Lad os stemme om et velfærdsforbehold

Debatten raser om velfærdsydelser til EU borgere og den adgang, som er til disse. Det er derfor på tide vi som politikere lytter til befolkningen. For hvor meget skal EU bestemme i Danmark? Er de danske velfærdsydelser noget, som EU skal lovgive omkring?
En folkeafstemning om spørgsmålet vil give regeringen et instrument, nemlig folkets mandat, til at få forhandlet denne suverænitet tilbage til Danmark, så det er Folketinget som bestemmer, hvem som har adgang til de danske velfærdsydelser.
Hvis ikke regeringen overfor EU kan vise, at det her er noget, som danskerne ikke vil acceptere EU bestemmer, så vil der intet ske i forhold til de danske velfærdsydelser, og alt vil være som det er nu.
Det er simpelthen ikke sandsynligt, at EU vil lytte til en danske regering som ikke kan vise, at landet er imod disse bestemmelser og skulle det ske, at EU vil lytte, vil det være en proces som vil tage alt for lang tid og strække sig over flere år.
Lad os derfor få en folkeafstemning om et velfærdsforbehold.
Sabeena Sareen stiller op til EU-parlamentet for Liberal Alliance
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…