Et knytnæveslag mod banderne: Udvisning og dobbelte straffe

facebook

I dag fremsætter de fire borgerlige partier i fællesskab et forslag i Folketinget, der skal sætte ind mod den omfattende kriminalitet i indvandrerbanderne og rockergrupperne.

 

Hvis blå bloks lovforslag bliver vedtaget i Folketinget, venter der både rekordlangvarige fængselsstraffe for rocker- og bandekriminalitet samt automatisk udvisning for dømte udenlandske bandemedlemmer.

 

De fire partier bag bandepakken, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, satser hårdt på, at en kombination af hidtil uhørt strenge strafsanktioner og andre repressalier vil virke afskrækkende på indvandrerbanderne og rockergrupperne.

 

Over 200 udlændinge registreret som bandemedlemmer

I marts 2013 var der registreret 1.647 personer på Rigspolitiets bandeliste, og af dem var de 235 udlændinge.

 

Her vil de fire partier stramme udvisningsreglerne i en sådan grad, at alene en dom for bandekriminalitet automatisk også vil udløser en udvisningsdom, medmindre det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser.

 

Enten direkte til afsoning i hjemlandet eller, hvis det ikke er muligt, til afsoning i Danmark og derpå udvisning.

 

”Og det gælder i princippet uanset straffens længde,” understreger den ene af forslagsstillerne, Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

 

Kan give op til 20 års fængsel

Helt grundlæggende vil de fire blå partier ændre straffelovens § 81a, således at den mulighed, den pågældende bestemmelse giver for en fordobling af straffen, skal være standart, når det gælder rocker- og bandekriminalitet uanset kriminalitetens omfang og grovhed.

 

Desuden vil forslagsstillerne indføre såkaldt absolut kumulation ved strafudmålingen. Altså hvor de enkelte straffe lægges oven i hinanden. Det er det system, man bruger i amerikansk retspleje, og som ind imellem medfører, at en kriminel får en fængselsdom på op til flere gange livstid.

 

Med den metode kan en straf som nævnt løbe op i astronomiske højder.

 

Et dobbeltdrab vil efter de gældende regler herhjemme normalt blive takseret til 16 års fængsel, men da der er tale om to drab, og hvert drab måske enkeltvis vil blive takseret til 12 år, vil straffen ved anvendelse af absolut kumulation løbe op i 12 år per drab. Altså 24 år, som igen ifølge forslaget om fordobling af straffene vil løbe op i en fængselsstraf på 48år.

 

Af samme grund har forslagsstillerne sat en maksimumstraf på 20 år, som også er den grænse, der gælder for tidsubestemt straf.

 

Der til kommer, at en fængselsstraf for banderelateret kriminalitet ifølge forslaget skal afsones i sin fulde længde uden prøveløsladelse. Normalt bliver fanger i dag prøveløsladt, når to tredjedele af straffen er afsonet.

 

Eneste undtagelse er rockere og bandemedlemmer, som vidner i straffesager eller deltager i et excitprogram. Her skal en dommer kunne træffe beslutning om prøveløsladelse.

 

Chikane mod politi og andre myndigheder skal kriminaliseres

Både politi, fængselsbetjente samt brandfolk og ambulancefolk og i det hele taget offentligt ansatte oplever i stigende grad chikanerier og intimiderende adfærd fra rockere og især bandemedlemmer på både deres arbejde og i deres fritid.

 

Forslagsstillerne i de fire partier mener ikke, at de gældende sanktioner er tilstrækkelige, og vil derfor kriminalisere chikane og intimideringer over for de nævnte faggrupper, uden dog at komme nærmere ind på straframmer med videre.

 

Hastebehandling ved domstolene

Som en del af bandepakken forestår de fire blå partier, at banderelaterede sager prioriteres højere ved domstolene.

 

”Det er vigtigt at signalere til rockerne og banderne, at der er konsekvens med det samme, når de gribes i kriminalitet. Forslagsstillerne foreslår, at modellen fra Aarhus, hvor en dag om ugen ved byretten er afsat til rocker- og bandesager, udbredes til de øvrige byretter i Danmark,” hedder det blandt andet i forslaget.

 

Det understreges dog for god ordens skyld, at det ikke betyder, at andre sager ikke kan behandles samme dag.

