Der er ingen udsigt til at Hamas og Israel kan blive enige om en våbenhvile

Arkiv

Den aktuelle konflikt i Gaza udbrød den 8. juli efter længere tids raketbeskydning mod Israel. Lige siden er der fra flere sider blevet udfoldet bestræbelser på at få parterne til at standse blodudgydelserne og at indgå en våbenhvile.

 

Mange kommentarer og debatindlæg bærer præg af undren over, at parterne ikke bare kan sætte sig ned og løse konflikten ved forhandlingsbordet.

 

Tre grunde til at indgå våbenhvile

Det korte svar er: En krigsførende part er først rede til at indgå en våbenhvile:

 

hvis den kan opnå en fordel ved det, som den ikke kan opnå på slagmarken (usandsynligt);

 

hvis den allerede har opnået afgørende fordele på slagmarken;

 

hvis det er nødvendigt for at undgå et uafvendeligt nederlag.

 

Hverken Hamas eller Israel er i en af disse situationer.

 

Gaza er ikke besat – Hamas må stå på egne ben i Gaza

Især Hamas er i en klemme, som organisationen kun kan komme ud af ved enten at kæmpe videre eller at opnå indrømmelser, som hverken Israel eller Egypten vil gå med til.

 

Gaza-striben, som siden 2007 har været kontrolleret af Hamas, er ikke – som det fejlagtigt kolporteres af visse medier og debattører – besat af Israel.

 

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Israel trak sig i 2005 ensidigt tilbage fra området.

 

Forud for den nuværende konflikt har der siden 2008 været 4 større sammenstød mellem Israel og Hamas på grund af raketbeskydning af Israel og blokaden af Gaza, som både Israel og Egypten står for. Blokaden af Gaza er sat i værk, for at sikre, at der ikke føres våben over grænserne, som Hamas kan bruge med Israel.

 

Hamas har mistet sine støtter i Den muslimske Broderskab i Egypten 

Hamas er den palæstinensiske gren af Det Muslimske Broderskabet.

 

Efter afsættelsen sidste år af den egyptiske præsident Morsi og opgøret med Det Muslimske Broderskab kom Hamas, i en meget vanskelig politisk, finansiel og social situation.

 

Det hang samen med den næsten hermetisk lukning af grænsen til Egypten og af de tunneller under grænsen, som var Hamas livline.

 

I april i år besluttede Hamas derfor nødtvungent at afgive regeringsmagten i Gaza og at indgå en aftale med den palæstinensiske selvstyremyndighed på Vestbredden om støtte til en fælles regering.

Læs også
De 4.006 palæstinensere som europæerne ikke har hørt om

 

Dermed slap Hamas af med ansvaret for alle de problemer i Gaza, som det selv havde skabt.

 

I stedet for at bruge de ressourcer, som man trods alt havde haft til rådighed, til befolkningens ve og vel, blev de – som vi har set i de seneste uger – brugt til at opbygge et stort raketarsenal til beskydning af israelske byer og udgrave et netværk af tunneller, der skulle bruges til indfald i Israel, vel at mærke mod civilbefolkningen i det sydlige Israel.

 

Da den nye fælles palæstinensiske regering så nægtede at betale lønninger til ca. 40.000 Hamas-”embedsmænd” i Gaza, var Hamas trængt op i en krog.

 

Organisationen ser sig selv som det kæmpende Palæstina. For at komme ud af klemmen var der ingen anden udvej end at få indledt en ny konflikt for at få brudt blokaden af Gaza-striben.

 

Hamas vil have ophævet blokaden som forudsætning for en våbenhvile

Ophævelsen af blokaden er da også Hamas’ hovedkrav for at indgå en våbenhvile. Man fik derfor fremprovokeret en ny konfliktrunde ved markant at optrappe raketbeskydningen af Israel.

 

Læs også
USA støtter Israel mod EU

Kidnapningen af og mordet på de tre israelske teenagere skyldes en gruppe, hvis tilknytning til Hamas er uklar. Men det er tidligere sket, at sådanne grupper har provokeret Israel, når det var belejligt for Hamas.

 

At Israel ønsker at få skabt ro og sikkerhed for sin befolkning og at få svækket Hamas mest muligt er oplagt.

 

Dette kan i den nuværende situation opnås – i hvert fald for en periode – uden indgåelse af en våbenhvile og ved at trække sig tilbage, f.eks. når alle tunneller er ødelagt og en stor del af Hamas’ øvrige potentiale er ødelagt.

 

Israel vil ikke have ophævet blokaden, som betyder at Hamas kan få våben over grænsen

Israel har der imod ingen interesse i, at blokaden ophæves, så længe Hamas er ved magten og bruger den til at (gen)opbygge sit militærapparat mod Israel. Tvært imod ser man gerne Hamas miste al støtte hos Gazas befolkning.

 

I denne bestræbelse ligger Egypten, Saudi Arabien, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater på linje med den jødiske stat. De ser nemlig Det Muslimske Broderskab, herunder Hamas, som deres hovedmodstander i det opgør i den arabiske og muslimske verden, som udløstes af det arabiske ”forår”.

 

Hamas støttes af Tyrkiet, Qatar og Iran og Hizbollah i Libanon. De to sidstnævnte har dog fuldt op at gøre med kampene i Syrien og Irak og Hizbollah, som har et endnu kraftigere raketarsenal end Hamas, har derfor afholdt sig fra at støtte Hamas med angreb mod Israel.

Læs også
Hamas og Irans planer om at udslette Israel skal stoppes, inden det er for sent

 

Ringe udsigt til våbenhvile

Der er derfor meget ringe udsigter til en våbenhvile, som kan accepteres af Hamas, som for at overleve skal ud af blokadeklemmen, hvilket kun kan ske ved at trække Israel ind i et langvarigt uføre i Gaza.

 

Hamas skal også kunne opvise resultater, som overfor befolkningen i Gaza kan retfærdiggøre de meget omfattende tab af menneskeliv og ødelæggelser, som de forløbne ugers krigshandlinger har medført. Disse ulykker skyldes jo først og fremmest, at Hamas har brugt befolkningen og civile bygninger og anlæg som læ og afsæt for sin krigsførelse.

 

Nu vil nogle så spørge: Jamen, hvilke udsigter er der til løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt?

 

Det er et spørgsmål, som har holdt mange kloge mennesker beskæftiget gennem årtier og som sikkert fortsat vil gøre det.

 

Det korte – og muligvis rigtige – svar er, at det nok er en vestlig misforståelse at tro, at alle konflikter og problemer har en løsning.

 

Læs også
Tre tidligere udenrigsministrer advarer mod Trumps plan for fred – men fortidens Mellemøstpolitik var dødsensfarlig

Under alle omstændigheder er konflikten ikke – som nogle påstår – alle konflikters moder. Palæstinenserne vil nok snarere betragte den som alle konflikters stedbarn.

 

Og sammenlignet med de tab, som de forskellige stater og militante organisationer i den muslimske verden påfører hverandre (over 170.000 i Syrien siden 2011, for tiden nok ca. 10.000 årligt i Irak, for bare at nævne et par eksempler), blegner tabstallene hos israelere og palæstinensere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…