Lad os være ærlige: Tyrkiet kommer aldrig med i EU

Foto: Colourbox

Holdningerne brydes for alvor på de helt store spørgsmål. Det er på spørgsmål som eksempelvis adgangen til børnechecken og andre danske velfærdsydelser, at vælgerne for alvor skal navigere rundt og finde ud af, hvor krydset skal sættes på søndag til valget til Europa-Parlamentet.

 

Tyrkiet i EU?

Et af de helt store spørgsmål, som vælgerne kan tage bestik af, men som dog har været mere eller mindre fraværende i denne valgkamp, er spørgsmålet om Tyrkiet. Skal de med i EU eller ej?

 

Altinget har bedt alle os EP-spidskandidater vurdere Tyrkiet. Konkret bad Altinget os tage stilling til følgende udsagn: “Tyrkiet skal med i EU, hvis landet lever op til optagelseskriterierne.”

 

Svarene er mildest talt overraskende for mig. Tre spidskandidater erklærer sig ‘helt enige,’ og tre serverer lunkne svar. Der er altså spidskandidater i både rød og blok, der godt kan forestille sig at invitere Tyrkiet inden for.

 

Blot to spidskandidater erklærer sig ‘helt uenig’. Jeg er en af dem.

 

Nej

Tyrkiet skal ikke optages i EU.

 

Og det hænger ikke så meget sammen med, om Tyrkiet kan leve op til optagelseskriterierne eller ej.

 

Det er selvfølgelig ikke uden betydning, at Tyrkiet bevæger sig i en mere demokratisk retning, som krævet i optagelseskriterierne, men det helt grundlæggende er, at landet ikke hører hjemme i EU – hverken geografisk eller værdipolitisk.

 

Og med et befolkningstal på 80 millioner (på størrelse med Tyskland) mod samlet set 500 millioner i hele EU, ville Tyrkiet være så stor en spiller, at det ville kunne true magtbalancen i EU. I forvejen arbejder vi hårdt på at integrere de nye østeuropæiske lande i den europæiske familie, så alene forestillingen om også at optage Tyrkiet i EU er noget teoretisk tankespind.

 

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

I realpolitikkens verden må vi derfor sige fra over for de urealistiske tyrkiske drømme.

 

Tyrkiet går den forkerte vej

Hvis man bare et lille øjeblik gør sig den ulejlighed at følge de aktuelle begivenhed i Tyrkiet, vil man lynhurtigt se, at udviklingen hen imod demokrati er gået i stå og endda bevæger sig baglæns. Der er kæmpestore problemer med ytringsfriheden, og kristne mindretal har sammen med forfattere og fagforeningsledere ikke nemme vilkår.

 

I Europa-Parlamentet har vi for ikke så længe siden diskuteret og vedtaget en statusrapport om Tyrkiet. Rapporten indeholder lammende kritik af Tyrkiets retsvæsen og manglen på ytringsfrihed, og konklusionen var netop den, at Tyrkiet bevæger sig baglæns i stedet for at gå fremad.

 

Afstandstagen fra tyrkisk EU-medlemskab er ikke det samme, som at vi ikke skal samarbejde. Selvfølgelig skal vi det. Tyrkiet er en vigtig samhandelspartner for EU, og hvis vi kan øge samhandlen og samtidig fortsætte dialogen om behovet for demokratiske reformer, vil vi forhåbentlig ende op med en stabil, værdifuld nabo.

 

Desværre triller vognen stille og roligt baglæns lige nu i Tyrkiet. Så skal vi ikke bare være helt ærlige over for hinanden i EU og Tyrkiet og lægge medlemskabsdrømmene på hylden. Vi kan jo begynde med, at alle danske spidskandidater bakker om det.

 

Bendt Bendtsen er medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Læs også
Højaktuel bog om præsident Erdogan og hans Tyrkiet

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…