I dag hedder de fanatiske ekstremister Islamisk Stat. I 1940 hed de nazister – Jørgen Kieler ved, hvordan man kæmper imod dem

Foto: Steen Raaschou

Hører man til blandt den snakkende klasses politisk korrekte magthavere, gør man klogt i at holde sig på lang afstand af den gamle frihedskæmper, Dr. Med Jørgen Kieler.

 

Selvom Jørgen Kieler fylder 95 år på lørdag den 23. august, er der ikke meget pensionist over ham.

 

Hans verbale kamp mod universiteternes politisk korrekte forskere, der har travlt med at nedgøre modstandsbevægelsens indsats under besættelsen til det rene ingenting og i stedet fremhæver samarbejdspolitikken, er stadig hård og kompromisløs.

 

For Kieler er radikal et skældsord

En holdning, der kom klart kom til udtryk i hans bogudgivelse i november sidste år, ”Før jeg siger farvel…”, hvor man får det indtryk, at nutidens historikere ifølge Kieler er en flok politisk korrekte radikalere, der blot er ude på en renvaske sig i dårlig samvittighed over besættelsestidens samarbejdspolitik anført af den radikale Erik Scavenius.

 

For Jørgen Kieler er radikal på det nærmeste et skældsord. I bogen hudflettes Det Radikale Venstre, og Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, der har forsvaret samarbejdspolitikken under besættelsen, får at vide, at han er et skvadderhoved.

 

Det samme gælder Politikens tidligere chefredaktør, Tøger Seidenfaden, på grund af hans skandaløse holdning under Muhammedkrisen, og forfatteren Klaus Rifbjerg får at vide, at han er en slapsvans, efter at han i en kronik i Politiken havde betegnet de tre kendte modstandsfolk, ”Flammen”, ”Citronen” og ”John”, som en flok psykopater.

 

Hvor var de radikale i modstandsbevægelsen?

I sin bog, der er udgivet som en interviewbog med historikeren og journalisten Tom Hermansen, fastslår Jørgen Kieler:

 

”Jeg har ledt inden for modstandsbevægelsen efter nogen, der er radikale. Der er ikke mange.”

 

Til gengæld var Jørgen Kieler der selv. I en alder af 24 år var han medstifter af sabotagegruppen Holger Danske II, (Gruppen var af sikkerhedsmæssige grunde opdelt i skarpt adskilte sektioner. Der var i alt 5, red.) og har deltaget i adskillige sabotageoperationer mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne.

 

Læs også
Danske journalister beskytter venstreekstremister

Og han har meget at fortælle om dengang.

 

Da John trak sin pistol og skød

Til Horsens Folkeblad har Jørgen Kieler blandt andet berettet om sin første sabotageaktion. Det var en radiofabrik, der lavede materiel til det tyske luftvåben, Luftwaffe.

 

Planen var, at Jørgen Kiel som forklædte CB-betjent (Civil Beskyttelsesbetjente, der under besættelsen blandt andet skulle tjekke mørklægningsgardiner, red.) skulle banke på og tjekke mørklægningen, og derefter overmanden vagten og lukke de andre ind.

 

Men fabrikkens sabotagevagter troede ikke på historien. De nægtede at lukke Jørgen Kiel ind, trak derimod deres våben og beordrede ham til at holde hænderne i vejret, medens de kontaktede nærmeste politistation.

 

”Spillet var tabt,” fortæller Jørgen Kiel, ”men så hørte jeg en mand gå forbi ude på gaden. Han fløjtede og snurrede i det samme rundt og skød pistolen ud af hånden på den ene sabotagevagt og lygten ud af den andens hånd. Det gav mig en mulighed for at stikke af. Manden var John, som var en fabelagtig mesterskytte.”

 

De gav dog ikke op, men vendte tilbage to dage senere.

Læs også
To skræmmende kendsgerninger giver behov for at indføre grænsekontrol mod Sverige

 

”Denne gang ringede vi ikke pænt på,” fortæller Jørgen Kiel. ”Vi gik bagom, affyrede varselsskud og anmodede arbejderne om at komme i dækning. Vi smed både brand- og sprængstoffer ind gennem vinduerne, og denne gang blev fabrikken totalt ødelagt.”

 

Den erfaring betød ifølge Jørgen Kieler, at Holger Danske ændrede taktik og frem over og greb det militært an med direkte angreb.

 

Da vi sprængte stålvalseværket i Varde …

I et interview i Politiken den 8. marts 2005 blev Jørgen Kieler blandt andet konfronteret med et spørgsmål om, hvorvidt samarbejdspolitikken ikke havde været en fordel, da den sparede menneskeliv. Jørgen Kieler svarede:

 

”Det kan man måske sige. Men lad mig give dig et andet eksempel. Da vi sprængte stålvalseværket i Varde, gjorde vi det blandt andet, fordi englænderne sagde, at de ville bombe det via luften, hvis vi ikke gjorde det,” påpegede Jørgen Kieler og fortsatte:

 

”Hvis det var sket, ville mange uskyldige miste livet. Fordi vi ordnede det, sparedes mange menneskeliv. Det skal vi huske. Hvordan Scavenius ville klare den, ved jeg ikke.”

