De studerende bliver mere uvidende – mens 12-tallerne flyver rundt i luften

Colourbox
©PHOTOPQR/L'EST REPUBLICAIN/ Alexandre MARCHI/ EDUCATION - FACULTE DE DROIT - FAC - ETUDIANT - COURS - ORDINATEUR - AMPHI - UNIVERSITE DE LORRAINE. Nancy 9 février 2012. Des étudiants suivent un cours avec leurs ordinateurs portables dans un amphithéâtre à la Fac de Droit de Nancy.

”Ved årets studieoptag sprang CBS-studiet International Business karakterskalaen”, skrev to journalister i Berlingske Tidende. De havde åbenbart ikke selv held til at sprænge karakterskalaen, da de gik i skole og lærte om forskellen mellem springe og sprænge.

 

Journalisternes sproglige problemer kan dog ikke skjule problemets alvor og har derfor også fået politikere på stribe til at mene alt muligt om optagelsesbetingelserne til de videregående uddannelser.

 

Ingen af dem har dog indtil nu fremhævet det egentlige problem, nemlig at vi har en karakterskala, der garanterer inflation i karaktergivningen, og en finansieringsform af skolerne, der forstærker denne udvikling.

 

Det er ikke nogen dårlig ide at motivere gymnasiets elever til at tage flere fag på højt niveau og belønne dem med en forøgelse af deres studentereksamensgennemsnit og dermed forbedre deres chance for at komme ind på deres foretrukne studium.

 

Der er nemlig ingen af de gymnasieegnede elever i gymnasiet, der får sved på panden af den indsats, der kræves i gymnasiet nu om dage.

 

Den ny karakterskala er absurd

Det er den ny karakterskala, der har skabt den absurde situation, at elever kan opnå et højere gennemsnit end karakterskalaens højeste karakter 12.

 

Det skete ikke i 13-skalaens tid.

 

Det er blevet alt for nemt at få høje karakterer og alt for svært at få lave karakterer.

 

12-tallene flyver rundt i luften hvert år i forsommeren, én får 30 12-taller, en anden får 26 12-taller, en tredje 25 12-taller. På 7 år er der sket en tredobling af antallet af topkarakterer, mens der er meget få elever, der får dumpekarakterer.

 

Taxameterordningen gør problemet værre 

Læs også
Lektor om Tommy Ahlers spørgeskema: Han lefler for de studerende og svigter det danske samfund

Der er intet forbavsende i, at det er gået sådan, for kravene til studenterne er blevet sænket så meget, at en 9. klasse fra Køge Private Realskole har kunnet besvare studentereksamensopgaver med godt resultat.

 

Antallet af eksaminer er blevet reduceret, dumpegrænsen er sat ned og beståkravene ved eksamen er blevet sænket, for ellers ville de umotiverede og uegnede elever, der i dag lodses ind i gymnasiet i stort tal ikke kunne gennemføre eller bestå.

 

Samtidig har man gennem rektorernes resultatkontrakter og taxameterfinansieringen  givet skolerne økonomiske fordele ved at give høje karakterer, rykke dem op i næste klasse uanset deres faglige niveau og undlade at lade fagligt svage elever dumpe ved eksamen.

 

Hver sjette gymnasielærer har ladet uegnede elever bestå, og knap halvdelen føler sig presset af taxameteret til at få så mange elever gennem gymnasiet som muligt. Disse systemer har medført en demoralisering af lærerkorpset og af rektorerne.

 

Det er gymnasiereformen, der er problemet

Det er ikke optagelsesreglerne til de videregående uddannelser, der er noget galt med. De ville fungere fint, hvis man kunne stole på de karakterer, der bliver givet i gymnasiet.

 

Det er gymnasiereformen fra 2005, karakterskalaen, taxameterordningen og optagelseskravene til gymnasiet, der er problemet. Det er dem, politikerne skulle interessere sig for.

Læs også
Tidligere topembedsmand kritiserer uddannelsesministeren for at svække karakterernes betydning
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…