Foto af 4-årig alene i ørkenen gik verden rundt – men det var fup

Twitter

Andrew Harper, der arbejder for FN’s nødhjælpsorganisation, UNHCR, lagde søndag et foto ud på Twitter.

 

Det viser den syriske dreng Marwan alene midt i den jordanske ørken.

 

Marwan er flygtet fra Syrien sammen med sin familie. Men han blev adskilt fra dem ved grænsen til Jordan, hvor der var kaos.

 

Hala Gorani fra den amerikanske tv-station CNN skrev om billedet på Twitter: “Medarbejdere fra FN fandt 4-årige Marwan, der krydsede ørkenen alene efter at være adskilt fra sin familie på flugt”.

 

Men det er ikke sandt.

 

En anden medarbejder fra UNHCR lagde et andet foto ud på Twitter. Det viser et større udsnit af situationen. Her ser man Marwan, der går lidt bagved en større gruppe flygtninge. Hans familie skulle angiveligt være 20 skridt foran ham. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

 

I det lille udsnit kan man se Marwan i sin røde bluse og hvide jakke. (Avpixlat)

 

Andrew Harper skrev senere, at Marwan var blevet genforenet med sin familie.

 

Billedet ændrer ikke ved, at det er meget barskt for børn som Marwan at skulle flygte uanset om familien er med. Men det er trods alt en anden sandhed end den, der først blev beskrevet.

 

 

Læs også
USA forlader Syrien og giver plads til farlige alliancer – men der er en forklaring på Trupms beslutning
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…