Én gruppe bliver helt overset af Journalistisk Venstreparti

Foto: Colourbox

I de senere dage har flere medier arbejdet hårdt på at få mange flere mennesker fra Eritrea til Danmark.

 

Der bliver lavet regulær kampagnejournalistik, hvor man hele tiden fremhæver de forhold i Eritrea, der kan bruges som argumenter for, at personer herfra bør have asyl i Danmark.

 

Samtidig skaber man tvivl om den rapport, som Udlændingestyrelsen har lavet om forholdene i Eritrea. Rapporten tegner tilsyneladende et mindre dramatisk billede af forholdene i Eritrea end det, mediekampagnerne lægger op til.

 

Her tirsdag er der så kommet en ny stor udlændingesag på nogle mediers dagsorden:

 

Institut for Menneskerettigheder advarer i voldsomme vendinger mod regeringens forslag om, at flygtninge fra Syrien i første omgang kun kan få ét års opholdstilladelse, og at de i dette år ikke kan få familiesammenføring.

 

Man henviser til, at hustruerne, der er ladt tilbage, vil være i stor fare for at blive udsat for voldtægt og andre overgreb. Derfor skal regeringens forslag til stramning tages af bordet, så hele familien kan komme herop med det samme, lyder det.

 

Det er Politiken, der har historien, som nu også får stor plads i TV.

 

Her er ingen kampagnejournalistik

Sådan har hver dag sin gruppe fra den store verden, som Journalistisk Venstreparti arbejder for at få til Danmark.

 

Med ”arbejder for” menes her, at man fremhæver de faktorer, der kan bruges til som argument for, at også de bør have opholdstilladelse i Danmark.

 

Men der er én gruppe, som Journalistisk Venstreparti aldrig fører kampagnejournalistik for. Det er danskerne.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Erfaringer fra Sverige og Danmark

Der kunne jo laves masser af journalistik, som belyste, hvilke problemer der opstår for et velstående, fredeligt land præget af høj tillid mellem borgerne, når det modtager meget store befolkningsgrupper fra lande med en helt anden kulturbaggrund.

 

Der er rigeligt med stof til journalistiske kampagner, som kan skabe opmærksomhed om problemerne ved en sådan udvikling. Journalisterne behøver såmænd bare at drage til de hårdest ramte områder i Sverige og se lidt på både virkelighed og statistikker dér.

 

Den slags problemer kan også belyses ud fra de erfaringer, vi allerede har gjort i Danmark.

 

Eritrea og somalierne

Tag nu debatten om asylansøgere fra Eritrea. Den giver mindelser om debatten om somalierne for nogle år tilbage.

 

Dengang var der det samme pres fra de samme kredse – herunder medier – for at tage imod mange somaliere.

Læs også
Sidst S havde magten, betød det en langt slappere udlændingepolitik – det kan meget vel ske igen

 

I dag er somalierne en af de dårligst integrerede grupper i Danmark. Der er bestemt strålende undtagelser. Men som helhed har der vist sig enorme problemer med integration af somaliere.

 

Børnene ligger i bunden i skolen. De hører med i toppen, når det gælder kriminalitet. 8 ud af 10 af kvinderne og 7 ud af 10 af mændene er på offentlig forsørgelse. I stort omfang lever de i parallelsamfund.

 

Det er nærliggende at antage, at der ville opstå lignende problemer med mange flygtninge fra Eritrea. Men det interesserer Journalistisk Venstreparti sig ikke for.

 

En ret dramatisk udvikling

Som verden har udviklet sig, vil der hele tiden komme nye store grupper, som presser på for at komme til lande som Danmark.

 

Forholdene i mange lande er elendige.

 

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

De moderne kommunikationsmidler skaber kendskab til rige lande som Danmark i selv de fjerneste afkroge af verden.

 

De moderne transportmidler gør det muligt at komme hertil.

 

Samtidig bliver flygtningebegrebet kraftigt udvidet – også i Danmark. Man behøver ikke længere at være personligt forfulgt for at blive modtaget som flygtning.

 

Så der er rigelig baggrund for, at vi kan få en tilstrømning, som over nogle årtier kan ændre det danske samfund ganske dramatisk. Sådan at man får et samfund, som i langt højere grad bliver opsplittet i mindre parallelsamfund, der lever deres eget liv.

 

Bare se, hvor hurtigt det er gået i Sverige.

 

Hvad kan det danske samfund holde til?

Man skulle mene, at det var en stor opgave for medierne at belyse, hvad der sker med et samfund præget af stor tillid og sammenhængskraft, når opsplitning og kultursammenstød slår igennem i stadig større omfang.

Læs også
Udlændingespørgsmålet er nøglen til dansk politik – derfor står Morten Østergaard og fryser i kulden

 

Men det mener de fleste danske medier åbenbart ikke.

 

Med deres kampagnejournalistik lægger de op til masser af debat om, hvorvidt dansk udlændingepolitik er for stram.

 

De lægger i langt mindre grad op til debat om, hvad det danske samfund kan holde til. Hvad sker der med dette samfund, hvis presset udefra og de internationale konventioner fører til vidtgående ændringer i befolkningens sammensætning?

 

Hvordan finder man en holdbar balance mellem at hjælpe og at værne om det danske samfunds kvaliteter?

 

Ingen interesse fra Journalistisk Venstreparti

Det spørgsmål virker Journalistisk Venstreparti ikke optaget af. Man synes måske ligefrem, at det er irrelevant. For ifølge den multikulturelle ideologi bliver et samfund jo per definition bedre og bedre, jo flere forskellige befolkningsgrupper, der kommer til.

 

Læs også
Aftalen om finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti er historisk skelsættende

Danskerne ser dog anderledes på sagen. Men danskerne er den oversete gruppe i Journalistisk Venstrepartis kampagner.

 

Læs også denne artikel: Læsertallet rasler ned hos Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra-Bladet og andre

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…