Når råbet “Død over jøderne” igen lyder i Københavns gader, så er det nok! Jørgen Granum-Jensen, formand for Fælleskomiteen angav ialt tre grunde til at stå der igen:
For det første at tilkendegive vor grundlovssikrede ret til offentligt at give udtryk for vor ret til frit at samles og give udtryk for, hvad vi mener.
Den ret blev som bekendt trådt under fode i forbindelse med Dansk Zionist Forbunds demonstration for bare tre uger siden på Christiansborg Slotsplads. Ikke én folketingspolitiker rejste i den forbindelse sin røst i protest.
For det andet vil vi vise vor solidaritet med staten Israel, der som så ofte før, står i en vanskelig situation.
For det trejde vil vi gøre op med den voksende antisemitisme, som vi fornemmer ikke bare i Danmark, men i hele Europa.
I den danske debat om Israel bærer ofte præg af en meget ensidig kritik af Israel. Israel er skyldig i så det ene, så det andet. Israel er i krig med Hamas. Ja, men det er jo en krig, som Israel er blevet påtvunget.
Israel har længe været beskudt af raketter fra Hamas i Gaza, ligesom Israel er blevet udsat for angreb via terrortunneller langt ind på Israelsk territorium. Ifølge Jørgen Granum-Jensen forhold, som ingen stat kan leve med. Israel har som enhver anden stat selvfølgelig ret til at forsvare sig mod åbenlys aggression.
Israel og Hamas er heller ikke moralsk på samme niveau: Israel er en demokratisk retsstat, mens Hamas er en terrororganisation. Hamas ønsker at udslette Israel. Man taler om at dræbe alle jøder, ikke bare Israelere, men alle jøder.
Man kunne med god ret spørge, hvem gavner Hamas med sin krigeriske politik? I hvert fald ikke befolkningen i Gaza, der må bære de tragiske konsekvenser.
Jørgen Granum-Jensen kom også ind på den voksende antisemitisme, i særlig grad på de sociale medier, hvor man ser mange stærkt stødende udtalelser.
Sådan omtales eksempelvis Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard: “Danmark og danskere er jødeelskere. Læs hvad det svin siger. Han må have jødeblod i sig” og “Find dig et gaskammer Martin Ludergård, din luderunge”.
Et andet eksempel, skrevet på facebook af Tariq Mahmood, ejer af et stort autoværksted i København: “Ønsker man Jihad, så er det jøderne man skal ha på sigtekornet og ikke Syrien og Irak. Vores interne sager må vi ordne bagefter, men udryd jøderne.”
Antisemitismen kommer også til udtryk rundt om i Europa, f.eks. når Le Pen i Frankrig siger, at Auschwitz kun var en bagatel.
Vi skal lytte, når formanden for Det Jødiske Centralråd i Tyskland siger, at siden nazismen har antisemitismen aldrig stået stærkere. Vi skal lytte, men ikke lade os forskrække. Stadig flere forstår Israels vanskelige situation.
Viceambassadøren
Jørgen Granum-Jensen sluttede af med at håbe, at også palæstinenserne indser, at fred og samarbejde for dem åbner et større perspektiv end evig konflikt og citerede den engelske filosof Burke: “Det eneste der skal til, for at ondskaben kommer til at triumfere er, at gode mennesker ingenting gør.
Viceambassadør Roi Dvir kom ind på, at jøder nu igen som den eneste minoritet må skjule deres identitet, hvortil der ifølge ham kun er et svar: Aldrig mere! No more!
Om konflikten med Gaza: Israel har ingen territoriale krav der, Israel har intet imod de folk, som bor der. Men er oppe imod fjende, som åbent erklærer at ville udslette Israel og som hellere investerer sine ressourcer i terrortunneller i stedet for at beskytte sin egen civilbefolkning.
Om den israelske hær: “Vis mig en anden hær, som informerer før man bomber, enten ved hjælp af telefonopkald, SMS eller løbesedler.”
” Vis mig en anden hær, som behandler sårede fra den anden side.”
Max Meyer, formand for Dansk Zionist Forbund kom også ind på det jødiske fredsmøde ved Christiansborg, som blev stoppet halvvejs af politiet og deltagerne evakueret: “Vi gjorde intet ulovligt. Vi kastede ikke med sten og flasker. Alligevel var det os – og mange af jer – som blev transporteret væk.
