Indsatsen i Afghanistan var en succes, fordi der ikke er nogen terrorangreb i Danmark

De sidste dage har der været røster fremme om, at vi i Danmark skal lave en grundig evaluering af indsatsen i Afghanistan.

 

Kravet er rejst, fordi en britisk officer, Mike Martin, netop har udgivet en bog, hvori han beskriver sin skuffelse over indsatsen. I et interview til Information siger han: ”Det meste af det, vi har foretaget os, har været forgæves”.[1]

 

Blandt andet disse udtalelser har fået politikere til at kræve, at forsvarets indsats underkastes en større uvildig evaluering, for at man kan lære af den i fremtiden. Det er aldrig dårligt at opsummere og analysere sine erfaringer, for at kunne bruge dem klogt i fremtiden. Men i denne sag, er der flere problemer.

 

Sagen er nemlig, at Forsvarets Efterretningstjeneste hver eneste dag 24 timer i døgnet vurderer trusselsniveauet imod Danmark. Så vi har faktisk en vurdering af indsatsen i Afghanistan. Vi gik jo i krig i Afghanistan for at fjerne en trussel imod Vesten og dermed Danmark, der udgik fra Al Qaida, der som bekendt var baseret i Afghanistan. Den trussel er det gudskelov lykkedes at mindske. Det kan man læse i Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering[2].

 

Men når man læser Mike Martins udtalelser, er det tydeligvis slet ikke det, han taler om. Han siger: ”Vi har udviklet det politiske og administrative system til en vis grad. Men er vi nået dertil, hvor de ansatte sætter samfundets interesser over deres private interesser? Nej. Og hvordan med politiet? Er vi nået dertil, hvor politifolkene er mere loyale overfor politiet end over for deres stamme? Nej.”

 

Han taler altså om, at afghanerne stadig har en udpræget stamme-mentalitet, der gør, at afghanske politifolk hellere vil gavne deres egen stamme end håndhæve loven retfærdigt overfor alle. Ligeledes vil administrativt personale hellere stikke i egen lomme end at tænke på hele samfundets interesser.

 

Men har det noget som helst med danske soldaters indsats i Afghanistan at gøre? Da kun, hvis man har opstillet som mål, at man ville omdanne Afghanistan til en vestlig stat med vestlig tankegang. Men hvem har i sin vildeste fantasi kunnet tro på, at noget sådant kunne opnås? Forandringer af den art tager flere hundrede år og kan kun komme indefra, – fra folkets egen vilje. Hvis vi ser på de vestlige landes udvikling frem imod retsstat, individualisme og aversion imod korruption, har den været meget, meget lang og hængt tæt sammen med den protestantiske kristendom.[3] Og hvor meget protestantisk kristendom er det lige, der er i Afghanistan? Og hvor mange protestantiske missionærer var det lige, vi sendte til landet? Så vidt jeg ved ingen overhovedet.

 

Men jeg ved jo godt, at der har været mange, der i krigens løb har ønsket at dreje forståelsen af krigen i Afghanistan fra krig til u-landshjælp. Sådan som Mike Martin tydeligvis har gjort. Det er jo også meget pænere at sige, at man er der for at hjælpe de stakkels fattiges og ikke for at slå de onde ihjel, der truer os i Danmark. Men hvis vi var der for at hjælpe afghanerne til at blive vestlige, skulle vi have brugt andre midler samt sat ca. 1000 år mere af til operationen.

 

Så hvorfor ikke se i øjnene, at vi var der for at sikre Danmark? Vi var der for at slå de onde folk ihjel, der truede Danmark. Heldigvis har vi modige soldater, der tør gå i krig og udføre den farlige opgave. Og den opgave lykkedes, selvom 43 soldater ulykkeligvis ikke kom hjem igen.

Men vi skal være stolte af deres indsats. Den indsats der vurderes hver dag af FE. Derfor er der ikke brug for en stor evaluering af forsvarets indsats.

 



[1] http://www.information.dk/505097

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

[2] http://fe-ddis.dk/SiteCollectionDocuments/FE/EfterretningsmaessigeRisikovurderinger/Risikovurdering2013.pdf

[3] Læs Max Weber: ”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd”, Tübingen 1920

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…