Indvandrere bliver pakket ind i vat

Hr. og fru Danmark skal være bedre til at blande sig i indvandrerfamiliernes liv for dermed at bidrage til en vellykket integration.

 

Sådan lyder den nye linje fra regeringens nye integrationsminister Manu Sareen.

 

Umiddelbart en fin ide, og bestemt en ide med gode intentioner. Men jeg må indrømme, at jeg mangler en form for realitetssans fra Manu Sareen, når han kommer med sådan et udspil.

 

Det er helt okay at opfordre til integration ad andre veje end dem, vi hidtil har benyttet os af. Men integration er mere end gode intentioner. Integration kræver vilje og engagement – her tænker jeg ikke kun fra danskerne og indvandrerne.

 

I Venstre er vi af den overbevisning, at den bedste integration foregår på arbejdspladsen. Her bliver indvandrerne en del af et fællesskab, hvor de oplever det danske samfund tæt på. Når de kommer i arbejde, bidrager de også med noget, og på den måde udvikler de et tilhørsforhold både til arbejdspladsen og til Danmark og den danske kultur.

 

Jeg er enig med regeringen i, at danskerne skal spille en rolle i integrationen, men den nye integrationsminister skal huske på, at der også skal stilles krav til indvandrerne. Siden regeringen kom til i 2011, er den udvikling gået helt skævt.

 

Der er således blevet stillet færre krav til indvandrerne. Færre krav såsom afskaffelse af 225-timers reglen, starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Færre krav som betyder, at det er blevet mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse, end at tage aktivt del i det danske samfund.

 

I Venstre stiller vi ikke urimelige krav – men kærlige krav, der opfordrer til personligt ansvar. Kærlige krav der gør det mere attraktivt at arbejde, end at sidde derhjemme og modtage offentlige ydelser. Kærlige krav der opfordrer til integration på det danske arbejdsmarked og dermed til det danske samfund. At stille krav til et menneske er at forvente, at det menneske har noget at bidrage med til fællesskabet – mens regeringens misforståede hensyn kun står for det modsatte. Hvis ikke indvandrere kommer i gang med at arbejde, så ender de med at stå uden for samfundet, og ikke være en del af det fællesskab, som vi gerne vil have dem til at være en del af, hvis de skal være her i Danmark. Der er mere perspektiv i at hjælpe en arbejdsløs indvandrer ind på arbejdsmarkedet, end at vente på at de bliver inviteret på kaffe hos naboen.

 

Hvis vi skal optimere integrationen af indvandrere i det danske samfund, så er regeringen nødt til at tage teten, og få genindført de regler, som de selv har afskaffet. De er nødt til at stille nogle krav – og ikke kun til den danske befolkning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…