Ifølge Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup, sidder der i øjeblikket 328 rocker- eller bandemedlemmer i de danske fængsler, og det kan mærkes.
Volden mellem indsatte er tredoblet på ni år fra 107 overfald i 2004 til 312 voldelige overfald mellem indsatte i 2013. Alene fra 2012 til 2013 steg antallet af voldelige tilfælde med syv procent fra 292 til 312 tilfælde, fremgår det af Fængselsforbundets blad, ”Fængselsfunktionæren”.
Ifølge Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, skyldes stigningen i volden tre faktorer. Dels overbelægning, dels et stigende antal bandemedlemmer, ”hvoraf mange bruger vold som kommunikationsmiddel,” som Kim Østerbye udtrykker det, og dels forringet personaledækning.
Livsvarigt hjerneskadet efter overfald
I Statsfængslet i Ringe på Fyn, der er et ungdomsfængsel for indsatte op til 24 år, kan de tale med om volden som kommunikationsmiddel.
Som vi tidligere har skrevet om her i avisen, blev en 20-årig indsat i Statsfængslet i Ringe livsvarigt hjerneskadet efter et ekstremt råt overfald den 16. december sidste år.
Og personalet kan ikke stoppe volden, fortæller Fængselsforbundets repræsentant i fængslet, Steen Østerberg, til Ekstra Bladet.
”Det, der skete, var ren afstraffelse. De indsatte er meget hårde ved hinanden, og hvis vi spørger, hvad der er sket, siger de, at de er faldet eller har slået sig. Hvis man først stikker én, kan man slet ikke være i fængslet,” fortæller Steen Østerberg til avisen og fortsætter:
”Vi har lige haft en anden indsat, som også måtte en tur på hospitalet, fordi han blødte i hovedet. Men han siger ikke noget, selvom der var tale om ren afstraffelse. Han var bare faldet. Eller også er de gledet på badeværelsesgulvet, og det er tydeligt at se, at det ikke passer.”
Overbelægning af bandemedlemmer og banderelaterede
Blandt de indsatte i Ringe er LTF’er (Loyal to Familia), Black Army fra Odense, Brabrandbanden fra Aarhus og Blootz, og visse afdelinger bærer ifølge Steen Østerberg præg af en meget høj procentdel af indsatte med anden etnisk herkomst end dansk.
”Direktoratet siger, at vi skal kunne tage op til ti, der er registrerede som bandemedlemmer, men der er ingen tvivl om, at vi har tre gange så mange med sympati og tilknytning til bandemiljøet, det tærer også på personalet,” siger Steen Østerberg til Ekstra Bladet.
Det svarer til, at omkring en tredjedel af fængslets 86 pladser er besat af bandemedlemmer eller folk med tilknytning til banderne.
”Hvis hr. og fru Jensens søn bliver indsat her hos os, kan han ikke være på en fællesskabsafdeling, hvis han ikke fylder sig med hormoner. Hvis man ikke er stor nok til at forsvare sig, bliver man trynet,” fortæller Steen Østerberg til Ekstra Bladet om forholdene for de etnisk danske indsatte i Statsfængslet i Ringe.
Banderne hverver nye medlemmer i de åbne fængsler
Medlemmer af bander og indsatte med banderelationer må ikke sidde i de åbne fængsler, men virkelighedens verden er en helt anden.
Ifølge en rundspørge, som fagbladet ”Fængselsfunktionæren” har foretaget, sidder der rocker- og banderelaterede indsatte i syv af landets 8 åbne fængsler.
Således også i det åbne Jyderup Statsfængsel, hvor Fængselsforbundets lokalformand, Nina Odgaard, fortæller, at problemerne med bandemedlemmer er vokset gennem de sidste to år.
”Bandemedlemmerne giver mere uro på gangene. De sætter sig på den ulovlige handel og presser de svage indsatte til for eksempel ulovlig indsmugling. Og de hverver nye medlemmer,” fortæller Nina Odgaard til ”Fængselsfunktionæren” og tilføjer, at hvervningen ikke altid sker frivilligt:
”Nogle gange bliver indsatte presset til at melde sig ind i en bande. Det er nærmest en anden måde at betale dummebøder på,” forklarer hun.
Her skal de indsatte betale beskyttelsespenge til banderne
I det åbne statsfængsel Søbysøgård på Fyn, en tidligere herregård fra 1400-tallet med hovedbygning fra 1641, lægger fængselsbetjent Merete Enderberg ikke skjul på, hvem det er, der styrer fængslet:
”Det er for eksempel folk fra Blågårds Plads, som styrer fængslet. Det er ikke sjovt for de andre indsatte. De ved godt, hvem der sidder på stofferne, og de risikerer at skylde penge til den ene og anden og skal betale beskyttelsespenge. De er pissebange,” siger Merete Enderberg til ”Fængselsfunktionæren”.
I lighed med sine kollegaer afviser hun, at der ikke findes bandemedlemmer i de åbne fængsler.
”Det passer ikke, at der ikke er bandemedlemmer i åbne fængsler. Tværtimod kan du snart ikke finde indsatte, som ikke på den ene eller anden måde er tilknyttet bandemiljøet,” understreger Merete Enderberg og fortæller, at hun på et tidspunkt talte fem forskellige grupperinger i fængslet. Blandt dem La Razza, som hun aldrig havde hørt om før.
Der blev idømt 6.105 års fængsel sidste år
Ifølge et notat fra Fængselsforbundet blev der sidste år idømt, hvad der svarer til 6.105 års fængsel, hvilket er det højeste i de sidste ti år og en stigning på fire procent i forhold til 2012.
Stigningen skyldes især politiets indsats mod rocker- og bandekriminalitet sammenholdt med strengere straffe for især vold og bandekriminalitet.
Men medens Københavns Politi i 2013 fik bevilget ekstra ti millioner kroner til bekæmpelse af banderne, skal Kriminalforsorgen spare i en situation, hvor politi og domstole fylder landets fængsler med rocker- og bandekriminelle.
Således skal Kriminalforsorgen over de næste fire år spare 21 millioner kroner, hvilket ifølge forbundsformand Kim Østerbyes tidligere udtalelser til Den Korte Avis svarer til nedlæggelse af 60 stillinger blandt det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse.
”Naivt at tro, at man bare kan stuve banderne sammen i fængslerne”
Samtidig med overbelægning i landets fængsler og arresthuse af rocker- og bandekriminelle, som i øjeblikket udgør hver tiende indsat, samt stigende personalemangel, peger fængselsbetjente også på et andet problem, nemlig behovet for efteruddannelse til tackling af bandekriminelle.
”Det er naivt at tro, at man bare kan stuver banderne sammen i fængslerne. På den måde får man ikke stoppet bandekriminaliteten. Politikerne bliver nødt til at efteruddanne os betjente, så vi bliver gearet til at hjælpe dem,” siger Merete Enderberg fra statsfængslet Søbysøgård til ”Fængselsfunktionæren” og understreger:
”Vi har brug for viden, som vi kan bruge i den daglige tjeneste.”
I Kriminalforsorgen er sikkerhedschef Michael Gjørup positivt indstillet over for en styrkelse af efteruddannelse.
”Der er ingen tvivl om, at det er et område, vi skal forsøge at opprioritere i fremtiden,” siger han til ”Fængselsfunktionæren”.
