Islamisk organisation truer ytringsfriheden

Befolkningen føler, at ytringsfriheden er truet af islamiske kræfter. (Jyllands-Posten) Med rette. Artiklen omtaler flere eksempler på personer, som er blevet truet på grund af kritik af Islam og måske især for at påpege problemerne ved den store muslimske indvandring.

 

Hvis man udtaler sig tilstrækkeligt kritisk om Islam og den måde som mange muslimer praktiserer Islam i Vesten, så bliver man truet på livet og flere får politibeskyttelse.

 

Men denne trussel mod ytringsfriheden møntet på islamkritikere er verdensomspændende.

 

Organisationen af Islamisk Samarbejde (OIC) er med sine 57 muslimske medlemslande den næststørste organisation efter FN og repræsenterer 1,6 milliarder mennesker fra Mellemøsten, Afrika og Asien.  (videnskab.dk). Det primære mål for OIC – med hovedkvarter i Saudi Arabien med tyrkisk formand og finansieret af dusinvis af muslimske lande, som systematisk forfølger kristne og jøder – har længe været at presse vestlige lande til at vedtage love, som forbyder ”negative stereotype omtaler af Islam”.

 

Islamafobisk rapport

Et af redskaberne hertil er den årlige ”Islamophobia Report”, som er udtryk for en vedholdende indsats, der skal bevise eksistensen af en ”kultur af intolerance over for Islam og muslimer” i Vesten. Essentielt et lobbyværktøj til at presse vestlige regeringer til at forbyde alle former for islamafobi.

 

Den seneste rapport (Islamophobia Report 2013) er et 94-siders dokument, som skal “tilbyde et omfattende billede af ”Islamophobia” – Islamafobi, som det eksisterer i moderne vestlige samfund”. Ifølge Abdur-Rahman Muhammad, som er et tidligere medlem af U.S. Muslim Brotherhood front group (IIIT), er begrebet ikke andet end en gennemtænkt kliche fra en muslimsk tænketank, med det formål at slå ned på kritik.

 

OIC-rapporten består af fem hovedkapitler og flere bilag med det formål at dokumentere ”tilfælde af bagvaskelse og nedværdigelse af muslimer og deres hellige symboler. Inklusive angreb på moskeer, verbale skældsord og fysiske angreb på tilhængere af Islam, mest af kulturelle grunde”.

 

Skyder skylden på ytringsfriheden

Men den fælles trussel, som binder hele dokumentet sammen, er OIC’s gentagne insisteren på, at den største synder for ”institueringen af Islamafobi” i de Vestlige lande er ytringsfriheden, som OIC hævder har ”medvirket enormt til snebold-islamofobi og som manipolerer meningerne hos almindelige mennesker i Vesten til udvikle fobi imod Islam og muslimer.

 

Ifølge OIC så er ytringsfriheden et skjold for “de skyldige i Islamofobi, som søger at propagandere en irrationel frygt for og intolerance over for Islam, [som] gentagne gange har medført uønskede spændinger og mistænksomhed i samfund ved at bagvaske den islamiske tro ved forvrængning og vildledning og ved indgreb og ved at nedgøre religiøse følelser hos muslimer.

 

Læs også
Facebook: Mere regeringsstyret censur

Ifølge OIC, er ytringsfriheden skyld i “[en]fortsættelse af Islamofobi”, som:”… er blevet mere udbredt, hvilket igen har medført en stigning i det faktiske antal hadforbrydelser begået mod muslimer. Disse forbrydelser spænder fra de sædvanlige verbale overgreb og diskrimination, navnlig inden for uddannelse og beskæftigelse, andre retsakter af vold og hærværk, herunder fysiske overgreb, angreb på islamiske centre og skænding af moskeer og muslimske gravpladser. ”

 

Medierne er blandt skurkene

Medierne er en  anden faktor, der ifølge OIC fremmer “dette klima af intolerance”:

 

