Asylansøgere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, kan ånde lettet op. Efter at et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti i fredags den 28. marts mødte massiv modstand i Folketinget, slipper de for hvert år at få undersøgt, om deres ophold i Danmark er berettiget.
Således afviste justitsminister Karen Hækkerup (S) pure Dansk Folkepartis beslutningsforslaget om, at asylansøgere med opholdstilladelse hvert år skal indsende en ny ansøgning, således at Udlændingestyrelsen årligt vil blive tvunget til at vurdere, om grundlaget for deres ophold i Danmark stadig er til stede.
”Jeg kan ikke se, at praksis ikke bliver fulgt,” sagde Karen Hækkerup blandt andet med henvisning til de gældeden regler, hvorefter en opholdstilladelse bliver givet for enten to eller fem år, hvorefter opholdstilladelsen skal taget op til nyvurdering.
”Asylmyndighederne følger løbende udviklingen i hjemlandene,” erklærede hun
Martin Henriksen (DF): Én ting er papir, noget andet er virkeligheden
Den opfattelse var forslagsstilleren, Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, ikke enig i.
Han påpegede, at papirets verden er forskellig fra virkelighedens, hvor praksis viser, at alt for mange flygtninge ender med at slå sig permanent ned i Danmark og får familiesammenføring og statsborgerskab på trods af, at deres ophold på papiret er midlertidigt.
Det var Karen Hækkerup ikke enig i. Hun erklærede, at hun havde en nyhed: Udlændingestyrelsen har fundet ud af, at der områder i Somalia, som man nu kan returnere flygtninge til.
”Ja, og det er sket efter, at Dansk Folkeparti fremsatte sit beslutningsforslag. Hvis det er det, der skal til for at få strammet op på reglerne, fremsætter vi da gerne sådan et beslutningsforslag en gang om måneden,” svarede Martin Henriksen.
Afvisning fra alle partier
Samtlige partiet afviste beslutningsforslaget. Dog med den nuance, at de øvrige borgerlige partier var enige med Dansk Folkeparti i, at praksis på området trænger til at blive strammet op.
Således takkede Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, Dansk Folkeparti for at sætte fokus på det faktum, at flygtninge kun skal være her midlertidigt. Men han kunne alligevel ikke tilslutte sig forslaget, da han fandt, at de gældende regler med to og fem års midlertidigt ophold var gode nok, blot de blev fulgt op i praksis.
På et spørgsmål fra Martin Henriksen erklærede Martin Geertsen, at Venstre i tilfælde af regeringsmagten efter et valg vil stramme reglerne op og sikre, at flygtningen bliver sendt tilbage, så snart forholdene i deres hjemlande gør det muligt.
Ligeledes var både Det Konservative Folkepartis integrationsordfører, Tom Behnke, og Liberal Alliances Merete Riisager enige i at de gældende regler er gode nok. Merete Riisager erklærede dog, at hun var åben over for forslaget, men frygtede de administrative omkostninger.
Til gengæld ønskede hun en diskussion om, hvorvidt kontrollen med flygtningenes opholdsgrundlag i Danmark er effektiv nok.
Fra Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten var der total afvisning af forslaget. Enhedslisten ordfører, Finn Sørensen, mente, at de midlertidige opholdstilladelser tværtimod burde forlænges, samt at det burde være meget nemmere for flygtninge at få permanet opholdstilladelse.
Centralt for Socialdemokratiet at følge konventionerne
Den socialdemokratiske ordfører, Troels Ravn, forslaget med den begrundelse, at det er centralt for Socialdemokratiet at efterleve konventionerne.
”Socialdemokraterne tager vores forpligtelse over for det internationale samfund alvorligt,” understregede han, og kaldte det noget vrøvl, da Venstres Martin Geertsen under debatten fastslog, at asylsøgningen til Danmark er blevet tredobler siden 2008.
Ligeledes fastholdt Troels Ravn i debatten med Venstres ordfører, at det er syriske flygtninge, der er årsag til stigningen. ”Vi oplevede sidste år en fordobling.” erklærede han og understregede, at han ikke køber argumentet om velfærdsgoder som årsag til de to sidste års eksplosion i antallet af asylansøgere.
Det bliver for dyrt – nej, det vil spare samfundet for penge
Både Karen Hækkerup og samtlige ordførere henviste desuden til, at det vil blive alt for dyrt at administrere, hvis man gennemførte Dansk Folkepartis forslag om, at asylansøgere med opholdstilladelse hver år skal ansøge på ny.
Martin Henriksen mente derimod, at de øgede administrative udgifter rigeligt ville blive opvejet af, at et en stor gruppe udlændinge skal opholde sig mindre tid i Danmark og henviste blandt andet til den kendsgerning, at flygtninge med opholdstilladelse årligt koster samfundet store milliardbeløb.
