Danskerne holder igen på privatforbruget, selvom de generelt ser lysere på fremtiden, men kommer opsvinget overhovedet, og hvad hvis det ikke gør?
Hver måned måler Danmarks Statistik danskernes forventninger til deres forbrug fremover. Det er altid interessant læsning og særligt i øjeblikket, fordi netop privatforbruget skal sætte næste højkonjunktur i gang, det siger de fleste økonomer. Prognoserne for Danmarks økonomi bygger på, at danskerne bruger flere penge næste år end de gør i år.
Få tegn på vækst
Et stigende forbrug er nødvendigt, fordi næsten ingen andre indikatorer for vækst er positive – de står så godt som stille. Industriproduktionen halter stadig efter finanskrisen, og boligmarkedet er kun i gang i de store byer. Arbejdsløsheden er stadig på et højere niveau end inden finanskrisen, selvom niveauet er lavt set med europæiske briller, og de seneste tal for dansk byggeri er negative.
Vi har derfor stærkt brug for en stigning i privatforbruget til at hjælpe opsvinget i gang, men der sker ikke rigtig noget. Forbrugerne holder fortsat igen, det viser de seneste tal fra Danmarks statistik.
Udviklingen i forbrugertilliden har været positiv det seneste år, men det giver ikke det fulde billede. Vi er godt nok er mere positive i vores syn på vores privatøkonomi og købekraft, men vi forventer ikke for alvor at bruge flere penge det kommende år. Forbrugertilliden for september er således også faldet i forhold til sidste måned.
Uro i verden dræber optimisme
Tallene viser en spirende optimisme hos danskerne, der ikke rigtig kan slippe den sidste usikkerhed om fremtiden. Der er overskud i økonomien, men vi sparer op i stedet for at bruge pengene. Reserverne er store, men pengene arbejder ikke – de står bare passivt på bankbogen. Aldrig tidligere har danskerne haft så mange kontante reserver som nu, viser tal fra Nationalbanken.
Den spæde optimisme udfordres af politisk uro og konflikter i verden – Ukraine, Irak, Syrien og nu Hongkong er centrum for omvæltninger. Uroen gør det meget svært at forudse udviklingen frem i tiden, og det får danskerne til at holde på pengene og begrænse forbruget.
Vi kan ikke forvente, at det nationaløkonomiske og privatøkonomiske klima bliver meget anderledes, så længe uroen i verden er på det nuværende høje niveau. Helt afgørende er den nære konflikt i Ukraine. Den bringer usikkerhed ind i dagligdagen på en måde, så danskerne fx udsætter eller opgiver investering i større forbrugsgoder. En negativ udvikling, der også fremgår af de seneste tal fra Danmarks statistik.
Hvad venter vi på?
Der er dog fortsat muligheder for vækst mange andre steder i verden, og manglende vækst i Danmark er ikke ensbetydende med lavkonjunktur i verden. Men de danske tal er et tegn på, at Europa fortsat er i krise, og at vi faktisk ikke længere helt ved, hvad vi venter på.
Måske er fremtiden bare sådan, at væksten kommer i mindre portioner, og at vi skal arbejde hårdere for den.
Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg
Hold dig opdateret om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis
