Ingen udsigt til løsning i Syrien. Imens vokser truslen fra de hellige krigere blandt oprørerne

Jihadist, Liveleak

Lørdag den 15. februar afsluttedes i Genève den anden runde af Syrien-fredsforhandlingerne, hvis første runde blev indledt den 22. januar. Det er i øjeblikket uvist, hvornår de stridende parter skal mødes igen.

 

Sidst på ugen sammenfattede FN’s fredsmægler Lakhdar Ibrahimi ugens udbytte med følgende ord: ”Indtil nu har vi ikke gjort mange fremskridt.” Det betyder oversat fra diplomatsprog til almindeligt dansk: ”En dundrende fiasko.”

 

Skinforhandlinger og naive journalister

Andet var nok heller ikke at forvente, først og fremmest fordi afstanden mellem parterne er enorm. Regeringssiden insisterede på at diskutere bekæmpelse af terrorisme (dens samlebetegnelse for oprørerne), mens repræsentanterne for oppositionen fastholdt, at forhandlingernes formål var oprettelse af et overgangsstyre uden Assad.

 

Rent bortset fra de uforenelige synspunkter var det på grund af selve mødeformen allerede fra begyndelsen klart, at intet resultat ville blive opnået.

 

Når der er intentioner om seriøse forhandlinger, foregår de ikke med ledsagelse af stortrommer, trompeter og løbende udtalelser til pressen om, hvad man selv siger og mener under forhandlingerne, og hvilke nederdrægtigheder modparten tegner sig for.

 

Der har kort og godt været tale om et skinforhandlingsforløb, som har gjort det muligt for USA, Rusland og andre, at pege på, at de har ”gjort noget” i den syriske konflikt. Sådan noget kan man altid få alverdens naive journalister til at dække og kommentere ned til mindste detalje.

 

Havde der været tale om reelle forhandlinger, var det hele foregået bag hermetisk lukkede døre på et afsides beliggende sted.

 

Obama leder efter nye veje

Det er nok tvivlsomt, om ”forhandlings”-spillet kan fortsætte på samme måde, nu hvor dets meningsløshed er blevet ubarmhjertigt afsløret.

 

Præsident Obama har da også pålagt sine medarbejdere at fremkomme med nye optioner. Rusland og Iran har ikke helt samme problemer, fordi Assad-styret er nogenlunde stabiliseret og har vundet visse resultater på slagmarken.

 

Den splittede opposition

Derimod er oprørerne splittet i en række indbyrdes stridende fraktioner: sekulære nationalister (meget svage, men populære i Vesten), ”moderate” islamister, yderligtgående islamister (både med og uden tilknytning til al-Qaeda).

 

Ifølge amerikanske efterretningskilder findes der hen ved 1500 forskellige grupper med cirka 75.000-125.000 krigere. En nøjere gennemgang af deres aktuelle status, synspunkter og indbyrdes forhold er en ren spiritusprøve; interesserede kan henvises til en nylig artikel i internetpublikationen War on the Rocks (http://warontherocks.com/2014/02/the-syrian-civil-war-political-and-military-state-of-play/).

 

Kissinger: Vesten tror, at ethvert problem har en løsning

Henry Kissinger har for nyligt sammenlignet situationen i Syrien og Irak med Europa under 30-årskrigen. Dvs. at striden ikke blot står om, hvem der skal have magten, men også om, hvilke stater, der overhovedet skal være, hvilke grænser, de skal have, og hvilken tro, der er den rette. Han mindede også om, at det er en vestlig illusion at tro, at ethvert problem har en løsning.

 

Der er med andre ord absolut ingen udsigt til en snarlig afslutning på konflikten.

 

Jihad-trussel og samarbejde med Assad

Spørgsmålet er, hvad Obama nu kan gøre?

 

Det må formodes, at han ikke er indstillet på at involvere USA i en ny krig, med eller uden FN-mandat. Så enhver direkte militær indgriben i Syrien, humanitære korridorer og andet fra Det Radikale Venstres og SF’s rædselskabinet er nok udelukket. Men man kunne forestille sig, at der vil blive ydet en ekstra indsats for at bistå de syriske flygtninge i nabolandene.

 

Desuden kunne man forestille sig, at fokus i meget højere grad vil komme på truslen fra de – ifølge amerikanske efterretningskilder – mere end 7.500 udenlandske jihad-krigere fra vestlige lande, der deltager i kamphandlingerne i Syrien.

 

Denne trussel er stigende både i selve Syrien og fra hjemvendende krigere, der har erhvervet sig betydelige færdigheder og er opildnet af tanken om at forsvare den rette tro med alle midler.

 

De vestlige efterretningstjenester er meget optagede af imødegåelsen af denne trussel. Hvis den ikke skal udvikle sig yderligere, blandt andet til en jihad-base i Syrien, kan det blive nødvendigt at indlede et nærmere samarbejde med de eneste, der kan skride ind på stedet, nemlig den syriske regering.

 

Ring på dette nummer

Det ser kort og godt ud til, at der ikke er mange gode, spiselige eller snarlige løsninger på Syrien-konflikten. Hvis nogen har gode ideer, vil de sikkert blive modtaget med taknemmelighed i Det Hvide Hus (telefon nr. +1 202 456 1111).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…