 

Der skal investeres i flere fængselsbetjente

Kriminalforsorgen planlægger som nævnt i gårsdagens avis i år at nedlægge 78 fuldtidsstillinger blandt fængslernes uniformerede personale.

 

I sit forslag til bandepakke understreger de fire partier, at man ved fremtidige aftaler med Kriminalforsorgen vil tage højde for den forøgede strafmasse, som skærpelserne vil indebære.

 

”Således må vi investere i flere fængselsbetjente, og det vil blive finansieret fra de massive besparelser, som vi gennemfører på indvandringen, når vi igen strammer lovgivningen på området samt mindsker ulandsbistanden,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis

 

Vridsløselille som bandefængsel?

Med hensyn til fængslernes pladsproblemer kalkulerer forslagsstillerne blandt andet med hjemsendelse af udenlandske fanger til afsoning i hjemlandet.

 

”Hjemsendelse af udenlandske fanger skal optrappes kraftigt, og bør ret hurtigt kunne frigøre 100 pladser. Her taler jeg primært om nemt udviselige østeuropæere,” siger Peter Skaarup

 

Når Kriminalforsorgens luksusfængsel på Falster engang bliver bygget, er det meningen, at Statsfængslet i Vridsløselille skal nedlægges, men spørgsmålet er, om det ikke ville være en god ide at bevare dele af fængslet og indrette det med en opgraderet personalemængde som et specialfængsel for samtlige fængslede rocker- og bandemedlemmer.

 

”Vridsløse som et særligt fængsel for rockere og bandemedlemmer. Jo, det er bestemt en god ide, og den har tilmed den store fordel, at vi får isoleret rockere og bandemedlemmer fra de øvrige indsatte i landets fængsler og befriet dem for den terror, de udsættes for. Det vil give meget roligere forhold ude i landets fængsler,” siger Peter Skaarup

 

En udvidelse af ”Al Capone”-metoderne

Ud over de strafferetlige sanktioner foreslår de fire forslagsstillere, at den såkaldte ”Al Capone”-metode, altså samarbejdet mellem politi og SKAT udvides til også at omfatte de sociale myndigheder.

 

En stor gruppe rockere og bandemedlemmer modtager sociale ydelser i form af kontanthjælp og førtidspension, og det vil efter forslagsstillernes opfattelse være en god ide ved razziaer og lignende også at få de sociale myndigheder med ind over for at efterprøve, om de pågældende nu også lever op til betingelserne for at modtage de pågældende ydelser.

 

”Det vil effektivt stresse disse grupper, at de hele tiden ved, at myndighederne holder øje med dem,” hedder det blandt andet i forslaget.

 

Der ud over vil forslagsstillerne have nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at ændre rockerloven og planloven på en sådan måde, at man undgår, at der opstår rockerborge i villakvarterer.

 

Lovgiver har pligt til at sikre, at politi og myndigheder får de nødvendige redskaber

I sine afsluttende bemærkninger anfører forslagsstillerne, at der skal mere til end den indsats, som regeringen og præsteret, hvis politi og myndigheder skal have en chance for at komme disse grupper til livs, og slutter:

 

”Lovgiver har en forpligtelse til at sikre, at de personer, der til dagligt arbejde med disse problemer, har de nødvendige og rigtige redskaber. Det mener forslagsstillerne, at de i højere grad får med dette forslag.”

 

De fire partier bag forslaget

Forslaget fremsættes af Karsten Lauritzen, Venstre, Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance og Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti.

 

“Kriminelle bander og rockerklubber skaber med deres adfærd væsentlig utryghed i samfundet, og det skal de simpelthen ikke have lov til. Derfor er det ikke nok med nogle småjusteringer af eksisterende regler, som regeringen foreslår. Der er brug for en markant indsats, så de kriminelle kan forstå, at deres kriminelle handlinger og adfærd skal stoppe omgående”, siger Det Konservative Folkepartis retsordfører Tom Behnke.

 

“Vi skal sørge for, at unge mennesker kan se, at et liv som bandekriminel ikke er et liv i bling-bling og i spotlyset, men et liv bag tremmer og i skyggen”, siger Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll

 

“De store problemer med rockere og bander skaber utryghed blandt danskerne, og derfor er vi nødt til at sætte hårdt mod hårdt. Danskerne skal føle sig trygge ved at færdes på gaden selv en sen nattetime i et ghettoområde. Derfor skal politiet have de rigtige redskaber”, siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…