvirkning på prisen. I mit tilfælde ca. DKR 7.500 pr. år.

 

F.eks. kan man tilkøbe enestue ved hospitalsindlæggelse, og man kan selv vælge det hospital, som man vil indlægges på, når hospitalet altså har en overenskomst med Caisse Maladi.

 

Ved lægebesøg er der en brugerbetaling på € 23, som ens ”Mutuelle” betaler € 21 af. Lovgivningen kræver, at man skal betale mindst € 1 per lægebesøg.

 

For borgere, som ikke kan betale, findes der sociale sikkerhedsnet, og ingen ligger syge på gaderne i Frankrig. Men den lille regulering betyder, at der kommer færre til lægen, og sundhedsvæsenet kan koncentrere sig om de syge.

 

Ingen kan leve uden vand. Alligevel viser erfaringer fra den gang, da man indførte vandmålere i Danmark, at vandforbruget faldt med 30%. Mine erfaringer fra flere lande viser, at det er bedre at betale en mindre ”kontrolafgift” og så have et bedre sundhedsvæsen.

 

Ifølge Verdensbanken og OECD brugte Danmark lidt mere end Frankrig på sundhedsvæsenet i 2012, som er de seneste tal, som man umiddelbart kan finde. Men når vi taler med venner og bekendte i Danmark og hører om det danske sundhedsvæsen, så er vi særdeles tilfredse med at bo i Frankrig.

Læs også
Hvert femte barn, der fødes i Frankrig, får et arabisk/muslimsk navn

 

Mit dårlige knæ

Med alderen blev mit gamle ”løbeknæ” værre og værre. Heldigvis er min praktiserende læge (Docteur Traitant) også sportslæge. Da vi bor på landet, så var specialisterne ikke lige om hjørnet; men en gang om ugen kom der en specialist til vores lokale scanner, som vi har på skadestuen. Han specialscanning viste slidgigt.

 

En anden specialist, som også kom en gang om ugen, sugede i første omgang væske ud af knæet, og en gang om ugen i tre uger indsprøjtede han et produkt, som lettede på problemet.

 

Efter et par år måtte jeg erkende, at jeg efterhånden havde det værre igen. Da min gode nabo havde fået en ny knæprotese, som han var meget glad for, så valgte jeg også at få en radikal løsning på problemet.

 

Min nye knæprotese

Som nævnt er min praktiserende læge også sportslæge, så han henviste mig til en specialist på privathospitalet Saint Privas ca. 30 kilometer fra vores bopæl. Jeg kunne jo selv vælge med min forsikring, og jeg valgte lægens gode kontakter.

 

Kirurgen viste sig at være en virkelig specialist, og der hængte da også fodboldtrøjer med autografer af flere franske fodboldspillere. Også fra landsholdet.

Læs også
Islam har gjort de politisk korrekte positive over for religion – selv i det verdslige Frankrig

 

Kirurgen undersøgte knæet og benyttede uden problemer resultatet af den specielle scanning, som var blevet lavet på vores lokale røntgenklinik i forbindelse med skadestuen.

 

Kirurgen gennemgik bl.a. med en model af et knæ, operationen og især den efterfølgende nødvendige genoptræning. Jeg fik også en omfattende skriftlig vejledning med angivelse af delmål for genoptræningen.

 

Da vi stod over for sommerens besøg i Danmark og den årlige vinhøst hos den gode nabo med den nye knæprotese, så blev operationen aftalt til den 30. september 2014.

 

Kirurgen udstyrede mig med en række henvisninger til forundersøgelser, som jeg fik lavet lokalt. F.eks. kardiolog, tandlæge, røntgen og blodprøver i massevis.

 

Min knæoperation

Jeg skulle indlægges dagen før og havde fået en recept på de ting, som jeg skulle have med. I Frankrig medbringer man ofte både medicin, rense- og forbindingsprodukter, og i mit tilfælde krykker. Jeg fik min enestue med trådløst internet og TV.

