Folkekirken kan vise sin storhed ved at have mig, der er hindu, som medlem

Der er sket meget i Danmark hvad angår gud, religion og folkekirke, siden danskerne gik fra de Nordiske guder til kristendom og folkekirke. Indvandringen har medført mange forandringer.

 

Det er unægteligt kristendommens storhed, at man i modsætning til andre religioner i Verden ikke begrænser adgangen til kirkerne. Alle og enhver er velkomne, uanset deres religiøse tilhørsforhold, om man er Hindu, Buddhist, Jøde eller Muslim. Jeg har nydt den frihed meget.

 

Jeg har altid betragtet kirken som et sted, hvor man kan bede til Gud. Om man beder på Sanskrit eller på dansk, Gud forstår det.

 

Da jeg henvendt mig til en præst, fordi jeg gerne ville være medlem folkekirke, fik jeg at vide, at jeg skal frasige mig min tro, der er den tro, som jeg er vokset op med, og jeg skulle erkende Jesus og Jesus alene.

 

Jeg har ingen problemer med Jesus, men at frasige mig min tro, som jeg er opvokset med, er et problem.

 

Det ville være dejligt, hvis den i forvejen kendte ”højt til loftet” anskuelse af Gud blev udvidet til os andre, så vi også kan være med i det fællesskab ved at være medlems af folkekirken. Et støtte medlemskab ”auxilium Membrun”. Et medlemskab der skaber et tilhørsforhold. Det vil nedbryde religiøse fanatisme og fremmer ”kærlighed” til andre end deres medbragte religion.

 

Denne holdning vil måske vække foragtelse hos nogen, som vi se det som om jeg forklejner og fortynder gud og religion. Som Martin Luther i sin tid har sagt det, så er det kun tro, der fremmer guds frelse. Kristendom er en religion, der tillader forskelligheder hos mennesker, netop derfor tillader gudstjeneste i eget sprog.

 

Der er også en utvetydig sidegivenest for de unge nydanskere. Når de vokser op og begynder et voksent liv i det danske samfund, har de ikke altid meget tilfælles med forældrenes religiøse gøren og laden. De svæver mellem to religioner uden holdepunkt. De er fysiske tilstede her, men har deres identitet et andet sted.

 

Det vil give dem en godt start at være ”auxilium” medlemmer af folkekirke uden at komme i konflikt med forældre. De ville få indblik i kristendom og få en forståelse fo,r at de skal tage et ansvar, være med i samfund og skabe et solid tilhørsforhold.

 

I Bilen står der i brevene fra Lukas og Mattheus at ”du kan ikke tjene to herrer”. Men her menes helt klart Gud og Satan. Satan frasiges af alle religioner, det kan ikke danne grund for at anvende det som argument i mod Auxilium Membrun.

 

Læs også
Danske præster arrangerer støttedag for forfulgte kristne – et banebrydende initiativ, som hele folkekirken burde stå bag

Som Hindu har jeg ingen problemer med at tro på to Guder og være loyale. Som Martin Luther siger det: Guds velsignelser kommer ikke af gerninger men af troen / loyalitet. Vi, som kommer fra andre lande og vil bliver i Danmark, kan være loyale mod begge religioner.

 

Folkekirken har i takt med samfundets forandringer gennemgået mange forandringer på en harmoniske måde. De handler om modersmål, gudstjenester, altervin, præster der ikke lever i cølibat, kvindelige præster og homovielser. Derfor er det på tide at inddrage alle samfundets borgere i det fællesskab. Kunsten er at favne alle uden at miste storhed. Man bliver stor af det.

 

Allerede i 1685 anråbte Sjællands biskop Hans Bagger kongen i forbindelse med den jødiske indvandring til landet således:

 

”Allernådigste Kong, sålledes omspændes og omringes vi allerede nu af forskellige kætter sværmere og vantro mennesker, og hvis dette bliver ved, hvad skal det hele så ende med”.

 

Folkekirken har vist sin storhed og sin duelighed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…