Lopper er fra 1-4 mm store og har ben, som giver dem evnen til at hoppe. Lopper lægger æg i dyrenes pels, i reder, i gulvtæpper og gulvsprækker.
Voksne lopper opholder sig på mennesker og varmblodige dyr, hvor de stikker og suger blod.
Symptomer på loppebid er asymmetriske, svært kløende, små knopper, eventuelt med en blære, hvor stikkanalen er. Kradsmærker er almindelige på grund af kløen. Knopperne kommer ofte på hudområder, som ikke har været tildækket om natten
Lopper kan overleve i flere uger indendørs, men formerer sig ikke.
Behandlingen er at identificere og fjerne smittekilden til lopperne. Sygdom overføres ikke med loppebid i Skandinavien.
Loppen lægger ca 50 æg om dagen, og disse æg falder fra pelsen ned på gulvet, og der kan de så ligge og gøre sig klar til at springe på dit kæledyr, selv efter en loppekur.
Det gælder derfor om at reagere hurtigt med en loppebekæmpelse, så lopperne ikke når at sprede sig mere end højst nødvendigt.
Har min hund eller kat lopper?
Du kan se om din hund eller kat har lopper, ved at se efter om der er små sorte klumper i pelsen inde ved huden. Disse små sorte klumper er loppernes ekskrementer.
Hvis du finder de små sorte klumper, og gerne vil være helt sikker på om det nu også er ekskrementer fra lopper, så kan du lave en lille test:
- Saml en lille bunke af klumperne
- Fugt noget vat el.lign, og læg klumperne derpå
Hvis vattotten bliver rødlig, så er det ekskrementer fra lopper du har fundet på din hund eller kat. Den rødlige nuance er nemlig dit kæledyrs størknede blod, som er blevet opløst. (mod-lopper)
Hvad skyldes loppebid?
90 % af loppebid hos mennesker skyldes fuglelopper. De resterende 10 % skyldes andre dyrelopper.
Fugleloppen holder sig normalt til fugle. De findes i fuglereder og hønsehuse, og overvintrer som færdige lopper i gamle fuglereder. Lopperne vågner til live, når forårssolen varmer, ofte længe før fuglen vender tilbage til reden. I denne periode angriber lopperne andre arter inden for rækkevidde, blandt andet kæledyr og mennesker. Fuglelopper kan også komme ind i huset via ventiler og åbne vinduer. Lopper kan overleve i 1-2 uger indendørs, men formerer sig ikke.
Hvordan behandles tilstanden?
Hensigten med behandlingen er at identificere og fjerne smittekilden. Dette kan for eksempel være fuglereder under tagsten uden for soveværelset eller i luftventiler.
Du kan selv sørge for at rengøre fuglekasser. Disse kan vaskes og sprøjtes med insektgift, som virker i flere måneder. Gammelt redemateriale bæres væk i plastposer og brændes.
Men du bør også rengøre indendørs. Indendørs støvsuges inficerede rum, senge og liggepladser for kæledyr. Lopperne er lyssky, og det er derfor vigtigt at støvsuge langs lister og sprækker. Loppeinficerede tekstiler rystes grundigt, også sengetøj og soveposer. Kulde dræber ikke lopperne.
Kløe kan dæmpes ved brug af kløestillende antihistamin tabletter, og af kortisonsalve eller -creme.
Der er ingen smittefare til andre børn, og børn der har været angrebet af fuglelopper kan komme i institution.
Hvad er langtidsudsigterne?
Hvis lopperne identificeres, og bliver fjernet, ophører generne.
Der er godt nyt til katte- og hundeejere med loppeproblemer, som ikke ønsker at bruge loppegift. Forskere fra Ohio State University har nemlig fundet ud af, at lopper ikke kan lide støvsugere.
Faktisk dræber en almindelig støvsuger 96 procent af de voksne lopper og alle de yngre lopper, den opfanger. Dermed er der nu et effektivt alternativ til de forskellige former for giftige midler til loppebekæmpelse, som findes på markedet i dag.
“Der findes mange forskellige måder at løse problemet, men folks holdning til insektgifte og omkostningerne spiller en rolle, når de vælger en løsning. Støvsugning er en god strategi, fordi det ikke involverer kemikalier, og det fjerner problemet,” siger Glen Needham, professor ved Ohio State University, ifølge Reuters.
Der er heller ingen grund til at være bange for, at støvsugerposen forvandles til en formeringspose for lopperne, siger Needham.
”Ligegyldig hvilket vakuum en loppe bliver suget ind i, så er det formentlig en enkeltbillet.”
Forskerne var så overraskede over forsøget, at de kørte det mange gange. Deres teori er, at støvsugeren fjerner loppens ydre, voksagtige lag under støvsugning. Uden det lag kan loppen ikke overleve.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/kloeende-tilstande/loppebid/
Menneskelopper
Der var engang hvor menneskeloppen (Pulex irritans) var meget almindelig i vore beboelser. Det var i gamle dage, hvor den personlige hygiejne, rengøringsstandarden og boligernes indretning og beskaffenhed var meget anderledes end i dag.
Ikke mindst sovekamrene vrimlede i 14-1500-tallet med både lopper og lus. Dengang var der praktisk taget lopper overalt hvor der færdedes mennesker, lige fra de fattigste tiggere til det socialt bedst stillede borgerskab, adelen og kongehuset.
Fine damer bar undertiden kunstfærdigt udskårne rør af elfenben på barmen. Røret var foret med vat vædet i honning. Tanken var at lopperne skulle lokkes ind i røret, så de kunne fanges og aflives. Når damer somme tider bar fine løse pelskraver, havde de såkaldte loppepelse i virkeligheden funktion som loppefangere. (Absolut Skadedyrsservice)
Menneskelopper forveksles let med kattelopper og fuglelopper, som de ligner til forveksling. De er fladtrykte, mørkebrune og med en længde på 2-4 mm er de lidt større end kattelopper. Menneskeloppen har tre par ben, hvoraf det bagerste er udviklet som kraftige springben, hvormed den kan foretage ret høje spring.
I naturen kan menneskelopper leve på flere forskellige vilde dyr, såsom ræve, rotter og grævlinger, men de kan også somme tider findes på katte og hunde. I landbruget kan menneskelopper i øvrigt fint leve og yngle på grise
Menneskeloppen der også lever af blod fra mennesker og visse dyr der har en lignende hud, er i vore dage meget sjælden her til lands. I landbruget kan der dog forekomme menneskelopper på grise, og naturligvis kan sådanne lopper springe over på mennesker.
Men heldigvis er der i vore dage kun en uhyre lille risiko for at blive inficeret af menneskelopper i boligen. Vi har et indendørsklima der er alt for tørt til at menneskelopper kan overleve.
Naturligvis kan der imidlertid forekomme menneskelopper i fugtige huse, hvor der er meget beskidt og uhygiejnisk, og andre steder i verden kan menneskelopper fortsat være et problem.
En menneskeloppe vil have meget svært ved at overleve i det rene, og især tørre, miljø som findes i vore huse nu til dags. (Absolut Skadedyrsservice)
