Grillmad: Råkost Asian Style og grillet laks

Foto: Sæson for god smag

Netop nu er spidskål i sæson.

 

Spidskål er et smalt kålhoved med løst siddende blade og mild kålsmag. Inden tilberedning skal man fjerne de yderste beskadigede blade, halvere kålhovedet, og fjerne stokken.

 

Spidskål kan spises stegt, rå eller dampet.

 

Tips til tilberedning

Læg en kvist persille eller en valnød i kogevandet, når du damper spidskål. Herved mindsker man noget af kålens karakteristiske duft.

 

Snit spidskål fint, og bland det sammen med gulerødder, æbler og appelsiner.

 

Snit spidskål fint, og svits det sammen med hakket oksekød og hvidløg på panden.

 

Fintsnittet spidskål er ligeledes godt som fyld i supper.

 

Opbevaring

Spidskål opbevares bedst i køleskab indpakket i en plastikpose.

 

Sæson: Juni-oktober

 

Læs også
Sådan får I en vellykket parmiddag med hjemmelavet mad

Her giver vi sæsonens sommerkål lidt asiatisk tvist og det smager rigtig godt til fx et grillstegt laks og nye kartofler selvfølgelig.

 

Råkost Asian Style og grillet laks

Tidsforbrug 45 minutter

 

Ingredienser til fire personer: 

1 lille sommerhvidkål eller spidskål

1 spsk. salt

1 spsk. sukker

2 gulerødder

1 potte frisk koriander

50 g salte peanuts

Læs også
Syltning og henkogning er stadig moderne

4 stk. laksebøffer

Salt og peber

 

Dressing

Saft af 2 limefrugter eller 1 stor citron

1 spsk. fiskesauce

1 spsk. frisk revet ingefær

2 spsk. koldpresset rapsolie

Flydende honning

 

Tilbehør

Kogte kartofler

Læs også
Kvinder sætter fokus på cannabis som medicin

 

Tilberedning

Halver kålen, fjern de yderste blade og stokken. Snit kålen meget fint – brug evt. et mandolinjern. Kom kålen i et dørslag, drys med salt og sukker og vend godt rundt. Lad kålen stå ca. 30 minutter. Vrid kålen fri for overskydende væske og kom den i en skål.

 

Riv gulerødderne groft på et rivejern og vend med kål, hakket koriander og peanuts.

 

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med flydende honning. Dressinge skal hverken være for sur eller for sød. Vend dressingen i salaten.

 

Krydr laksebøfferne med salt og peber og steg dem på grillen eller en grillpande i ca. 3 minutter på hver side.

 

Server med kålsalat og kartofler.

 

Læs også
Holdningskorrigerende tøj har til hensigt at afhjælpe smerter i ryggen

Opskrift og styling: Lone Kjær

Foto: Henrik Freek

 

Find masser af inspiration til opskrifter på www.saesonforgodsmag.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…