Venstre har netop stillet forslag om en national sprogstrategi, der skal sikre et systematisk løft af niveauet i både dansk og fremmedsprog lige fra første skoledag til sidste dag på universitetet.
Partiet vil sætte et analysearbejde i gang af det nuværende niveau i sprogfagene.
Samt stille krav om sikker grammatisk viden.
Og indføre klare konsekvenser, evt. ved en stopprøve, hvis man ikke har den tilstrækkelige grundfaglighed.
Venstre vil indføre en særlig karaktergrad i gymnasiet og på universitetet i stil med den såkaldte ”honours degree”, der kendes fra de angelsaksiske lande. Den tjener til at anerkende en ekstraordinær præstation – i virkeligheden det, som var 13-tallets rolle i den gamle karakterskala.
De foreslår et obligatorisk internationalt studieophold for sproglige elever og ønsker at sætte et særligt fokus på faget tysk.
Det er glimrende forslag, som fortjener at blive bakket op af de andre forligspartier, og det ser de også ud til at blive.
De konservatives ordfører er helt enig med Venstre, og det er regeringspartiernes ordførere tilsyneladende også.
Fagligheden er faldet
Det er særligt bemærkelsesværdigt, for det er kun tre år siden, undervisningsminister Antorini skrottede tanken om en national sprogstrategi, som der ellers havde været enighed om blandt partierne.
Men samtidig hævder socialdemokratiets ordfører, at ”Vi har ikke hårde facts, der viser, at fagligheden generelt på vore ungdomsuddannelser er dårlig”.
Det undrer.
Man må være udstyret med usædvanligt tætsiddende skyklapper for ikke at have opdaget, at det faglige niveau i gymnasiet er faldet kraftigt siden 2005. Spørg bare på de videregående uddannelser.
Der er jo, som bekendt, mere glæde i Himmerige over én omvendt synder end over 99 retfærdige. Derfor er det en særlig glæde, at partierne nu tilsyneladende har erkendt, at Gymnasiereformen af 2005 var et fejltrin.
Den skulle styrke de naturvidenskabelige fag, og den gjorde det modsatte.
Den skulle styrke sprogfagene, og den førte til et dramatisk fald i sprogenes situation i gymnasiet.
Statistikken taler sit helt klare sprog:
– fransk er faldet fra 30% til 18%
– spansk er faldet fra 40% til 25%
– tysk er faldet fra 67% til 59%
– latin er faldet fra 41% til 1%.
Den meget alvorlige konsekvens af gymnasiereformen har været, at antallet af elever med 3 fremmedsprog er faldet fra 41% til 3%.
Det var den helt forudsigelige konsekvens af, at liniedelingen mellem det sproglige og det matematisk/naturvidenskabelige gymnasium blev afskaffet.
Problemerne med grammatik og kommasætning, som Venstre med rette påpeger, er en ældre synd, som både har noget at gøre med bortfaldet af latin i folkeskolen og med, at grammatik spiller en helt underordnet rolle i danskfaget.
Med reformpædagogikkens indtog i skolen blev det formelle anset for helt underordnet.
Lærerne mente, at bare eleverne sagde noget, så var det mindre væsentligt, om det, de sagde, var korrekt sprogligt.
I gymnasiet fik dansklærerne at vide, at de ikke behøvede at tillægge sprogfejl større betydning, bare eleverne havde skrevet noget rimeligt fornuftigt.
Resultatet har helt forudsigeligt været, at elevernes sproglige færdigheder er beskedne, og at en påfaldende stor gruppe studerende på de videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen, demonstrerer betydelige sproglige mangler.
Det er meget positivt, at partierne nu endelig er parate til at rette op på disse fejl, men det er ikke ligegyldigt, hvordan man gør det.
Det så vi demonstreret for et par år siden, da gymnasieforligspartierne enedes om en ændring af reglerne, så elever, der valgte matematik på B-niveau, kunne slippe for et naturvidenskabeligt fag. Det førte til en yderligere svækkelse af de naturvidenskabelige fag.
Det viste sig, at der var 6700 færre elever, der valgte et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, mens der kun var 1400 elever flere med matematik på B-niveau – det havde størsteparten nemlig i forvejen. Det havde ikke været svært at forudse.
Ikke frivilligt
Hvis man alvorligt mener, at man vil styrke sprogfagene (og de naturvidenskabelige fag), kan det ikke ske ad frivillighedens vej.
Det må gøres til et krav, at alle elever i gymnasiet vælger enten deres fortsættersprog (det sprog de havde i folkeskolen) eller et naturvidenskabeligt fag på A-niveau.
Herved vil man også styrke tysk, som er det dominerende fortsættersprog.
Hvis man giver eleverne frit valg til at vælge fag inden for den såkaldte AAB-model (dvs med to fag på A-niveau og et på B-niveau), som det forlyder drøftes blandt partierne, bliver resultatet, at en endnu større del af eleverne vælger Samfundsfag på A-niveau. Det kommer der ikke mere sprog eller naturvidenskab ud af.