Islam holder sit indtog på politigården i Aarhus

Politidirektør Jørgen Illum (collage)

Mandag i sidste uge blev der åbnet et bederum på politigården i Aarhus. En håndfuld medarbejdere med muslimsk baggrund har bedt deres arbejdsgiver, Østjyllands Politi, om at oprettet et bederum.

 

Islam holdt sit indtog i en betydningsfuld statslig institution. Dermed blev der rokket ved en central værdi i det danske samfund: Religionen skal holdes uden for de statslige institutioners aktiviteter.

 

Det kan have store skadevirkninger på et samfund, når der går religion i det politiske system. Det kan studeres i Mellemøsten, hvor de politiske konflikter i vidt omfang har religiøs baggrund – og er meget giftige. Men også fra Europas historie kender vi de konflikter, der kan udspringe af blandingen af politik og religion.

 

Det er en stor kvalitet ved det danske samfund, at folk kan arbejde sammen og omgås hinanden uden at være opdelt efter religion. Man forholder sig for eksempel til kolleger som kolleger og ikke som repræsentanter for en religiøs gruppe. Jo mere folk i deres daglige aktiviteter deles op efter religion, jo større er risikoen for, at der opstår afstande og konflikter.

 

Et bederum på en politigård skaber opsplitning og trækker religionen ind i en sammenhæng, hvor den ikke burde være.

 

Politidirektør Jørgen Illum mener, at det er et helt uproblematisk tiltag. Han siger, at det ligger i en naturlig forlængelse af, at Østjyllands Politi gerne vil afspejle samfundet og være en mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellige holdninger og trosretninger.

 

Reelt gør han sig dermed til talsmand for et multikulturelt samfund, hvor den ene kultur kan være lige så god som den anden.

 

Ræsonnementet synes at være: Det kan være lige godt at have en verdslig stat og en religiøs stat. Så derfor kan man bare lade det verdslige og det religiøse køre ved siden af hinanden. Danskerne kan så dyrke det verdslige, mens muslimerne kan dyrke deres religion i bederummet.

 

Men sådan fungerer det ikke. Hvis man vil have en verdslig stat, så skal religionen dyrkes i private sammenhænge og ikke på en statslig arbejdsplads. Så man må vælge mellem danske samfundsværdier og værdier, der styrer muslimske samfund.

 

Politidirektøren vil i øvrigt ikke oplyse, hvor mange muslimske betjente der står bag ønsket om et bederum.

 

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

Men mange af de øvrige medarbejdere er ikke enige. Beslutningen har vakt stor debat blandt de ansatte på politistationen. (JP Aarhus)

 

Med god grund.

 

Nej over næsten hele linjen

Der er meget få offentlige institutioner i Danmark, som har bederum.

 

Rigspolitiet og Politiforbundet siger, at de ikke kender til andre bederum.

 

Det samme siger de offentlige institutioner i Aarhus: Daginstitutioner, skoler og gymnasier. (JP Aarhus)

 

Samme billede er det andre steder i landet.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Flere gange har muslimske elever på gymnasier bedt om at få et bederum. Men de har hver gang fået nej. Vi har talt om det flere gange, men alle er enige om at afvise ønsket, fortæller Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for landets gymnasierektorer. (JP Aarhus)

 

Religion skal ikke blandes ind i uddannelsessystemet. Det har hun prøvet, dengang hun gav muslimske elever lov til at afholde fredagsbøn. Det udløste stridigheder mellem de forskellige grupper. Og det lagde et pres på de muslimske elever, der så religion som en privat sag. Fredagsbønnen blev stoppet efter kort tid.

 

Det går ud over arbejdstiden

Busselskabet Aarhus Sporveje vil heller ikke høre tale om bederum, selv om 35 procent af deres 560 chauffører har indvandrerbaggrund.

 

Hvis en muslimsk chauffør kommer og spørger efter et bederum, har direktøren et svar parat: »Det vil være meget vanskeligt for os at etablere, da pausehusene så skulle være dobbelt så store.” (JP Aarhus)

 

Men hvad med politiet, der skal rykke ud på stedet? Hvad sker der, hvis alarmen går midt i en bøn i bederummet?

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

Der er i forvejen mangel på ressourcer. Der er meget ofte kritik af politiet, fordi de ikke kommer, når borgerne ringer efter dem. Eller de kommer for sent til indbrud eller overfald.

 

JP Aarhus har spurgt Jørgen Illum: Skal politifolk ikke bruge arbejdstiden på at opklare sager og fange forbrydere i stedet for at bede? Han svarer: »Jo, det skal de, men politifolk har ligesom alle andre mulighed for at holde nogle korte pauser i løbet af en arbejdsdag, og det er så den mulighed, som nogen vælger at gøre på denne måde.«?

 

Religion og samfund holdes adskilt

Men dermed er religion altså ophørt med at være en privatsag.

 

For nogle år siden blev det forbudt dommere at bære religiøs hovedbeklædning som islamisk tørklæde. Det skete netop for at sikre domstolenes religiøse og politiske neutralitet.

 

Jørgen Illum siger, at tilladelsen til at bede i arbejdstiden svarer til, at man tager sig en smøg i arbejdstiden.

 

Østjyllands Politi kan skubbe til en radikalisering

Læs også
Islamisk skilsmisselov skaber ulykke i Danmark

Der er muslimer, som bestemt ikke er enige med de muslimer, som vil have bederum og andre religiøse særordninger. Det oplevede blandt andre Anne-Birgitte Rasmussen, da hun gav tilladelse til fredagsbøn på Københavns Åbne Gymnasium. De liberale muslimer, for hvem religion var en privatsag, oplevede et stærkt pres fra de radikale muslimer, som havde fået indført fredagsbøn. De bad indtrængende Anne-Birgitte Rasmussen om at stoppe det.

 

Det er en meget udbredt erfaring, at radikalisering af muslimer sker ved, at de radikale får mulighed for at påvirke og presse de mere liberale muslimer.

 

Den udvikling risikerer Østjyllands Politi at skubbe til.

 

Der er en fare for at det allerede sker i kraft af politiets samarbejde med den berygtede Grimhøj moské. Dette samarbejde kan være med til at blåstemple nogle af de mest radikale muslimer i Danmark, så de får mere pondus og magt over mere liberale muslimer.

 

Bederummet er næppe den østjyske politiledelses sidste skridt i denne retning.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…