Kriminelle asylansøgere kan roligt fortsætte med at stjæle mobiltelefoner – der sker dem ingenting

collage

Sidste år blev omkring 1.800 asylansøgere ifølge tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen sigtet for kriminalitet. Det svarer til, at cirka hver fjerde asylansøger, som sidste år opholdt sig på asylcentrene i Danmark med gratis kost og logi plus lommepenge, var i konflikt med straffeloven.

 

Ud over narko og enkelte voldsomme hjemmerøverier, består hovedparten af den kriminalitet, der udføres med asylcentrene som base, af indbrud og lommetyverier, hvor især mobiltelefoner er et populært bytte.

 

Lovgivningen beskytter kriminelle asylansøgere

Det har mange bestjålne danskere mærket, og adskillige har kunnet spore deres mobiltelefoner til asylcentre. En del har således stået uden for Center Sandholm i Nordsjælland og bedt politiet om at hente deres mobiltelefoner, som de kunne dokumentere befandt sig inde i asylcentret.

 

Politiet kan imidlertid intet stille op. Det kræver en dommerkendelse at gå ind og ransage, og lovgivningen kræver, at den dommerkendelse også skal have et navn på den mistænkte, hvilket gør det umuligt for politiet at gå ind og spore den stjålne mobiltelefon, da ingen jo kender navnet på tyven.

 

Beskyttet af lovgivningen kan kriminelle asylansøgere således sidde i sikkerhed i asylcentrene, uden at politiet kan røre dem, og det nægter justitsminister Karen Hækkerup (S) nu at ændre på.

 

DF vil ændre reglerne for ransagninger i asylcentrene

I et svar til Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, oplyser justitsminister Karen Hækkerup (S), at det sådan set ikke er noget problem at ændre lovgivningen på den måde, Peter Skaarup har spurgt ind til. Men hun vil blot ikke.

 

Således havde Peter Skaarup bedt ministeren ”redegøre for, hvorvidt det er muligt og ønskeligt at undtage asylcentre fra retsplejelovens bestemmelser ( …. ) med det formål at gøre det let for politiet at ransage og visitere for stjålne genstande og narkotika uden nødvendigvis at have en konkret personmistanke eller en nøjagtig position på eftersøgte genstande og/eller narkotika.”

 

Karen Hækkerup: Lovgivningen kan ændres, men menneskerettighederne …

I sit svar oplyser Karen Hækkerup, at det isoleret set ikke vil være et problem at ændre lovgivningen i den retning, som Peter Skaarup ønsker det, men der er lige en konvention, der spænder ben;

 

Således skriver Karen Hækkerup:

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

”Selv om et krav om en forudgående retskendelse ved ransagning af en persons bolig mv. således kan fraviges ved lov, vil en sådan lov skulle opfylde kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for familie- og privatliv,” anfører Karen Hækkerup i sit svar og fortsætter:

 

”Bestemmelsen stiller visse materielle betingelser for at foretage ransagning og visitation af personer med det formål at bekæmpe kriminalitet.”

 

Det har imidlertid åbenbart været umuligt for Justitsministeriet at finde en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen, der blot tilnærmelsesvis dokumenterer, at DF’s ønske om særlige visitationsregler i asylcentre med videre skulle være i strid med Menneskerettighedskonventionen, for i sit svar henviser Karen Hækkerup til en afgørelse om visitationszoner i England.

 

Ulovligt at visitere på den blotte mistanke

Karen Hækkerup refererer således til Menneskerettighedsdomstolens dom af 12. januar 2010, hvor domstolen i en engelsk sag fastslog, at der ulovligt at lade politiet oprette visitationszoner og visitere tilfældige personer med det formål at forebygge terrorhandlinger.

 

I domstolens afgørelse hedder det således ifølge Karen Hækkerups svar til Peter Skaarup blandt andet:

 

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

”Domstolen fandt, at hverken politiets beføjelse til at fastlægge visitationszoner eller politiets adgang til at foretage de konkrete visitationer inden for visitationszonen indeholdt tilstrækkelige retsgarantier imod et misbrug, og de var derfor uforenelige med EMRK artikel 8.”

 

På den baggrund konkluderer Karen Hækkerup, at:

 

”Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at det vil rejse alvorlige spørgsmål i forhold til EMRK, hvis der etableres en ordning, der indebærer, at asylcentre i Danmark undtages fra retsplejelovens bestemmelser om legemsindgreb og ransagning.”

 

Sagt på en anden måde, så mener Karen Hækkerup således, at vil være et brud på asylansøgeres menneskerettigheder, hvis politiet får mulighed for at gå ind på asylcentrene og beslaglægge eksempelvis de mobiltelefoner, der har stjålet.

 

Peter Skaarup: Hvad skal man egentlig bruge en justitsminister til?

I en kommentar til justitsminister Karen Hækkerups svar undrer Peter Skaarup sig over, hvad man egentlig skal bruge en justitsminister til.

 

”Det er dybt frustrerende, at man altid bliver banket i hovedet med en eller anden konvention, når man spørger ind til noget på især udlændingeområdet,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

 

”Man må jo spørge sig selv, hvad man egentlig skal bruge en justitsminister til, når det alligevel er konventioner og udenlandske domstole, der styrer dansk retspolitik, når det kommer til stykket.”

 

Et noget søgt argument

Peter Skaarup finder det lidt søgt, at Karen Hækkerup erkender, at der ikke er noget problem i at ændre retsplejeloven, således at det er muligt at ransage værelser på asylcentre uden dommerkendelse samtidig med, at hun afviser muligheden med henvisning til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen om visitationszoner i England.

 

”Det virker, som om ministeren med lys og lygte har ledt efter et argument, og jeg tror såmænd nok, at hun ville have været positivt indstillet til forslaget, hvis det ikke havde været sådan, at det er De Radikale, der bestemmer regeringens rets- og udlændingepolitik,” siger Peter Skaarup.

 

Krænkende for retsbevidstheden

Peter Skaarup understreger, at han finder det dybt krænkende for retsbevidstheden, at danskere, som kan spore deres stjålne mobiltelefoner til et asylcenter, ikke kan få deres stjålne mobiltelefoner tilbage, fordi det er forbudt for politiet at gå ind og hente dem og arrestere tyven.

 

”Men befolkningens retsbevidsthed er åbenbart ikke noget, der er omfattet af de globale menneskerettigheder. De gælder tilsyneladende kun for tyvagtige asylansøgere,” konstaterer Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup til Den Korte Avis.

Læs også
Bag politiets fine forklaringer på, at man ikke kommer ud til butikstyverier, ligger en langt barskere virkelighed
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…