København vader i penge – men borgerne kan ikke få kloaker, der virker

Arkiv

Om overflod og skævvridning

 

I weekenden oplevede vi endnu engang skybrud og efterfølgende voldsomme oversvømmelser i København.

 

Hovedstadens kloaksystem er åbenlyst underdimensioneret i forhold til behovet.

 

Men det er ikke den eneste form for ”overflod” i København.

 

Mens mange kommuner i provinsen lige nu kæmper med at få budget 2015 til at hænge sammen, så ser det ganske anderledes ud i Københavns Kommune.

 

Her er der åbenbart rigeligt med skattekroner til bl.a. en arkitekttegnet genbrugsplads med café, ”by-bier” på taget af Københavns Rådhus, cykelkarma-kampagner, en cykelrampe på 230 meter til 38 mio. kr., og en interaktiv selvlysende bænk til 1 mio. kr.

 

Det rejser mindst et principielt spørgsmål: Er der noget rivende galt med fordelingen af skattekronerne kommunerne imellem, så der reelt foregår en accelererende skævvridning af vores land?

 

Som kommunalbestyrelsesmedlem i den tidligere Kjellerup Kommune i 1990’erne husker jeg tydeligt, da det såkaldte vejkriterium blev afskaffet.

 

Det fjernede med et slag millioner af kroner fra de små landkommuner. I stedet fossede pengene ind til storbykommunerne, der forholdsmæssigt ikke har ret mange km veje i forhold til indbyggertallet. Var det nu klogt?

 

Jeg håber, at den afdækkede overflod og fråseriet med penge i Københavns Kommune vil medføre en tiltrængt debat om, hvordan vil undgår yderligere skævvridning af Danmark. Det er godt og nødvendigt, at ”toget Danmark” har et stærkt lokomotiv i form af en blomstrende og flot hovedstad.

 

Læs også
Forskelsbehandling

Men vi skal sørge for, at alle vognene kommer med på toget.

 

Kristian Pihl Lorentzen, folketingsmedlem og trafikordfører for Venstre

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…