 

Læs også
Macrons stærkt omstridte livvagt, Benalla, er nu fængslet for dokumentfalsk

Jeg var første patient ud af tre den formiddag. Min operation tog godt to timer, og man benyttede det mest moderne udstyr til at overvåge knæet under operationen. Under opvågningen tog man røntgenbilleder, og jeg var glad for, at man ikke tog billederne dagen efter, som man gør nogle steder. For dagen efter kunne jeg godt mærke, hvilket knæ jeg var opereret i.

 

Samme eftermiddag var jeg ud på gulvet for at gå UDEN krykker.

 

Hver dag kom der en fra køkkenet, som orienterede mig om den varme mad for både frokost og aftensmad.

 

På tredjedagen begyndte genoptræningen med en fysioterapeut og en maskine, som kunne bøje knæet i en lille times tid.

 

Hver aften kom kirurgen uden kittel; men i smart polo og spurgte mig, hvordan det gik.  Og hvis jeg fik spørgsmål, så måtte jeg endelig kontakte ham. At se ham så sportstrænet satte ekstra skub i min genoptræning.

 

Min igangværende genoptræning

I Frankrig ville jeg være berettiget til et ophold på et genoptræningscenter i fire til fem uger. Men da jeg gerne ville hjem, så fik jeg arrangeret genoptræningen hjemme.

Læs også
Strasbourg-terroristen Cherif Chakatt dræbt under skudveksling med politiet – han var en af vores soldater, hævder Islamisk Stat nu

 

Vi havde lejet en maskine, som den på hospitalet. Den kan indstilles til at bøje knæet i forskellige vinkler. F.eks. er vinklen ca. 90 grader, nå man sidder på en stol; men man skal mindst kunne bøje knæet 110 grader for at kunne gå ned ad trapper og for at kunne cykle.

 

Vores lokale meget flinke kinesiolog (Fysioterapeut) havde accepteret, ikke bare at give en daglig behandling hjemme, men at give tre behandlinger per dag.

 

Da det er særdeles vigtigt, at knæet ikke blokerer, så startede behandlingen allerede om aftenen den dag, da jeg kom hjem fra hospitalet.

 

Hele vejen igennem koordinerer kinesiologen med kirurgen, og vi følger nøje den plan, som er lagt fra hospitalet. Dog er jeg nu et par uger foran planen.

 

Røntgenbilledet fra den lokale røntgenafdeling, som jeg skulle have med til min første kontrol hos kirurgen, viste at alt ser rigtigt ud.  Her til morgen bøjede maskinen igen mit knæ op til 120 grader, som er det højeste jeg må indtil videre ifølge kinesiologen.

 

I sidste uge var jeg til kontrol hos kirurgen, som havde udført operationen, og han var meget imponeret over at jeg kunne gå normalt og uden krykker og bøje knæet mere end 100 grader. Jeg fik også at vide, at jeg igen må køre bil, og når jeg føler mig sikker nok, også cykle på flad vej.

Læs også
Der vil blive begået mange flere islamiske terrorangreb i de kommende år – men ordet ’islam’ bliver fortiet

 

Tak til kirurgen

Jeg havde forberedt en lille gave til kirurgen for hans fine arbejde. Da han jo havde fået trøjer af alle de andre ”berømtheder”, som han havde behandlet, så måtte jeg jo også give ham en.

 

Før operationen købte jeg hver dag ind i det lokale Carrefour-supermarked, som også i år var sponsor af bjergtrøjen i Tour de France. Da min indkøbstur har en højdeforskel på over 150 meter, så var det naturligt at give en signeret bjergtrøje som tak for det fine resultat. Måske kommer den også i glas og ramme.

 

Og sådan fik min knæoperation i dobbelt forstand en happy ending.

 

Jørgen Nielsen, Frankrig

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…