Ligeledes henviste Martin Henriksen til den store besparelse, der vil blive opnået som følge af et markant fald i antallet af asylansøgere, hvis Dansk Folkepartis forslag bliver gennemført.
Jamen, vi kan ikke sende folk tilbage til lande med ufred
Fra især regeringspartierne og Det Konservative Folkeparti lød indvendingerne desuden, at der er ufred og krig overalt i verden, og at det vil der blive ved med at være.
Som den Radikale ordfører, Marlene Borst Hansen, udtrykte det: ”Det er vigtigt, at de vender tilbage, hvis der er mulighed for det, men de kan ikke vende tilbage til de frygtelige forhold, de er flygtet fra.”
Den argumentation købte hverken Venstres ordfører, Martin Geertsen, eller Martin Henriksen.
Som Martin Henriksen udtrykte det, så er ufred i et land ikke asylgrundlag. En opholdstilladelse er individuel og gives til personer, der er personligt forfulgte på grund af blandt andet religion, race eller politisk observans.
”Og man behøver altså ikke at være forfulgt, fordi der er ufred,” understregede han.
Politikernes virkelighed er ikke befolkningens
Efter forhandlingen i folketingssalen var Martin Henriksen skuffet over den modtagelse, som Dansk Folkepartis beslutningsforslag om ét-årige opholdstilladelser til flygtninge havde fået.
”Det er uforståeligt, at der ikke er vilje til andet end snak og varm luft. Politikerne bevæger sig i en virkelighed, som er anderledes end befolkningens virkelighed, siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
”Hvis man kigger ud af vinduet, så har vi ghettoer, parallelsamfund, beskæftigelses- og kriminalitetsproblemer, og en ikke uvæsentlig del handler om, at der er kommet flygtninge her til, og som fortsat er her. Jeg er naturligvis skuffet, men Venstres ordfører sagde dog, at Venstre gerne vil stramme op på praksis, og det gjorde ministeren også.”
”Men det er som om, at viljen til for alvor at gøre noget effektivt ved Danmarks integrationsproblemer ikke er til stede i det politiske system,” forsætter Martin Henriksen, ” og jeg ser ingen grund til at lægge skjul på, at det frustrerer mig.”
Martin Henriksen oplyser, at han nu med jævne mellemrum vil holde Venstres ordfører og ministeren fast på deres tilsagn om at stramme op på praksis.
”På den måde kan vi forhåbentlig rykke lidt ved tingenes tilstand hen ad vejen,” siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, til Den Korte Avis.
Asylfakta om 2008 og 2013
Som nævnt opstod der under debatten i Folketinget i fredags om Dansk Folkepartis beslutningsforslag en ordveksling mellem Venstres ordfører, Martin Geertsen, og den socialdemokratiske ordfører, Troels Ravn.
Således betegnede Troels Ravn det som noget vrøvl, da Martin Geertsen påpegede, at antallet af asylansøgere er tredoblet siden 2008
Men ser man på tallene, så har Martin Geertsen ret. Både hvad angår tredoblingen af asylansøgere samt påpegningen af, at stigningen ikke kun skyldes udviklingen i Syrien, som den socialdemokratiske ordfører hævdede.
I 2008 søgte i alt 2.409 personer asyl i Danmark. I 2013 nåede antallet af asylansøgere op på i alt 7.540 personer. Der er således tale om lidt over en tredobling i antallet af asylansøgere.
De syriske flygtninges andel i stigningen kan belyses på følgende måde: i 2013 søgte i alt 1.702 syrere asyl i Danmark mod 107 i 2008.
Forudsætter man, at Danmark i 2008 modtog et tilsvarende antal syriske asylansøgere som i 2013, altså 1.702, når det samlede antal asylansøgere i 2008 op på 4.004.
Det antal er således inklusive syrere direkte sammenligneligt med de i alt 7.540, der søgte asyl i 2013, og viser, at der i forhold til 2008 var en stigning i antallet af asylansøgere i 2013 på i alt 3.536 personer, som intet havde med Syrien at gøre.
Andre asyltal fra henholdsvis 2008 og 2013 illustrerer også klart, den udvikling, der er sket.
Således blev der i 2008 givet i alt 1.453 opholdstilladelser. Det antal steg i 2013 til 3.840. Samme udvikling er sket hvad angår familiesammenføringer med ægtefælle og samlever på asylområdet.
Her blev der i 2008 givet i alt 160 tilladelser til familiesammenføring. Det antal steg i 2013 eksplosivt til 792 som følge af regeringens lempelser på området.
Asyltallene for januar og februar i år
I årets to første måneder søgte i alt 1.016 personer asyl i Danmark, oplyser Udlændingestyrelsen. Blandt dem 314 fra Syrien, 141 fra Rusland og 100 fra Somalia.
Der blev på asylområdet givet opholdstilladelse til i alt 543, medens 131 på asylområdet fik tilladelse til familiesammenføring. Der er her tale om næsten det samme antal familiesammenføringer som i hele 2008.
