Der findes en afpolitiseret udgave af islam – men den har trange kår i dag, hvor den fundamentalistiske og politiske islam vinder frem

Foto: Colourbox

Hvilken mulighed har unge muslimer i Europa for at møde en afpolitiseret udgave af islam? Det har interesseret mig gennem mange år, og igennem lige så mange år er jeg rejst ud for at møde mennesker, der har noget at sige om dette.

 

I 2011 deltog jeg således i en af organisationen One Law for Alls konferencer i London. Organisationen er grundlagt af blandt andre den iranskfødte kommunist Maryam Namazie i 2007 og arbejder for at sharia ikke skal sive ind i den britiske lovgivning. Der skal gælde èn og samme lov for alle borgere i landet.

 

En af paneldeltagerne, konsulenten Yasmin Rehman, der har en fortid i det britiske politi, talte om udviklingen i den religiøse fundamentalisme. Hun beklagede, at unge, britiske muslimer ikke længere blev introduceret til den poesi, kultur og pluralisme, der “engang fandtes i vores kultur”, men til wahabismens og dermed fundamentalismens dogmer.

 

Terror mod sufiernes grave

En lignende udvikling har i øvrigt længe kunnet iagttages i Pakistan, Rehmans´ forældres hjemland. Modellen Rooshanie Ejaz, der i dag bor i Danmark, fortalte mig i 2012 om, hvordan det at besøge sufigrave og sufihelligdomme på en torsdag, hvor der er dans og musik og ”en intens atmosfære” ikke er ufarligt i dagens Pakistan. Sidst Ejaz og en gruppe venner forsøgte noget sådant, blev de afvist ved indgangen af et par politibetjente, der bad dem tage hjem igen. Der har været terrorangreb ved flere af helligdommene.

 

Ejaz forklarede også, at for hende var det at være muslim ”mere noget spirituelt, som jeg bedst finder udtrykt i sufipoesien, i for eksempel tekster af 1600tals punjabi digter Baba Bulleh Shah og selvfølgelig også den meget mere kendte Rumi”. (1300tals persisk digter og mystiker, red.).

 

Islams mystikere

Rumi er ligesom iranernes højtelskede 1300tals digter Hafez, filosoffen Ibn al Arabi, der blev født i 1165 i Andalusien, filosoffen Omar Khayam, der levede i 1100tallets Iran samt den persiske 800tals ateist Ibn al-Rawandi eksempler på mystikere og fritænkere fra den muslimske kultur med en uortodoks tilgang til religion. (Ikke alle sufier er i opposition til ortodoksien, red.).

 

Hvor kan unge muslimer i Europa stifte bekendtskab med den spiritualitet og frie tanke, som deres skrifter repræsenterer?

 

Ekstremisten Yussuf al Qaradawi

Går man ind i en islamisk boghandel i London eller Paris vil man se, at det ikke er den type litteratur, der fylder særlig meget på hylderne.

 

Det gør til gengæld bøger af den ekstreme prædikant Yussuf al Qaradawi, der legaliserer dødsstraf over homoseksuelle, omskæring af piger og selvmordsterrorisme. Af den berømte prædikant Tariq Ramadan, der har udpeget Qaradawi som den tænker, der bedst kan indfri muslimers krav til en rollemodel. Af Ramadans bror Hani, der for år tilbage i en kronik i den franske avis Le Monde erklærede, at stening ikke blot skulle opfattes som en straf men også som en ”renselse”. Af saudiske, egyptiske og britiske prædikanter, der præsenterer et konservativt syn på kvindens rolle og fremfor alt: Understreger at sharia, islamisk lov, uløseligt hænger sammen med islam.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

Muhammed uden politik

Den congolesisk-franske rapmusiker Abd al Malik beskrev i 2006 i sin selvbiografiske bog Qu’Allah bénisse la France (Må Allah velsigne Frankrig, red.) netop sin vanskelighed ved at finde bøger om sufismen, den islamiske mystik, i de islamiske boghandler. Bogen er filmatiseret og kan lige nu ses i biografer i Paris.

