Forestil dig, at et europæisk land stillede et lovforslag om, at dettes borgere udelukkende må giftes med mennesker, der tilhører den ariske race.
Hvor meget ramaskrig, tror du, det ville udløse i Danmark, især på venstrefløjen?
Og det ville også kun være på sin plads at kritisere og tage afstand fra den slags, for folk skal ikke dømmes ud fra hvilken race eller tro, de tilhører – skulle man tro.
Ikke desto mindre blev der for nylig fremlagt endnu et lovforslag for det irakiske parlament, der bygger på denne tankekegang – nogle mennesker står over andre.
Denne gang går det ud på, at muslimer skal forbydes at blive gift med ikke muslimer. Det er sket kort efter samme parlament vedtog loven om at tillade piger helt ned til 9 år at indgå ægteskab med fuldvoksne mænd.
Den irakiske regering har i mange år brudt alle former for menneskerettigheder ved at henrette folk for de mest utrolige ting:
Homoseksualitet.
Utroskab.
Distribution af narkotika.
Og nu er pædofili og racisme blevet lovliggjort.
Hvis det skulle være helt rigtigt, skulle Danmark afbryde al form for samarbejde, investering, humanitær arbejde og vigtigst af alt, stoppe al form for ulandsbistand til Irak. For udover at være yderst diskriminerende, er det irakiske regime enormt hyklerisk.
For muslimer er kristne – ifølge loven – ikke gode nok mennesker til, at de kan gifte sig med dem.
Men penge, der kommer fra hårdtarbejdende kristnes skattebetalinger i Vesten, modtages med kyshånd.
Skal Danmark virkelig støtte lande, som tillader voldtægt og mishandling af børn helt ned til andenklassesalder, økonomisk?
Ikke, hvis borgerne blev spurgt. Men det bliver de ikke. De har bare at betale ved kasse 1 og lade politikerne fordele pengene, som de synes er mest politisk korrekt.
Det er fuldstændigt respektløst og uanstændigt. Mens de danske borgere kvæles på hospitaler i eget bræk, ligger i eget pis og afføring i over en uge, bløder på gaden, uden at blive hentet af ambulancer, ikke må passe deres syge børn og meget mere, fordi vi ikke har ressourcerne til at hjælpe dem, sender vi trecifret millionbeløb hvert år til pædofile, homofobiske, racistiske regimer.
Vi kunne i stedet bruge pengene på ældre, børn, de svageste i samfundet, eller simpelthen skattelettelser, så en kassedame får mere ud af at være i arbejde end på kontanthjælp.
Men nej! Mens vores egne borgere bliver forsømt, skal Danmark virke solidarisk udadtil.
Dansk politik minder mig meget om den britiske serie “Fint skal det være”, hvor fru Statsminister, vores egen Mrs Buckett, gør alt for at blive vellidt i lokalsamfundet, mens hendes egen familie er ved at gå i opløsning.