Hvor var pressen? Der var intet i aviserne dagen efter om en flok jøder, der ville ytre sig. Hvor var alle de, som ellers råber op om beskyttelsen af jøderne? Det Danmark jeg elsker, eksisterer ikke mere! Og idag står jeg 110 procent bag Israel!”
“Am Israel Chai!” – Leve det Israelske folk!
Dansk-israeler om Danmark og Israel
Den Korte Avis talte med en yngre dansk-israelsk mand, som i disse dage er på familiebesøg i Danmark med sine to mindreårige børn.
Han er født i London og opvokset i Danmark. Dansk mor, engelsk-israelsk far. Siden 2000 har han boet permanent i Israel, i udkanten af Jerusalem. Han fortæller, at han, som flere gange har været på besøg i Danmark, også med børnene, aldrig før har været bange. Det var han denne gang.
Han fortæller, at han når de går på gaden, taler engelsk til børnene i stedet for hebraisk. Han fortæller også, at både familie og venner har advaret ham om, at der er steder i København, hvor det kan være risikabelt for jøder at færdes.
Ifølge ham er antisemitismen i Europa på vej frem, også blandt folkevalgte politikere. Ud over Danmark, nævner han Holland og Belgien som ekspempler på lande, hvor udviklingen går i den gale retning. Ifølge ham kobler medierne i Israel antisemitismen til højrefløjen, ganske som vi ser det i Danmark,
Forklaringen er ifølge den unge jøde, at Venstrefløjen altid vil følge “The underdog”, i dette tilfælde palæstinenserne i Gaza. Og han forstår det sådan set godt. Børn vokser op uden håb. Forholdene er elendige.
I modsætning til Vestbredden, hvor palæstinenserne generelt er bedre uddannede. Han nævner som et eksempel, at den israelske hær har en arabisk pilot tilknyttet.
Om et par dage rejser han og børnene tilbage til Israel, hvor de altid føler sig trygge. Det endda til trods for, at de ikke altid når i sikkerhed, når raketterne fra Gaza kommer: “Når alarmen lyder, har du 15 sekunder til at komme i beskyttelsesrum, 15 sekunder. Det er ikke altid, du når det. Og selvom raketterne bliver fanget af The Iron Dome, så falder der jo altid noget ned.”
Men hellere det end gå på gaden i København og skulle passe på ikke at tale hebraisk.
Ét af de politiske partier, som Fælleskomiteen havde glemt at invitere, var Kristendemokraterne. Så formanden Stig Grenov var mødt frem for at udtrykke følgende: “Kristendemokraterne støtter staten Israel, og vi støtter retten til at lev som jøde i Danmark.” Han fortalte, at Hamas gennem årene havde forfulgt de kristne, således at der i dag kun er 10 procent kristne tilbage i Gaza.
Søren Espersen, DF’s udenrigsordfører, der altid stiller op for Israel, kom i sin tale også ind på det paradoksale i, at politiet ved det jødiske fredsmøde valgte at evakuere fredelige demonstranter fra en lovlig, anmeldt demonstration i stedet for bøllerne. Hvem vandt? spurgte Espersen.
Rabbiner Yitzi Loewenthal, som mange kender som et meget positivt menneske, og som jævnligt færdes på Nørrebro iført kalot, sagde bl.a..” For hver dårlig bemærkning jeg får, får jeg et smil, et Shalom, en vinken. Og for det vil jeg gerne sige stor tak, Danmark, for tolerance og åbenhed.”
Rasmus Jarlov
Rasmus Jarlov, politisk ordfører for de konservative i Københavns Borgerrepræsentation, som lørdag stod i spidsen for en demonstration for retten til at bære religiøse symboler på Nørrebro, som også skulle gælde for jøder fik både det sidste ord og det største bifald.
Rasmus Jarlov mindede om en episode i det Københavnske natteliv fornylig, hvor tre amerikanske turister blev groft chikaneret af en herboende ung palæstinensisk kvinde, som i parentes bemærket er ansat i Københavns kommune.
Kvinden antastede de tre amerikanere med et “Heil Hitler”, “Fucking pigs”, truede den ene med tæv, hvis han ikke tog kalotten af og sluttede af med “Fuck Israel”, “Fuck zionists”.
Ifølge Rasmus Jarlov var kvindens opførsel ud over at være fuldstændig uacceptabel, ikke alene respektløs overfor de tre turister, men også overfor Danmark.
“Nu er det nok! – “Am Israel Chai” – Leve det Israelske folk!”
