Kunsten får forrang på sygehus og medvirker til en afkristning af samfundet

collage

Når det nye supersygehus i Kolding står færdigt om et år, vil der være masser af kunst på væggene, men intet kors i kapellet. (Kolding Ugeavis)

 

Det sted, hvor de fleste mennesker udsættes for de største følelsesmæssige rystelser i deres liv i forbindelse med sygdom, død, fødsel og helbredelse, vil der være rigelig adgang til kunst, men trøsten fra kristendommen vil være svært tilgængelig. Selvom mere end 70 % af befolkningen er medlem af folkekirken, og selvom Danmark har været et kristent land siden 900-tallet.

 

Alle ved fra deres private omgangskreds og af egne erfaringer, at det er, når man presset ud i yderkrogene af sin eksistens, at man søger efter meningen med livet, og at mange i den situation søger imod kirken.

 

Fornægtelse af kristendommens rolle

Hvem skynder sig på Louisiana, når man har fået konstateret kræft? Eller hvem siger til sig selv: Nu vil jeg tage et kig på Robert Jakobsens skulpturer, for jeg er blevet far?

 

Mange vil i sådan en situation søge kirken med bøn, søgen efter trøst eller med tak. Men på sygehuset får man presset kunst ned i halsen i stedet for Gud. Er det ikke at give stene for brød? Jo, naturligvis er det det.

 

Det er en fornægtelse af den store rolle, som kristendommen fortsat spiller i vores liv, og det er et forsøg på at holde nye generationer borte fra den kilde, der har givet de gamle generationer mod og trøst.

 

Det er bare blevet frygteligt umoderne at sige det, og der gøres fra politisk side meget for at modarbejde den lette adgang til kirke og kristendom i Danmark. Til gengæld skal vi have kunst presset ind overalt – vel at mærke offentligt finansieret kunst.

 

“Heleende arkitektur”

Regeringen tror, at kunst og kultur gør os til bedre mennesker, og at kulturpolitikken, – herunder udsmykning af offentlige bygninger med kunst, –  ”er med til at bane vejen for en friere menneskelighed”, som det hedder i regeringsgrundlaget. (Regeringsgrundlaget, s. 69)

 

Kunsten har for mange politikere og ideologer i dag overtaget den rolle, som religionen tidligere besad: kunsten trøster, helbreder, frigør osv. På hjemmesiden for det nye sygehus tales der om ”helende arkitektur” og om kunst, der ”tilvejebringer en glæde, eftertænksomhed, en distraktion og en mulighed for at drømme sig væk – endog inspirere til nye livsanskuelser til livet.” (Nyt Kolding Sygehus)

 

Læs også
Vi får at vide, at den muslimske kultur var en berigelse af Spanien – men sandheden er en ganske anden

Måske kan noget kunst det. For eksempel de fantastiske altertavler fra forskellige tidsaldre, som man kan se i danske kirker. Her kunne sygehuset ganske givet finde god inspiration til dekorering af væggene. Men mon man vil tillade religiøs kunst? Næppe. Når der ikke må være et kors i kapellet er det svært at forestille sig, at sygehuset vil tillade et krucifiks eller en engel på væggen på en sygestue.

 

Afkristning af samfundet

Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at man bruger kunst til at udsmykke de bare vægge på et sygehus. Men jeg synes, det er fatalt, hvis man bilder folk ind, at de kan finde meningen med livet i vægdekorationerne. Og endnu mere fatalt bliver det, når man samtidig fortrænger kristendommen og bidrager til den aktive afkristning, som foregår for øjeblikket.

 

Kunst kan nemlig ikke ret meget i forhold til de store spørgsmål i livet. Og da slet ikke megen af den abstrakte kunst, der er moderne i dag. En kunstform, der får mig til at tænke på djævelens spejl fra H.C. Andersens eventyr Snedronningen: ”De dejligste landskaber så ud deri som kogt spinat, og de bedste mennesker blev ækle eller stod på hovedet uden mave, ansigterne blev så fordrejede, at de var ikke til at kende.”

 

Men selv den form for kunst kunne man vel også leve med på sygehusets vægge, hvis blot man kunne gå ned i kapellet efterfølgende og der finde et kors, der kan viderebringe det glædelige budskab, der har givet danskerne trøst og åndelig næring de sidste mange hundrede år.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…