 

I et interview med undertegnede til Weekendavisen i 2006, hvor Malik bl.a. fortalte om sin rejse fra hardcore islam til sufisme sagde han: ”Jeg skelner ikke mellem om du er muslim, kristen, buddhist, sekulær, mand eller kvinde. Men det duer ikke at være imod alle religioner, som fundamentalistisk sekularist. De tre franske principper, frihed, lighed og broderskab, er også mine. Islam er for mig ikke en ideologi, og Muhammed havde intet politisk program. Når jeg stemmer, stemmer jeg på en persons politik, uafhængigt af personens religion. Og når jeg møder nogen, der ønsker at konvertere til islam, spørger jeg altid: Hvorfor?”

 

Det Muslimske Broderskab

Både i de muslimske lande og Europa forekommer sådanne mennesker desværre mest at være enlige svaler, ikke mennesker, der formår at danne skole. En liberal imam hist, en liberal tænker pist. Det er svært at konkurrere med århundreders indarbejdet og uforsonlig ortodoksi og oliestaternes missions-penge.

 

Tænk blot på indholdet i Europas største islamiske begivenhed, en fire-dages konference, der hvert år i påsken afholdes i forstaden Bourget uden for Paris. Jeg har dækket konferencen fem gange siden 2007. Her kommer masser af unge muslimer, og ikke mindst derfor er det bekymrende, at det på konferencerne myldrer med toneangivende folk fra kredsen omkring Det Muslimske Broderskab: Som den tunesiske islamist Rachid Ghannouchi, brødrene Ramadan, prædikanter og islamiske jurister fra Saudi Arabien og Mauretanien.

 

Et år havde arrangørerne sågar inviteret den tidligere nævnte Yussuf al Qaradawi. Han kom dog ikke, for den franske regering havde sat hælene i. Og forbudt Qaradawi indrejse.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

For eller imod sharia

I et studie af islam på britiske universiteter foretaget i 2008 af tænketanken Centre for Social Cohesion interesserede de to researchere, John Thorne og Hannah Stuart sig blandt andet for i hvor høj grad de adspurgte ønsker islamisk lov implementeret i britisk lov, hvad angår muslimer i Storbritannien. 21 procent af de adspurgte muslimer svarede, at det støttede de i høj grad. 19 procent at de støttede det i nogen grad. 16 procent var i nogen grad imod, 21 procent i høj grad imod. 23 procent var ikke sikre.

 

Der blev også spurgt til, hvorvidt sufisme anses for at være baseret på koran og sunnah (profetens sædvane, red.). 19 procent sagde nej, 18 procent ja, 9 procent satte kryds ved ”ingen af delene” mens 54 valgte ”ved ikke”.

 

Ja eller nej til kalifatet

Ligeledes blev der spurgt til synet på et verdensomspændende kalifat baseret på islamisk lov. 15 procenter støttede noget sådant i høj grad, 18 procent i nogen grad, 12 procent var i nogen grad imod, 13 procent er i høj grad imod, 41 procent svarede ”ved ikke”.

 

Hvordan tallene er i dag, skal jeg ikke kunne sige. Vi mangler pålidelige og grundige undersøgelser på feltet. Men utvivlsomt vil der stadig være grund til både ”håb og bekymring”, som researcherne dengang konkluderede.

 

Lad os arbejde for at håbet og ikke kalifatet vinder. Og at det ikke bliver Hassan al Banna (grundlægger af Det Muslimske Broderskab, red.), der får lov at sætte dagsordenen i årene, der kommer. Men derimod  Ibn al Arabi, hvis berømteste linier rapmusikeren Abd al Malik satte musik til på sin første CD: ”Et kloster til munkene/Et tempel til afgudsdyrkerne/en kaaba til pilgrimmene/torahens tavler og Koranens bog/Jeg bekender mig til kærligheden”.

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

Helle Merete Brix, freelancejournalist og forfatter

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…