” … Den negative rolle, som de store medier, der ikke kun udbreder stereotyper og misforståelser om islam, men også underminerer og normalt holder meningsfulde grupper af enkeltpersoner eller hele grupper, der taler imod intolerance, herunder støtte af religiøst had og vold i skyggen. Denne forudindtagede tilgang af medierne har hjulpet til med at tegne et eftertrykkeligt dæmoniseret, undertiden dehumaniseret, billede af muslimer i hovedet på en bestemt klasse af mennesker, som er disponerede for fremmedfjendtlige følelser på grund af den stadig mere dystre økonomiske situation, eller blot at den irrationelle frygt for de andre. ”

 

OIC konkluderer, at “journalister og medieorganisationer har et ansvar for at undgå at fremme retorik af had ved at fungere som en platform for en omfattende udbredelse.”

 

OIC anbefaler

Kapitel 5 i OIC-rapporten giver en række konklusioner og anbefalinger, som opfordrer de vestlige regeringer, internationale organisationer og ikke-statslige aktører til:

 

Læs også
TV2 vil selv vurdere, hvornår politikere under valgkampen udtaler sig ‘racistisk’ og skal stoppes

“Tag alle nødvendige foranstaltninger inden for deres magt og juridiske / retslige systemer til at sikre et sikkert miljø uden Islamofobisk chikane … gennem streng håndhævelse af gældende hads- kriminalitet og forskelsbehandlings love;

 

“Opret, når det er påkrævet, specialiserede organer og initiativer med henblik på at bekæmpe Islamofobi … som bygger på internationalt anerkendte principper og standarder på menneskerettighedsområdet;

 

“Bekæmp Islamofobiske hadforbrydelser, der opflammer Islamofobisk hadefuld tale i medierne og på internettet;

 

“Tag alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medierne undlader at fungere som en platform for udbredelse af hadefuld tale … ved at knytte ekstremisme og terrorisme til islam og muslimer … og præsenterer den sande positive karakter af islam.”

 

Rapporten afsluttes med udskrift af en tale af OIC generalsekretær Ekmeleddin Ihsanoglu, hvori han takker amerikanske og europæiske politiske ledere for deres hjælp ((her og her)) til at fremme hans bestræbelser på at begrænse ytringsfriheden i Vesten.

 

“Istanbul Processen, som blev indledt af (daværende) udenrigsminister Hillary Clinton og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, skal fremmes og Istanbulprocessen skal også ses som et ”Poster Child” / ”Et vigtigt eksempel” på OIC –US – EU-samarbejdet … ” sagde Ihsanoglu, OIC’s tyrkiske generalsekretær.”

 

Læs også
Palæstinenserne: “Journalistik” efter Hamas’ hoved

Ad diplomatiets vej

I de senere år har OIC også været engageret i en beslutsom diplomatisk offensiv for at overbevise de vestlige demokratier om at gennemføre De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds (HRC’s) Resolution 16/18, der opfordrer alle lande til at bekæmpe ” intolerance, negative stereotyper og stigmatisering af … religion og tro. ”

 

Resolution 16/18 – som blev vedtaget i HRC’s hovedkvarter i Genève i marts 2011 (med støtte fra Obama Administrationen -sammen med OIC) sponsorerede resolution 66/167, som stille og roligt blev godkendt af 193 medlemslande på FNs generalforsamling den 19. december 2011 – er bredt betragtet som et vigtigt skridt fremad i OIC’s bestræbelser på at fremme det internationale juridiske begreb ”bagvaskelse af Islam”.

 

Værn om ytringsfriheden

OIC fører en ideologisk krig mod ytringsfriheden. Og hvis man ikke nu kan se, at Tyrkiet, som er medunderskriver af rapporten, ikke står for forbindelsen imellem Europa og den islamiske verden, så har de ikke læst om Den Trojanske hest: Her er det islam, som får et stærkere ståsted i Europa ved hjælp af Tyrkiet.

 

Dele af analysen af OIC-rapporten er gengivet med tilladelse fra The Clarion Project (http://www.clarionproject.org/)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…