Man har glemt at viden er det nødvendige grundlag

Foto: Colourbox

Folketinget har netop afholdt en høring om det faglige niveau i gymnasiet.

 

Der er meget, der tyder på, at det falder, og at elevernes viden bliver mindre og mindre. Det er trist for eleverne, lærerne og hele Danmark.

 

Men det er en konsekvens af den reform, der blev indført i 2005, hvor man bruger meget mindre tid på systematisk undervisning og i stedet arbejder med tværfaglighed og moderne ideer. Man har desværre ikke respekt for viden mere.

 

Prøv det, Antorini

Jeg kunne godt tænke mig, at vores nuværende undervisningsminister tog et års orlov fra sin ministergerning og i stedet brugte den som gymnasielærer. Så ville hun måske få øjnene op for, hvordan tværfagligheden i gymnasiereformen fra 2005 skygger for basal faglig viden.

 

Og det må jo være basal faglig viden, der er det aller-allervigtigste resultat af vores børns skolegang. Hvis man læser bladet Gymnasieskolens interview med ministeren 8. maj, fremgår det faktisk også, at hun selv mener, at basal faglig viden er det vigtigste. Hun siger nemlig: ”For selvfølgelig skal eleverne kunne grammatik og det periodiske system.” og ”De skal ikke bare være fag-fagligt dygtige, men også tværfagligt…… ”

 

I disse citater er den faglige viden begge gange sat først. Det er basis. Også efter ministerens mening. Så kommer tværfagligheden bagefter. Derudover nævnes i artiklen, at eleverne skal arbejde med: personligheden, at tænke bredt, at tænke akademisk og analytisk, samarbejde, at gøre sig umage, være nysgerrige, være tværfaglige, være innovative, lære at prioritere, være kreative, være anvendelses-orienterede.

 

Kort sagt skal de kunne en hel mase tværfagligt og udvikle en fantastisk personlighed samtidig med, at de ”selvfølgelig” og skal kunne grammatik og det periodiske system.

 

Og så er det, at jeg godt kunne tænke mig, at Antorini påtog sig at lære en gymnasieklasse at stave og at kunne det periodiske system PLUS alt det fine fra det højniveau-faglige.

 

Det er svært

Så tror jeg nemlig, at ministeren ville opdage, at man bare ikke kan nå at komme op på det faglige niveau, man skal kunne, for at have gavn af højniveau-fagligheden (det tværfaglige mm). Det er nemlig ikke ”bare” at lære eleverne grammatik eller det periodiske system. Det er faktisk svært. Det kræver tid, systematik og gentagelse.

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

Men ministeren røber med sine udtalelser en foragt for det vanskelige i at tilegne sig den basale faglighed, – en foragt, der desværre er udtalt i dag.

 

Som en kendt pædagogisk teoretiker, Sten Clod Poulsen, sagde for nylig: ”Den grundlæggende faglighed er ikke i modsætning til den højniveau-faglighed, men dens forudsætning. Man har glemt at viden er det nødvendige grundlag. Der er i dag tale om en fetichering af højniveau-undervisning mens den basale viden negligeres. Man har udviklet en nedsættende terminologi for viden: paratviden, terperi, udenadslære, der blot er tilslørede skældsord for viden. Men viden ER basis. Især de svage elever har brug for grundig basal viden, der indlæres kontinuerligt og systematisk.”[1]

 

Og som lektor Michael Busch sagde på høringen om gymnasiet: ”Der er sket et dramatisk fald i fagligheden. Den årsag ene er, at eleverne har færre timer efter reformen. Den anden er, at de skriver mindre og har færre skriftlige opgaver. ”

 

“Når man begynder at gradbøje ordet og tale om fagfaglighed og særfaglighed og metafaglighed, er det for mig at se et symptom på, at den egentlige faglighed har det skidt,” sagde Mikael Busch.

 

Sadl om

Der er i den grad brug for, at der sadles om i gymnasiet. Vi skal bruge meget mere tid på basal faglig viden og meget mindre tid på tværfaglighed. Og personligheden skal eleverne have lov at have helt for sig selv. Det er kun totalitære stater, der kræver bestemte personlighedstyper fremmet i skolen.

 

Det faglige er svært nok. Men hvis lærerne får lov til at lære eleverne noget fagligt relevant, så kan vi håbe på, at de kan klare sig i livet og dermed få respekt og selvrespekt og dermed forhåbentlig også blive ordentlige mennesker.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Men så længe lærerne er tvunget til at bruge tiden på alt andet end det grundfaglige, så får eleverne ikke nok ud af det. Især de svage svigtes og risikerer at komme ud af skolen uden brugbare kundskaber. De risikerer ikke at kunne klare sig. Det kan vi ikke være bekendt.

 

Så kære minister, hold nallerne fra elevernes personlighed og sørg for, at de får lov til at lære noget i stedet!
[1]Citeret efter hukommelsen fra Høring om fagligt niveau i gymnasiet, Folketinget 7. maj 2014:

http://www.ft.dk/webtv/video/20131/buu/tv.2176.aspx?i=2014-05-06T16:39:05&o=2014-05-06T16:44:01&ti=H%C3%B8ring+i+Undervisningsudvalget&dsc=Dato:+06-05-2014&h=255&w=350 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…