I Holstebro Kommune har Social- og sundhedsudvalget indstillet til, at man afsætter 250.000 kr. til at bygge et hegn rundt om 60 plejeboliger med mange demente beboere. Hegnet om Mellemtoft, som stedet hedder, skal forhindre, at de ældre forlader plejeboligernes område og ikke kan finde tilbage igen.
Indhegning er blot et af flere redskaber, som man i dag kan bruge for at undgå at demente forsvinder fra deres hjem. Bl.a. også GPS’er anvendes i kombination med hegn eller for sig selv.
Løsningen med at bygge et hegn kan virke kontroversiel, og i byer som eksempelvis Viborg og Nørre Snede har man tidligere skrinlagt lignende projekter.
Bortkomne demente er dog et aktuelt problem, som alle kommuner må forholde sig til.
Omkring 90.000 danskere skønnes at være ramt af demens og hvert år stiger det tal med 15.000 mennesker. Ifølge Alzheimerforeningen bliver omkring 1000 demente årligt eftersøgt efter at være forsvundet fra deres hjem. De fleste bliver hurtigt fundet igen, men ifølge Nationalt Videnscenter for Demente dør 10-15 mennesker med demens hvert år efter at være blevet væk.
Men hvordan undgår vi, at demente forsvinder og i værste fald dør? Hvordan skaber vi tryghed for de demente og deres pårørende med respekt og værdighed for den demente?
Demensalliance sætter fokus på det gode liv
På en konference i denne måned satte Demensalliancen bestående af Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Alzheimerforeningen fokus på et værdigt liv for de demente. Her blev det blandt andet diskuteret, hvordan man kan skabe et godt liv for de mennesker, der er ramt af demens.
Sundhedsminister Nick Hækkerup udtalte ved konferencen, at ”det er en stor ulykke at blive dement, både for det menneske, som mister hukommelsen og evnen til at tage vare på sig selv, men også for de familiemedlemmer, der ikke længere kan genkende en mor, en bedstefar eller en gammel ven”.
Derfor mente han også, at ”vi skal skabe tryghed og værdighed i tilværelsen for de mennesker, der bliver ramt af demens og deres pårørende”.
Fritgående demente skaber utryghed for pårørende
At kunne bevæge sig frit rundt er for de fleste en selvfølge og en naturlig del af et godt liv. For mange demente er det også noget, der giver stor livskvalitet. For nogen kan det at gå en tur på kirkegården og lægge en buket eller at gå ned og handle være det, der giver en dag indhold.
Problemet er bare, at deres demenssygdom betyder, at de ikke altid kan finde hjem igen. Derfor er det også forbundet med stor utryghed for de pårørende, der lever med bekymringen for, at deres ven eller familiemedlem forsvinder og render desorienteret rundt i kulden, hvilket i værste fald kan koste dem livet.
Men hvordan passer vi på vores demente medborgere, uden at fratage dem friheden og værdigheden?
Ikke tilladt at spærre demente inde
Det er ikke tilladt at låse dørene på plejehjemmet, da det ville være at frihedsberøve de demente. Desuden er det ikke muligt at mandsopdække de demente døgnet rundt, da det ville være alt for ressourcekrævende. Derfor skal løsningen findes andre steder.
Der findes flere måder at undgå, at demente medborgere forsvinder. Først og fremmest skal der tilbydes den nødvendige pleje og omsorg og hjem og udearealer skal indrettes efter demente og deres adfærdsmønstre og behov. Det kan for eksempel være ved at lave installationer, der gør det svært for den
demente at forlade sin bopæl.
Man kan opføre et hegn med en låge, der kræver aktivering af to håndtag for at virke, eller købe tekniske hjælpemidler, der gør det muligt at undgå, at demente bliver væk. Man kan eksempelvis få en måtte, der slår alarm, når den demente borger står ud af sengen. Og det er i dag muligt at udstyre de demente med små GPS-sendere, der kan spore dem, hvis de skulle forsvinde.
GPS’er giver frihed og tryghed
En GPS-sender kan være udformet som et armbåndsur, et smykke eller en lille brik. Den giver den demente mulighed for at kunne bevæge sig frit rundt uden en ledsager, hvilket er mere værdigt for den demente.
Samtidig skaber GPS-senderen tryghed for familie og plejepersonale og sparer politiet for en del ressourcer, fordi de ikke skal bruge tid på at lede efter eftersøgte demente.
Ifølge Rasmus Hansen, der er en af de to iværksættere bag firmaet Stella Care, der udvikler og sælger personalarmer og GPS’er, vil det koste omkring 50.000 om året at udstyre 10 beboere på et plejehjem med en GPS-sender. Penge, der kan være givet godt ud set fra både et økonomisk og etisk synspunkt, men som nogle gange bliver ofret for sent.
”Det er desværre vores erfaring, at de fleste GPS’er bestilles, når der har været omtale i pressen af et dødsfald, hvor en dement person blev væk. Mange af dødsfaldene kunne formentlig være undgået, hvis man havde set på at forebygge, før tingene skete”, fortæller Rasmus Hansen.
Stella Care oplever ofte, at mange plejehjem investerer i specielle knap-anordninger til at åbne døre med, som måske kan ligge på kant med loven, frem for at anvende GPS eller lignende bærbar teknik til at hjælpe med sporing af ældre på tur. I Holstebros tilfælde har plejeboligerne allerede en GPS-løsning, men et hegn skønnes at være en relevant gardering.