 

Læs også
”Luftwaffes danske hovedkvarter”

I samme interview satte Jørgen Kieler fingeren på pulsen med hensyn til Danmarks situation efter krigen og dermed spørgsmålet om, hvorvidt generationer af danskere frem i tiden skulle leve med skammen over at have været Nazitysklands trofaste allierede:

 

”Gradvist så vi, hvordan den danske regering gav efter i forhold til tyskerne. Grundloven blev tilsidesat. Der var pressecensur, og der var industrielt samarbejde, hvor våben blev udleveret til tyskerne,” forklarede Jørgen Kieler og fortsatte:

 

”Allermest var vi bange for, at Danmark skulle havne som Tysklands allierede efter krigen. Så var vi ikke blevet befriet af englænderne. Så var vi blevet besat af englænderne.”

 

Derfor fortsatte de kampen. Både mod tyskerne, men også mod de danske samarbejdspolitikere med den radikale Erik Scavenius i spidsen, der betegnede dem som ryggesløse kriminelle og opfordrede befolkningen til at anmelde dem.

 

Alt har sin pris, og i Varde gik det galt

I alt nåede Jørgen Kieler at være med i 25 sabotageaktioner, indtil det gik galt i Åbenrå.

 

Dem berømte aktion mod Varde stålværk fandt sted den 12. december 1943, men et parmåneder senere gik det i februar 1944 helt galt under en sabotageaktion mod to virksomheder i Åbenrå, hvor Jørgen Kieler, broderen Flemming og flere andre medlemmer af Holger Danske II blev anholdt.

Læs også
Dansk Folkeparti advarer mod muslimsk forening, som samler ind til julehjælp – “de er ekstremister”

 

Jørgen Kieler blev i forbindelse med anholdelsen såret af skud i halsen, fik brud på rygsøjlen og kraniebrud. Han endte i Vestre Fængsel og blev over en længere periode underkastet brutale forhør af Gestapo på Dagmarhus

 

I foråret 1944 blev han sammen med sin bror Flemming dømt til døden, men da tyskerne manglede slaver til deres hjemlige produktion, blev han sammen med sin bror i stedet overført til den berygtede koncentrationslejr Porta Westfalicia, der var en underafdeling af koncentrationslejren Neuengamme.

 

Her overlevede kun halvdelen

Af de omkring 200 danske frihedskæmpere, der under besættelsen blev sendt til Porta Westfalicia, der lå cirka 100 kilometer syd for Bremen, overlevede kun halvdelen på grund af hårdt arbejde og underernæring.

 

I Porta Westfalicia blev Jørgen Kieler blandt andet sat til at grave underjordiske minegange, hvor tyskerne planlagde at anlægge en underjordisk flyfabrik. En anden af Jørgen Kielers arbejdsopgaver var at slæbe jernbaneskinner op af en sneklædt bjergskråning.

 

Mareridtet sluttede i april 1945, hvor Jørgen Kieler sammen med sin bror Flemming og de andre danske fanger i Porta Westfalicia blev reddet af den svenske greve Folke Bernadottes hvide busser, og transporteret til Sverige, hvor fra Jørgen Kieler sammen med sin bror rejste til Danmark i maj 1945.

 

Læs også
Venstrefløjens stormtropper raserede Nørrebro: Læs her om politiets uhyggelige våbenfund

Tre år senere i 1948 vidnede Jørgen Kieler i Tyskland ved en fransk-belgisk domstol i Baden-Baden mod de personer, bland dem to SS-officerer, der havde haft ansvarer for mishandlingerne af fangerne i Porta Westphalica.

 

Er i dag en anerkendt kræftspecialist

Men her slutter historien ikke om frihedskæmperen, der på lørdag fylder 95 år. Tværtimod begynder der et nyt kapitel, for i 1947 tog han lægeeksamen, blev i 1954 Dr. Med.,og har siden da været en anerkendt kræftforsker med adskillige videnskabelige værker bag sig.

 

Tilbage står dog alligevel, at uanset en strålende karriere som kræftforsker, så er det uden sammenligning først og fremmest Jørgen Kielers og hans kammeraters indsats under besættelsen, der har betydet allermest for Danmark.

 

Deres sabotageaktioner afgjorde ikke krigen, var måske kun små nålestik, men de betød til gengæld, at efterkrigstidens danske generationer kan ranke ryggen og ikke blive slået i hartkorn med Nazitysland, hvilket ville være sket, hvis den radikale Erik Scavenius havde fået sin vilje.

 

Som Jørgen Kieler udtrykte det i interviewet med Politiken den 8. marts 2005: ”Allermest var vi bange for, at Danmark skulle havne som tyskernes allierede efter krigen. Så var vi ikke blevet befriet af englænderne. Så var vi blevet besat af englænderne.”

 

Og tak for det, Jørgen Kieler – og et stort tillykke med de 95 år på lørdag.

 

 

Redaktionel note: Den ”John”, som Jørgen Kieler omtaler som en mesterskytte, var en af hans bedste venner. Han rigtige navn var Svend Otto Nielsen, og han var matematiklærer. Blev efter en ildkamp arresteret af Gestapo i december 1943 og derpå udsat for en række brutale forhør på Dagmarhus. Således lå han som følge af forhørene i et par måneder i Vestre fængsel med et ubehandlet knust lårben, indtil han den 27. april 1944 blev slæbt ud i Ryvangen og henrettet. Han er en af dem, som Klaus Rifbjerg i en kronik i Politiken betegnede som en psykopat. / Poul Erik Andersen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…